”Jeg vil hellere dø end at lægge mig syg med stress”. Sådan indledte en topleder for en stor international koncern for nylig vores snak, da han henvendte sig for at få et executive forløb.
Grunden til, at han henvendte sig, var at han igennem flere år havde været under massivt pres. Både fra hans bestyrelse, fra virksomhedens shareholders, og ikke mindst fra hans direktion, hvor der havde været talrige udskiftninger, magtkampe og interne konflikter.
Da toplederen trådte til nogle år tidligere, var det for at lave en turn-around i en virksomhed i massive problemer. Denne rolle har han påtaget sig mange gange, og han er kendt som en hård hund i markedet – men også som en fremragende problemknuser.
Bag kulisserne stod det dog anderledes til. Igennem de seneste to år havde han haft tiltagende stress-symptomer – symptomer, som må karakteriseres som ganske voldsomme.
Toplederen uden hukommelse
Hjertebanken, en konstant knude i maven og søvnløshed var hverdag for denne mand, som i en alder af 52 år ellers var en erfaren topleder, der kunne håndtere det meste. Hans hukommelse var nærmest ikke eksisterende. Han fortalte mig således, at han stort set intet kunne huske.
Når han mødte folk på direktionsgangen, kunne han ikke huske, hvem de var. Når han skulle til et møde, kunne han ikke huske agendaen, eller hvad der havde ført op til mødet. Han kunne heller ikke huske, hvad han skulle, eller hvor han skulle møde op. Ofte sad han i bilen og havde glemt, hvor han var på vej hen.
”Hvordan kan du så varetage din rolle og dit lederskab – når du ikke kan kende den ene medarbejder fra den anden?!” spurgte jeg målløs. Meget har jeg set igennem årene – men dette slog alligevel prisen. I to fulde år havde han i sin rolle som CEO stort set haft en ikke-fungerende hukommelse.
”Jamen jeg skriver gule sedler”, forklarede han. Gule fysiske sedler, noter, to do-lister, apps med memory-funktioner. Listen over hjælpemidler til at kompensere for hans manglende hukommelse var lang. ”Og når jeg er helt blank, improviserer jeg, indtil jeg har genkendt personen”, fortalte han videre.
Man skulle tro, at det burde være et wakeup call at miste sin hukommelse for en mand, der ellers normalt havde fotografisk hukommelse. Men hans intense loyalitet over for hans mission kom før alt andet.
Og således levede han som en kommandant, der konstant var i krig – uden at tage sig af sine krigsskader.
Dette kan man selvfølgelig kun håndtere, indtil filmen knækker. Og filmen var også ved at knække for denne leder, som i øvrigt også havde udfordringer i ægteskabet som følge af hans manglende nærvær.
Kan topledere få stress?
For stort set alle topledere, som jeg har arbejdet med i årenes løb, er stress et kæmpe tabu. Man kan tale om stress i virksomheden og blandt ledere helt op på direktionsniveau – men ikke på toplederniveau. Det ligger indbygget i toplederfunktionen, at en reel stressreaktion ikke er en mulighed, om end toplederpositionen naturligt nok er en af de mest krævende roller, der findes.
Topledere står over for enorme krav og forventninger i deres daglige arbejde. De skal balancere strategiske beslutninger, økonomisk ansvar, ledelsesansvaret samt en høj grad af synlighed både internt og eksternt.
Min erfaring er – at det, som stresser topledere – udover eventuelle udfordringer i ægteskabet og familien – er:
– Whistleblower-ordninger:
De seneste to år, har jeg modtaget et væld af henvendelser fra topledere, der er kommet i klemme, eller i en shitstorm, som følge af anmeldelser igennem whistleblower-ordninger.
Udadtil må man som topleder håndtere situationer som disse i rolig fattethed, men indadtil opleves dette, som at tæppet bliver revet væk under fødderne, og at man mister sit fundament – med stress, usikkerhed og følelsesmæssig kaos som resultat. Følelsen af at blive dolket i ryggen og forrådt af sine egne, er altid en følgesvend til disse situationer.
– Organisatoriske forandringer:
Fusioner, opkøb, virksomhedssalg og omstruktureringer er en del af topledelsens opgaver, men de medfører ofte usikkerhed og øget pres på toplederen for at skabe succes i usikre perioder. Også denne type henvendelser har eskaleret de senere år.
– Konflikter og retsager:
Virksomhedsopkøb der går galt, kontrakter der falder til jorden, samarbejder der eksploderer og alle typer af konflikter stresser selvfølgelig topledere ligesom alle andre mennesker. Men da ansvaret og impacten er større, bliver konflikterne og påvirkningen af den enkelte topleders nervesystem tilsvarende større.
Dette forstærkes, når topledere involveres i retssager, hvilket ofte også ligger til grund for henvendelser om hjælp og rådgivning.
– Høje forventninger og ansvar:
Topledere bærer det ultimative ansvar for virksomhedens succes eller fiasko. Denne konstante vægt kan føre til præstationsangst og frygt for at fejle, hvilket kan blive ekstremt belastende, når man oplever usikkerhed, modvind eller recession i virksomheden.
– Beslutningstræthed:
Topledere træffer dagligt et stort antal kritiske beslutninger. Denne konstante beslutningstagning kan føre til mental udmattelse og nedsat evne til at træffe effektive valg.
– Socialt pres:
Topledere forventes at være synlige både indadtil og udadtil. Dette kan være en stor udfordring for især introverte topledere, hvilket jeg ofte også gerne hjælper med i executive forløbene. Men selv for ekstroverte topledere, kan det sociale pres blive for stort. Således har jeg en CEO for en stor børsnoteret koncern i forløb hos mig, som i december måned deltog i intet mindre end 16 julefrokoster. Og det skal her understreges, at han var max presset i forvejen.
– Isolation:
Jo højere man befinder sig i hierarkiet, jo mere isoleret bliver man ofte. Topledere har som regel ingen ligesindede at dele bekymringer og udfordringer med, hvilket kan føre til ensomhed og stress. Dette forstærkes, når ægteskabet falder fra hinanden.
– Arbejdspres og manglende work-life balance:
De fleste topledere arbejder meget. Dette gælder både topledere i private og offentlige virksomheder. Mange og lange arbejdsdage efterlader ofte meget lidt tid til restitution og overtager samtidig privatlivet, hvilket påvirker forholdet til ægtefællen og børn, samt forstærker følelsen af utilstrækkelighed.
Stress i topledelsen koster
Det kan blive dyrt… Meget dyrt for en virksomhed, hvis man ikke fanger, at virksomhedens topleder er ved at brænde sammen. I mange virksomheder er der ingen, der udfordrer toplederen – heller ikke i egen direktion.
Jeg har således haft en kvindelig topleder i et forløb, hvor virksomheden først henvendte sig efter, at det var gået helt galt. Alle havde vidst, at toplederen var meget presset, men hun afviste konsekvent de forsigtige pip, der kom fra hendes direktion, og kæmpede indædt videre. Og da vores kognitive funktioner (hukommelse som nævnt ovenfor – men også beslutningstagning, tænkning og koncentration) forringes under langvarig stress, endte denne topleder med at begå en fatal fejl, som kom til at koste virksomheden mange, mange millioner.
Det skal her også nævnes, at stressede topledelser smitter hele organisationen oppefra og ned. Og så bliver det først rigtigt dyrt på den lange bane med øget sygefravær, medarbejderflugt og mistrivsel i organisationen.
Hvem hjælper toplederen?
Bestyrelsens opgave er selvfølgelig at udfordre toplederen og sikre organisationens fortsatte ledelse, men det er på ingen måde kutyme, at man, på bestyrelsesmøderne i fortrolig tillid, vender toplederens mentale tilstand. Der er fokus på resultater, og bestyrelsesmøder er som regel formelle og relativt standardiserede.
Derfor er det så vigtigt, at man bygger et solidt support-system op omkring virksomhedens topleder. Dette i form af netværk og professionelle rådgivere, men også i form af en bevidst opbygning af en tæt knyttet, professionel direktion, samt et tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen – her er især samarbejdet med bestyrelsesformanden (-personen) afgørende.
Jeg har således hjulpet mange topledere igennem mine executive forløb, som har befundet sig i vanskelige samarbejder med bestyrelsesformanden (-personen) – og det går sjældent godt, hvis man ikke får etableret et fortroligt og professionelt samarbejde, baseret på tillid og respekt.
Den i artiklen her beskrevne topleder, som havde mistet sin hukommelse, var ikke indstillet på at blive sygemeldt. Som regel er det også en umulig opgave at sygemelde en topleder – og så må man finde andre løsninger.
Over en lang periode arbejdede vi således dels med at skabe bedre relationer – især til bestyrelsen, samt i hans egen direktion, og dertil arbejdede vi intensivt på at reducere mængden af commitments, som han iøvrigt havde mange af. Vi arbejdede endvidere med hans ledelse og hans organisation, og skridt for skridt fik vi skabt klarhed over roller, opgaver og ansvar i virksomhedens ledelse.
Parallelt hermed lærte jeg toplederen at forstå, hvordan hans sind og hans nervesystem fungerer. Vi satte fokus på hans søvn, han lærte mentaltræningsteknikker og fik meditationsøvelser, og vi lavede restitutionsrum for ham, så godt det kunne lade sig gøre. Over tid fik vi reduceret hans indre spændingstilstand, så hans hukommelse kunne vende tilbage, og ikke mindst, så han kunne redde sit skrantende ægteskab.
Konkluderende råd til toplederen
Stress blandt topledere er en alvorlig udfordring, som kan få store konsekvenser, både for den enkelte, samt for virksomheden. Ved at identificere stressfaktorer og tage proaktive skridt til at håndtere dem, kan topledere ikke blot forbedre deres eget velbefindende, men også styrke både egne, samt virksomhedens præstationer.
Executive coaching, sunde vaner og en stærk støttebase er nøglen til at opretholde mental balance og sikre langvarig succes i toplederrollen:
– Tæt samarbejde i direktion samt bestyrelse:
Jo mere tryg og solid basen er i form af et tæt samarbejde internt i direktionen og dertil til bestyrelsen – jo højere robusthed vil der være i toplederpositionen. En bevidst indsats gennem udvikling af ledergruppen og samarbejdet til bestyrelsen kan her gøre underværker.
– Executive Coaching:
En professionel executive coach kan hjælpe topledere både gennem rådgivning og sparring på deres ledelse, samarbejde og organisation, men også gennem hjælp, støtte og rådgivning til private kriser såsom ægteskabsproblemer, helbredsudfordringer mm.
– Fysisk og mental sundhed:
Regelmæssig motion, mindfulness og meditation kan spille en vigtig rolle i at reducere stress og optimere kognitiv funktionerne, fremfor at nedslide disse hos topledere
– Stærkt supportnetværk:
Det er afgørende at have fortrolige samtalepartnere i sit ledelsesnetværk, som bl.a. kan bidrage til at afhjælpe følelser af isolation.
– Fokus på work-life balance:
Topledere skal ofte have hjælp til at få styr på deres work-life balance, og her få lagt perioder med restitution ind, samt tid til ægteskab og familieliv.
