Transport af angst til opgave

Det er jo ikke rocket science…

TRANSPORT AF ANGST TIL OPGAVE

I øjeblikket raser debatten om, hvad den korrekte behandling af stresssygemeldte mennesker er, hvor mit budskab om, at det er En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet står i stærk kontrast til budskabet fra to psykiatere, som hævder, at “Det er en stor fejl at sygemelde stressramte – fred og ro gør kun sygdommen værre”

Budskabet om, at fred og ro gør sygdommen værre, er ikke blot forkert, men også dybt skadeligt. Argumenterne herfor kan læses af mine artikler fra sidste uge, samt i alle mine bøger og øvrige artikler.

Som jeg nævnte sidste uge, vil det for mange være tillokkende at hoppe på vognen og antage, at stress kan arbejdes væk. Dette gælder ikke blot de mange faggrupper, som er involveret i behandlingen af de stresssygemeldte i systemet – faggrupper, som alle selv presses fra alle sider. Men også de stressramte selv.

Således er det helt standard, at når man sygemelder et stresskollapset menneske, er reaktionen: “Nej, nej, nej – det kan jeg ikke. Det er bare liiige en periode, jeg har styr på det”. Dette tiltrods for, at hans krop, sjæl og nervesystem er i akut smerte.

Stress er og bliver et alarmberedskab i vores nervesystem, hvor stresshormoner udløses i overflod, når vi står i en krise, en udfordring eller skal løse store problemer. Det er et overlevelsesberedskab, og i sin natur ekstremt kraftfuldt, idet adrenalinen og kortisolen (stresshormonerne) er designet til, at gøre os kampberedte til sidste blodsdråbe.

Når man derfor prøver at italesætte stress overfor en stressramt, eller endnu værre: sygemelder en stressramt, mødes man altid med voldsom modstand. Dette er en naturlig biologisk funktion hos den stressramte, hvor hans instinkt kræver, at han kæmper og overlever, og antager, at han dør, hvis han lukker øjnene.

Spørger man den stressramte selv, vil han ikke være i stand til at mærke andet end krisen og overlevelsesinstinktet, og hans kognitive funktioner vil iøvrigt være sat ud af spil grundet det høje niveau af stresshormoner i nervesystemet. Af samme årsag skal stressramte rådgives og ikke coaches, og rent ledelsesmæssigt er instruktiv, styrende ledelse det eneste, der hjælper her.

Jeg plejer at joke med lederne, når vi underviser i stressmanagement, og fortælle dem, at hvis de har en medarbejder, der virker stresset, og de vil sende ham hjem på en lang weekend og give deres opgave til en anden medarbejder, så kan de være sikre på, at medarbejderen ikke har stress, hvis han siger: “Fedt nok, chef. TAK. Det har du sgu ret i – jeg smutter hjem nu. Vi ses i næste uge”. Tvært om vil der altid være modstand.

Pointen er, at det for den stressramte selv her vil være voldsomt tillokkende at referere til budskabet om, at ro gør stress værre, idet alarmberedskabet i hans nervesystem konstant vil drive ham frem. Det føles forfærdeligt at lukke døren i sit hjem og være afskåret fra omverden, når ens nervesystem er i krisetilstand. Inden for militæret kalder man denne tilstand for at gå fra battle mind til home mind – en svær omstilling, der tager tid.

Men vi er ikke designet til at være i alarmberedskab, krise eller i krig år ud og år ind, 24-7. Alarmberedskabet er designet til, at vi kan håndtere korte kriser, og det bliver sat ud af kraft, hvis det er permanent tændt.

Kuren mod denne overspænding i vores nervesystem er ro. Fuld ro, så længe det varer. Også selvom den stressramte selv meget hellere vil fastholdes i arbejdet. Så længe vi har noget at kaste os over, fjerner vi os fra angsten / stressen; opgaver, arbejde, træning, selvudvikling osv. Alt dette fastholder kun alarmresponsen. PÅ psykologsprog kalder vi dette “Transport af angst til opgave.”

Men transporten af angst til opgave er netop årsagen til, at stressen har udviklet sig til starte med. Kuren er ikke meretransport, men ophør af transport. Og det kræver, at man som stresssygemeldt får den korrekte sygemelding med fuld ro, længe nok.

I starten af en stresssygemelding har man det forfærdeligt. Man antager, at nu får man det bedre, men tværtimod får man det værre, idet man nu er nødsaget til at mærke hele sit indre system af kaos, angst og smerte, når man har fået elimineret det ydre kaos og kommer hjem på sin matrikel. Det tager tid – ofte mindst 7-10 dage, førend alarmberedskabet falder på en sygemelding, og dette kun vel og mærke, hvis man har fulgt vores forholdsregler om fuld ro.

I denne periode hjælper det at se serier på Netflix, at høre lydbøger eller andet, der kan distrahere tankerne fra det kaos, som har hersket så længe. Og lykkes dette, vil nervesystemet helt af sig selv falde til ro. Herefter bør der følge en periode med voldsom træthed – dvs. den træthed, som stresshormonerne har holdt fra livet, skal nu have lov at overtage. Kuren er her søvn. Masser af søvn. Denne fase kalder jeg “nedturen før opturen”, da der her også ofte kommer reaktioner i form af infektioner; influenza, forkølelser osv. Denne periode tager ca en måned.

Og efter denne periode følger nu endnu en fase, hvor nervesystemet langsomt regenererer og energien bygger sig op igen. Enhver henvendelse fra arbejdet – og fra kommunen og lign. medfører her et skridt tilbage i helingsprocessen. Nervesystemet er så skrøbeligt som en æggeskal, og der skal intet til at alarmere stressresponsen igen. Denne fase tager ca 6 uger.

Denne proces tager alt andet lige 3 måneder med fuld sygemelding, og derefter 2-3 måneders indslusning – dvs. deltidssygemelding. Alt ialt 6 måneder.

Dette står i skærende kontrast til de mange, som helt forkert bliver fastholdt i arbejdet og aktiveret under deres sygemeldinger, og dermed fastholdt i en stresstilstand i årevis. Er man en af disse stressramte, risikerer man at udvikle kronisk stress og ryge helt uden for arbejdsmarkedet. Er det virkelig det, vi ønsker som samfund?

Det er jo ikke rocket science: Kuren mod stress er ro.Stress er en overbelastning, og det siger sig selv, at man skal fjerne alle belastninger, og skærme den stresskollapsede, for at nervesystemet kan hele igen. På samme måde som vi behandler et brækket ben med gips. Jo mere ro, jo hurtigere går helingsprocessen. Jo mindre ro, jo længere tid tager den.

Når man presser de stressramte ud af deres sygemeldinger i fastholdelse på arbejdet og på kurser, er det den direkte vej ind i stressspiralen. Aktiveringskurser, som desværre tæller tvungne kurser i motion og sund kost, og andre tematikker, som på overfladen lyder fornuftige, er for den stressramte ren gift, da alle disse aktiviteter vedligeholder stressreaktionen, fremfor at hele den. Og dette med en sandsynlig diagnose som kronisk stressramt som endestation.

Mine behandlingsmetoder og anbefalinger kan findes her.

Stresscoaching – Coaching i grænselandet. En fagbog til professionelle.
Stressfri på tolv uger eller mer’ Håndbogen til stressramte kvinder.
Rigtige mænd går også i sort.  Håndbogen til stressramte mænd.

– af Erhvervspsykolog og Direktør Majken Matzau

STRESSFRI!

Hvad er din egentlige stressbelastning? Og hvilken proces skal du følge?

Få råd og anbefalinger i Stressfri på tolv uger eller mer’. Så bliver du ikke fanget i stressspiralen.

Køb bogen her
Køb lydbogen her

BLIV MATZAU STRESSCOACH

Vi har åbnet for tilmelding til Hold 9, 2017

For ledere, konsulenter, coaches, behandlere og øvrige professionelle, der brænder for at arbejde med stress.

Opstart d. 6. april 2017
Certificering 13. oktober 

Tilmeld her: 

STRESSRÅDGIVNING VIRKSOMHEDER

Få en præcis vurdering

  • Diagnose, prognose, handleplan for den enkelte medarbejder
  • Anbefaling og prognose i forbindelse med sygemelding
  • Stressbehandlingsforløb fra A-Z for medarbejderen
  • Tilbagemelding til HR om organisationens kilder til stress
  • Rådgivning omkring indslusning på jobbet
  • Rådgivning af nærmeste leder

Læs mere her

FÅ EN PRÆCIS VURDERING

Er du stressramt får du præcise anbefalinger, råd og vejledning omkring sygemelding og hjælp til håndtering af din arbejdgiver.

Bestil tid på tlf. 702309777

Læs mere her

Copyright © 2016 Matzau Erhvervspsykologer ApS, All rights reserved.

Subscribe to our mailinglist on www.matzau.dk

Del denne side:
Share 'Transport af angst til opgave' on Facebook Share 'Transport af angst til opgave' on Google+ Share 'Transport af angst til opgave' on LinkedIn Share 'Transport af angst til opgave' on Twitter Share 'Transport af angst til opgave' on Print Friendly