Stressfri på 3 uger?

Stresstrappen

STRESSFRI PÅ 3 UGER?

I den seneste uge, har psykiateren Lars Akerlund i diverse medier udtalt, at stresssygemeldte skal tilbage på jobbet efter 3 ugers sygemelding, da de sygemeldte ikke får det bedre under sygemeldingen.

Lad mig med det samme slå helt fast: En stresssygemelding på 3 uger er alt, alt for kort tid, med mindre man har sygemeldt, før stressen har udartet sig til et reelt kollaps.

Dette er dog stort set aldrig tilfældet, idet det er en del af stress-reaktionen, at man handler og agerer, snarere end at man reflekterer og mærker efter og søger hjælp. Selverkendelse og stress følges aldrig ad i stressens akutte faser.

Kvinder rækker som regel ud efter hjælp, når det gør rigtig ondt, og de er ved at kollapse. Dvs. i orange / rød zone på stresstrappen. Mænd skal dog ofte kollapse et par gange, før der bliver taget affære og de bliver sygemeldt. Dvs. der sygemeldes stort set altid først, når det er gået galt, ikke før. Dette gælder både mænd og kvinder, men i endnu højere grad for mænd. Læs mere herom i Rigtige mænd går også i sort.

Lars Akerlund har dog ret i en ting, og det er, at mange ikke får det bedre under en sygemelding. Men dette er stort set altid fordi:

1. Sygemeldingen ikke er korrekt prognosticeret fra starten og konstant tages op til revision. Fx.: Man sygemelder i en uge eller to, og så evaluerer man igen. Og igen. Og igen. Herved skabes der ikke rum for, at den stresssygemeldtes nervesystem kan falde rigtig til ro. Istedet holdes alarmberedskabet konstant.

2. Sygemeldingen er for kort i det hele taget. Herved når den stresssygemeldte ikke at få det bedre. Konsekvens: der startes op igen på arbejdet, mens nervesystemet er i alarmberedskab, og det er ét skridt frem og ti tilbage. Det er her kun et spm om tid, før der sygemeldes igen.

3. Sygemeldingen bruges forkert. Dvs. virksomheden ikke respekterer, at den stresssygemeldte skal fredes fuldt og helt. Der skal autosvar på både mail og telefon, og der skal ikke være jævnlig kontakt. Her er der stor forskel på at være sygemeldt med stress og med stort set alt andet – også depression. Stress er en overbelastningsreaktion, og kuren mod overbelastning er total ro. Her er det ikke ‘vigtigt at holde kontakt til arbejdspladsen’, som det nogle steder hævdes. Tvært om vedligeholder dette stressen. Taler vi fysisk sygdom eller depression, giver det dog god mening at fastholde kontakten under sygemelding og måske nogle opgaver ovenikøbet. Men ikke når det gælder stress.

4. Sygemeldingen bruges forkert af den sygemeldte: Når man kollapser med stress, er nervesystemet og sindet i alarmberedskab, og her er der næsten umuligt at finde den ro, der skal til, for at komme stressen til livs. De sygemeldte, der ikke har fået korrekt rådgivning, holder sig typisk igang med alle mulige aktiviteter, som de antager, de bliver nødt til, for at få det godt igen. Desværre ofte også forstærket af anbefalinger fra behandlere. Det eneste, der dog virker, under en stresssygemelding er ro nok, længe nok. Og den får man af at give fuldstændig slip, se serier på netflix, sove, og lade dagene flyde, mens man er offline fra arbejde og livet iøvrigt. Træning, sund kost, detox, fastholdelse af kontakt til arbejde eller find din passion på alle mulige måder, holder kun stressen i live.

5. Efter sygemeldingen kommer man for hurtigt og voldsomt tilbage på arbejdet. Der er her to store problemer. For det første har virksomheden ikke lært noget, hvis de ikke har modtaget rådgivning om, hvilke processer, roller, mål, ansvar osv. i organisationen, der ikke hænger sammen, og har været årsag til stressen. Og ja – det er som oftest i vores arbejdsliv at hovedårsagen til stress skal findes. Og for det andet kommer den sygemeldte tilbage med skyldfølelse og angst for at miste jobbet, hvorved de kommer til at yde for meget for hurtigt ifht den nænsomme opstart, der er nødvendig for ikke at chokere nerversystemet igen. Efter en sygemelding, skal der altid laves en indslusningsplan over 2-3 måneder, hvor man langsomt trapper op på timer og kompleksitet. Dette skal styres bevidst, ellers er det kun et spørgsmål om tid, før det går galt igen.

Det er således ikke korrekt, at man ikke kan sige noget generelt om en stresssygemeldings længde. Det kan man, og det gør vi hos os. Vores anbefaling er, alt andet lige: tre måneders fuld sygemelding i hjemmet, og derefter 2-3 måneders indslusning – dvs. deltidssygemelding.

Denne formel virker under følgende forudsætninger: 

1. At man er en almindelig, robust gennemsnitsdansker uden alt for mange lig i baggagen, herunder gentagne tidligere stresssygemeldinger, psykisk sygdom eller andet. Har man gentagne sygemeldinger, psykisk sygdom osv. gælder der andre og mere individuelle retningslinjer.

2. At man følger anbefalingerne til gennemførelse af sygemeldingen; dvs. fuld ro, ingen træning og øvrige projekter.

3. At man følger anbefalingerne til indslusning over 2-3 måneder, hvor både virksomheden og den stressramte har lært af fortiden og er indstillet på andre måder, at løse opgaverne på.

Under disse forudsætninger kommer man altid igennem en sygemelding og undgår at ryge ind i stressspiralen med gentagne sygemeldinger og kronisk stress og udbrændthed som endestationen. Når stress bliver håndteret professionelt og korrekt fra første færd, kommer alle igennem – og det med en læring, man bærer med sig resten af livet. Men dette kræver ro nok, længe nok.

– Af Erhvervspsykolog Majken Matzau

Mine behandlingsmetoder og anbefalinger kan findes her.

Stresscoaching – Coaching i grænselandet. En fagbog til professionelle.
Stressfri på tolv uger eller mer’ Håndbogen til stressramte kvinder.
Rigtige mænd går også i sort.  Håndbogen til stressramte mænd.

Del denne side:
Share 'Stressfri på 3 uger?' on Facebook Share 'Stressfri på 3 uger?' on Google+ Share 'Stressfri på 3 uger?' on LinkedIn Share 'Stressfri på 3 uger?' on Twitter Share 'Stressfri på 3 uger?' on Print Friendly