Man bliver stærkere – ikke svagere af at have haft stress

Bliver man udbrændt af at have haft stress?

På mine uddannelser og kurser… når jeg holder foredrag… ja selv på Facebook… møder jeg ofte en antagelse om, at når man én gang har haft stress,

Akut Stressrådgivning

kommer man til at være mærket af det resten af livet. Det ser ud til at være en kollektiv grundantagelse her i DK, at sådan må det hænge sammen.

Men dette er slet ikke sandt. Tværtimod.

Når vi kollapser med stress, er det altid et udtryk for, at vi over længere tid har overhørt signalerne fra kroppen om, at vi er på vej i en usund og skadelig retning i livet. Med andre ord, skærer vi forbindelsen over til os selv, og mister gradvist kontakten til kroppen og selvet i kampen for at levere, servicere og få det hele til at hænge sammen.

Men vi kan ikke tåle at forlade os selv. På et tidspunkt brænder vi sammen – og det er godt og rigtigt at kollapse, når vi gennem længere tid, har forladt os selv. Stress skyldes overbelastning – intet andet. Og et kollaps er ikke farligt. Et stresskollaps kan være den største gave i livet, idet vi her bliver tvunget til at komme hjem i os selv igen og blive hele mennesker, efter al for længe at have splittet vores energi i for mange retninger.

Når vi efter et stresskollaps er helet igen – dvs. at, kroppen, sindet og ånden igen er i perfekt balance, er vi ikke blevet mere sårbare overfor stress i livet, sådan som de fleste tror. ”Jeg kan ikke klare så meget, som jeg plejer”, siger de. Men det er jo netop det, som er læringen. De kunne heller ikke klare så meget før i tiden. De overtrak på energikontoen, overhørte alle advarselssignalerne og mistede gradvist sig selv. Når man én gang har været igennem et stresssammenbrud – og har fået kontakt til sig selv, og man har lært det, som er nødvendigt – nemlig at mærke sin krop, at lytte efter signalerne og drage omsorg for egen krop og psyke – vil man naturligt mærke sine signaler klart og tydeligt samt handle derefter.

Man bliver derfor ikke stækket– men stærkere – af at have gennemlevet et stresskollaps.

Velkommen hjem til dit selv og til din krop.

Del denne side:
Share 'Man bliver stærkere – ikke svagere af at have haft stress' on Facebook Share 'Man bliver stærkere – ikke svagere af at have haft stress' on Google+ Share 'Man bliver stærkere – ikke svagere af at have haft stress' on LinkedIn Share 'Man bliver stærkere – ikke svagere af at have haft stress' on Twitter Share 'Man bliver stærkere – ikke svagere af at have haft stress' on Print Friendly