
NYHED
TAG DEN FØRSTE GUIDEDE MEDITATION FRA UNIVERSETS SANG MED PÅ SOMMERFERIE
I dag udkommer den første sjælerejse fra Universets Sang som guidet meditation. 45 minutters guidet meditation, akkompagneret af meditative toner og klange.
D. 1. juni udkom min nye bog, Universets Sang, som er en bevidsthedsrejse, hvor du som læser bliver ført på 15 sammenhængende sjælerejser igennem bogens 15 kapitler.
I foråret har jeg indspillet ikke mindre end 5 nye stykker musik på mine krystalsyngeskåle i samarbejde med den svenske musiker Joel Alter.
I Joel Alters studie har jeg samtidig indtalt de 15 sjælerejser som 15 guidede meditationer til denne nye, sfæriske musik, som jeg er utroligt stolt og glad over.
Resultatet er blevet ganske mageløst, og i dag udgiver vi den allerførste sjælerejse i Universets Sang som guidet meditation.
Den første sjælerejse hedder Jeg er Lyset, og varer 45 minutter. Her kommer du til at rejse til Universets Tag, hvor du vil meditere i det gyldne lys under Livets Træ.
Efter sommerferien udgiver vi hele serien på de 15 sjælerejser – men du kan allerede i dag downloade den første sjælerejse i vores webshop og tage den med på sommerferie som et helt særligt treat.
Vi glæder os til at udgive den samlede pakke efter ferien. Meditationerne kan gennemføres uafhængigt af bogen eller sammen med bogen. Det er helt op til dig.
Rigtig god sommer med masser af lys og glæde. Vi ses på den anden side.
Kærlig hilsen
Majken Lorelei Matzau