10 TING DU IKKE SKAL SIGE TIL EN STRESSRAMT
”Cool down!” Det var sødt ment, men lige præcis den replik fra en ret fuld herre til en fest, hvor jeg havde gemt mig i et hjørne, føltes uværdig. Han havde hørt fra værtsparret, at jeg var stressramt og vidste åbenbart alt om, hvor ”hårdt det var i reklamebranchen”.
Han forklarede, hvordan jeg bare skulle tage det roligt, og mens han skænkede sig et ekstra glas rødvin, forslog han, at jeg fik nummeret på hans mor: ”Hvis jeg havde brug for én at tale med”.
Til alle jer, der så gerne vil hjælpe, please giv en krammer eller send blomster, men luk munden! Der skal professionel hjælp til, når ens indre er ét stort kaos. Jeg var ved at få spat af, at folk tog opvaskebørsten ud af hånden på mig og sendte mig hen i sofaen for at slappe af.
Kære venner, man bliver ikke stresset af at rydde af bordet. Og jeg var for svag til at sige: ”Hold nu kæft!” Det værste ved de gode råd er, at man er for svag til at sige fra lige dér. Folk tror, at de automatisk er inviteret inden for i éns følelsesliv, når man siger, at man er stresset – det er lidt som at være gravid.
– Citat Journalist Christina Bølling
At være stressramt er lidt ligesom at være gravid. Alle har en mening om det, har prøvet det selv, eller kender en der har prøvet det, og har derfor en lang række råd, som de gerne vil give videre.
Men et stresskollaps er en voldsom belastningsreaktion i nervesystemet – og det værste man kan gøre som stressramt er faktisk at tale om ’det’. Og endnu værre bliver det, når andre gerne vil hjælpe med at give gode råd.
En stressramt person har kun brug for én ting – og det er ro. Enhver samtale om hvad, der er gået galt, og hvad man skal gøre ved det, reaktiverer stressen, og enhver samtale med alt og alle, som indeholder velmenende råd, skaber uro, forvirring og stress og gør mere skade end gavn.
Her er ti ting, du aldrig skal sige til en stressramt.
- Hvad var det, der gik galt?
Det ligger naturligt til os, at vi snakker om problemerne og analyserer årsagerne til, at noget går galt. For dermed antager vi, at vi kan undgå at komme i samme problemstilling i fremtiden. Men enhver samtale om de udfordringer, konflikter og problemer, der er årsag til, at man er brudt sammen med stress, reaktiverer stressen og fastholder den stressramte i et permanent alarmberedskab. På en stress-sygemelding skal man være på helle og leve i en afgrænset boble, indtil alarmberedskabet har lagt sig.
Så hvis du gerne vil hjælpe, så lav en portion spaghetti med tomatsauce til din veninde og spis den sammen med hende til en god serie på Netflix.
- Min søster har også stress, nu skal du bare høre …
Alle vil gerne hjælpe og give gode råd. Men fordi du har en søster, der har haft stress, gør det dig ikke til ekspert. Og du risikerer at gøre ondt værre ved at tale løs om stress og give gode råd, som du egentlig ikke har belæg for at give.
Så hvis du gerne vil hjælpe, så er det hyggelig smalltalk frem for dybe samtaler eller velmenende råd, der er balsam for en stresskollapset ven.
- Du skal bare sige fra
At man ’bare skal sige fra’ er en klassiker – ofte fremført af selvsikre og velmenende personer, som antager, at ´det at sige fra´ er en universalløsning på alt. Men det er slet ikke så let at sige fra, når man er medarbejder i et top-downstyret hierarki, hvor andre bestemmer over dig, og hvor man er en brik i en kompleks og omfattende projektstruktur.
Så hvis du gerne vil hjælpe, så lyt efter, når din stressramte kæreste beder dig om at holde dine gode råd for dig selv og bare gerne vil have en tryg arm at ligge i. Det er jo også at sige fra.
- Du er jo også perfektionist
Jeg har talt og skrevet om den skadelige myte om perfektionisme i 15 år. Og flere og flere har efterhånden forstået, at perfektionisme ikke er årsagen til stress. Det er derimod langvarig belastning, der er årsagen til stress.
Så hvis du vil hjælpe, så nævn aldrig ordet perfektionist igen, og støt hellere din stressramte kollega ved at aflaste hende og lade hende være helt på helle i sygemeldingsperioden.
- Du skal bare give slip
De fleste antager, at man bare kan give slip, når man bliver stresssygemeldt. Men intet er længere fra sandheden. Når man først bliver sygemeldt og sidder hjemme på sin matrikel, mærker man først, hvordan nervesystemet raser, og hvor forfærdeligt man har det. Og det er her, man risikerer at gå i fælden og fortsætte med sin stressadfærd ved at ’gøre’ alt muligt for at blive ’rask’.
For at nervesystemet skal kunne give slip kræver det, at man holder op med at tænke. Så hvis du gerne vil hjælpe, så sæt dig med din søster og se 6 sæsoner af en god serie sammen – så vil stressen helt af sig selv slippe i takt med, at hun bliver optaget af handlingen i serien frem for at sine angstfulde tanker.
- Har du overvejet at gå til yoga?
Der er mange ting, der er forebyggende og stressafspændende, og som er rigtigt gode, når man ikke er sygemeldt. Men hvis man først er stresskollapset og sygemeldt, skal man overhovedet ikke gå til noget som helst. Heller ikke yoga, zumba eller på stresskurser. Blid yoga til en app på smart tv er godt, så man kan lave det hjemme på stuegulvet frem for at gå i et træningscenter fyldt med mennesker.
Så hvis du gerne vil hjælpe, så vis din mor, hvordan hun installerer en yoga-app på tv’et og lav et nænsomt program sammen med hende, til hun kan selv i ro og mag.
- ”Du skal bare ud og have noget mere adrenalin i kroppen”
Sådan sagde en sagsbehandler engang til en stressramt leder. Han anbefalede hende 10 timers fitness om ugen i et fitnesscenter. Lederen henvendte sig derefter grædefærdigt til mig, og det gav anledning til både en kronik og en bog med fokus på de skadelige virkninger af fysisk træning, når man er stresssygemeldt. Et stresskollaps indebærer en voldsom overproduktion af adrenalin – og det er netop adrenalinen, som man aktiverer ved at træne.
Så hvis du gerne vil hjælpe, så fortæl din bedste ven, at træning er super godt forebyggende, men at træning også er den rene gift, når man først er kollapset og sygemeldt, og forær ham i stedet et abonnement på Netflix.
- Du skal ud og gå lange ture
Mange aner ikke, hvad de skal gøre, når de bliver stresssygemeldt. Og et af de velmenende råd, man ofte får, er, at man skal gå ture. Stressreaktionen får derfor ofte de sygemeldte til at gå ekstra mange og lange ture – men dermed risikerer de blot at vedligeholde stressreaktionen.
Så hvis du gerne vil hjælpe, så gå en stille aftentur i skoven med din kone i hånden og sørg for, at turen ikke er lang, og at tempoet er roligt.
- Det havde jeg aldrig troet om dig
Det føles ofte vældigt skamfuldt i starten, når man bliver stresssygemeldt. Så hvis du siger til din ven, at ”det havde du aldrig troet om ham”, kan du let komme til at puste til følelsen af skyld og skam.
Så hvis du gerne vil hjælpe, så vær rollemodel for, at stress jo rammer alle – både mænd og kvinder og i alle aldre, og at det er en hel naturlig reaktion på langvarig belastning, som går væk af sig selv, når man har fået ro i en periode.
- Èn gang stress altid stress
En udbredt myte er, at når man først har haft stress, er man sårbar resten af livet. Det er dog slet ikke en absolut sandhed. Tværtimod. Når man først har haft stress og er kommet igennem en stress-sygemelding og ud på den anden side, kan man – med den rigtige proces og den rette rådgivning – stå stærkere og mere bevidst i sig selv end nogensinde før.
Så hvis du gerne vil hjælpe, så se livskraften, styrken og bevidstheden i dine medmennesker, når de er kommet ud på den anden side af en stresssygemelding, og anerkend deres stærke rejse mod en ny måde at leve og prioritere på i deres liv.
De bedste hilsner