En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet

EN STOR FEJL AT FASTHOLDE STRESSRAMTE I ARBEJDET

I JP kunne man i weekenden læse en udmelding fra to psykiatere, som hævder, at “Det er en stor fejl at sygemelde stressramte – fred og ro gør kun sygdommen værre”

Lad mig med det samme slå helt fast: Stress er ikke en sygdom, men derimod en overbelastningsreaktion i nervesystemet. Kuren mod overbelastning er, at give det belastede system ro, indtil det begynder at fungere adækvat igen. Først herefter kan man begynde at analysere problemer og årsager samt lave løsninger og implementere disse.

Når et menneske bryder sammen i et stresskollaps, er de kognitive funktioner sat helt ud af funktion – dvs. vores tænkning, problemløsning og hukommelse fungerer ikke, og både kroppen og psyken udviser et symptombillede, der tilsvarer mennesker, der udsættes for alvorlige traumer, såsom krig, tortur og ulykker.

Vi ser sådanne stressreaktioner i vores konsultation hver eneste dag, og her skal der udøves kriserådgivning, og den ramte skal skærmes og have fuldstændig ro, indtil krisereaktionen har fortaget sig, og man kan begynde at bearbejde årsager og løsninger. Dette tager alt andet lige 3 måneder.

Man kan sagtens behandle stress i opløbet – dvs. førend det udarter sig til et reelt kollaps, uden at sygemelde. Her giver det mening, at identificere stressfaktorer og lave løsninger med det samme, således at belastningen mindskes, og sygemelding undgås.

Det er dog stort set aldrig tilfældet, at et menneske rækker ud efter hjælp, før belastningen udvikler sig til alvorlig stress. Det er en del af stress-reaktionen at handle, snarere end at reflektere og mærke. Selverkendelse og stress følges aldrig ad, og der rækkes stort set altid først ud efter hjælp, når kollapset er en realitet. Dvs. der søges stort set altid først behandling, efter det er gået galt, ikke før.

Derfor skal der sygemeldes med fuld ro, indtil den stressramtes nervesystem har fundet sit naturlige leje igen og konsolideret sig dér. Dette tager sin tid, og de mange tilbud og krav fra kommuner og omgivelser er kun med til at fastholde den stressramtes alarmberedskabet i nervesystemet.

De to psykiatere har dog ret i én ting, og det er, at mange ikke får det bedre under en sygemelding. Men dette er altid fordi:

1. Sygemeldingen ikke er korrekt prognosticeret fra starten og konstant tages op til revision. Fx.: man sygemelder i en uge eller to, og så evaluerer man igen. Og igen. Og igen. Herved skabes der ikke rum for, at den stresssygemeldtes nervesystem kan falde helt til ro. Istedet holdes alarmberedskabet konstant.

2. Sygemeldingen er for kort i det hele taget. Herved når den stresssygemeldte ikke at få det bedre. Konsekvens: der startes op igen på arbejdet, mens nervesystemet stadig er i alarmberedskab, og dette er ét skridt frem og ti tilbage. Det er her kun et spørgsmål om kort tid, før der må sygemeldes igen.

3. Sygemeldingen bruges forkert. Dvs. virksomheden ikke respekterer, at den stresssygemeldte skal fredes fuldt og helt. Der skal autosvar på både mail og telefon, og der skal ikke være jævnlig kontakt. Der er her stor forskel på at være sygemeldt med stress og med stort set alt andet – også depression. Stress er en overbelastningsreaktion, og kuren er er og bliver ro. Her er det ikke ‘vigtigt at holde kontakt til arbejdspladsen’, som nogle hævder. Tvært om vedligeholder dette stressen. Taler vi fysisk sygdom eller depression, giver det derimod god mening at fastholde kontakten og måske nogle opgaver ovenikøbet.

4. Sygemeldingen bruges forkert af den sygemeldte: Når man kollapser med stress, er nervesystemet og sindet i alarmberedskab, og her er det næsten umuligt at finde den ro, der skal til, for at komme stressen til livs. De sygemeldte, der ikke har fået korrekt rådgivning, holder sig typisk igang med alle mulige aktiviteter, som de antager, vil hjælpe dem til at få det godt igen. Desværre ofte forstærket af anbefalinger fra behandlere og krav fra kommunen.

Det eneste, der dog virker, under en stresssygemelding er ro nok, længe nok. Denne ro får man af at give fuldstændig slip, se serier på netflix, høre lydbøger, sove, og lade dagene flyde, mens man er offline fra arbejde og livet iøvrigt. Træning, sund kost, detox, fastholdelse af kontakt til arbejde eller find din passion på alle mulige måder, holder kun stressen i live.

5. Efter sygemeldingen kommer man får hurtigt og voldsomt tilbage på arbejdet. Der er her to store problemer. For det første har virksomheden ikke lært noget, hvis de ikke har modtaget rådgivning om, hvilke processer, roller, mål, ansvar osv. i organisationen, der ikke hænger sammen, og har været årsag til stressen. Og ja – det er som oftest i vores arbejdsliv at hovedårsagen til stress skal findes. Og for det andet kommer den sygemeldte tilbage med skyldfølelse og angst for at miste jobbet, hvorved de kommer til at yde for meget for hurtigt ifht den nænsomme opstart, der er nødvendig for ikke at chokere nerversystemet igen. Efter en sygemelding, skal der altid laves en indslusningsplan over 2-3 måneder, hvor man langsomt trapper op på timer og kompleksitet. Dette skal styres professionelt, ellers er det kun et spørgsmål om tid, før det går galt igen.

Det er således ikke korrekt, at man ikke kan sige noget generelt om en stresssygemeldings længde. Det kan man, og det gør vi hos os. Vores anbefaling er, alt andet lige: tre måneders fuld sygemelding i hjemmet, og derefter 2-3 måneders indslusning – dvs. deltidssygemelding.

Denne formel virker under følgende forudsætninger: 

1. At man er en almindelig, robust gennemsnitsdansker uden alt for mange lig i bagagen, herunder gentagne tidligere stresssygemeldinger, psykisk sygdom eller andet.

2. At man følger anbefalingerne til gennemførelse af sygemeldingen; dvs. fuld ro, ingen træning osv.

3. At man følger anbefalingerne til indslusning over 2-3 måneder, hvor både virksomheden og den stressramte har lært af fortiden og er indstillet på andre måder, at løse opgaverne på.

Under disse forudsætninger kommer man altid igennem en sygemelding og undgår at ryge ind i stressspiralen med gentagne sygemeldinger og kronisk stress og udbrændthed som endestationen.

Det vil naturligt nok være tillokkende for såvel de praktiserende læger, for sagsbehandlere i kommuner samt i virskomheder og jobcentre, som alle ligeledes er pressede fra alle sider, at følge de to psykiateres anbefalinger om at fastholde stressramte i arbejde under et stresskollaps. En sådan stress-bevarende behandling vil dog bidrage til problemet, snarere end at løse det, hvorfor vi snarere vil se flere og flere rammes af kronisk stress, som ellers kunne være blevet hjulpet med tilstrækkelig ro under en passende sygemelding.

Mine behandlingsmetoder og anbefalinger kan findes her.

Stresscoaching – Coaching i grænselandet. En fagbog til professionelle.
Stressfri på tolv uger eller mer’ Håndbogen til stressramte kvinder.
Rigtige mænd går også i sort.  Håndbogen til stressramte mænd.

– af Erhvervspsykolog og Direktør Majken Matzau

STRESSFRI!

Hvad er din egentlige stressbelastning? Og hvilken proces skal du følge?

Få alle mine råd og anbefalinger i Stressfri på tolv uger eller mer’. Så bliver du ikke fanget i stressspiralen.

Nu også på lydbog.

Køb bogen her
Køb lydbogen her

BLIV MATZAU STRESSCOACH

Vi har åbnet for tilmelding til Hold 9, 2017

Til april 2017 starter vi Hold 9 op på Matzau Stresscoachuddannelse.
Her uddannes professionelle behandlere i at stille korrekte diagnoser og prognoser og yde korrekt rådgivning til både de stressramte samt til virkskomhederne.

For ledere, konsulenter, coaches, behandlere og øvrige professionelle, der brænder for at arbejde med stress.

Opstart d. 6. april 2017
Certificering 13. oktober 

Tilmeld her: 

KRYSTALMEDITATION D. 21. MAJ

Kom til guidet meditation og meditativ koncert.

D. 21. maj afholder vi næste Krystalmeditation i baggårdsslottet på Vesterbro.

To timers guidet meditation og meditativ koncert. Alle er velkomne, og det kræver ingen forudsætninger at deltage.

OBS: Få pladser tilbage

Hvor: Lorelei’s Concerthall, Vesterbrogade 60

Hvornår: Kl. 20-22 d. 21. maj

Køb billetter her

RIGTIGE MÆND GÅR OGSÅ I SORT

Her får du præcise anbefalinger, råd og vejledning som mand, hvis stressen presser på.

Køb bogen her
Køb lydbogen her

STRESSCOACHING – COACHING I GRÆNSELANDET

Fagbogen til behandlere, hvor du kan lære at stille en korrekt diagnose og prognose, og om hvilken Steen Hildebrandt skrev:

Køb bogen her

Del denne side:
Share 'En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet' on Facebook Share 'En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet' on Google+ Share 'En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet' on LinkedIn Share 'En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet' on Twitter Share 'En stor fejl at fastholde stressramte i arbejdet' on Print Friendly