Hvad siger man til børnene?

Hvad siger man til børnene?

I dag giver jeg (Majken Matzau) ordet til Maiken Martinussen. Maiken er psykolog, rådgiver og coach hos Matzau Erhvervspsykologer, og hun har 15 års erfaring inden for stress samt speciale i børn og familiedelen.Af Maiken Martinussen.
Vi hører ofte om stress, og følgerne for de mennesker, der rammes af stress. Men vi hører kun lidt, eller aldrig, om de pårørende til mennesker med stress.
Ligesom ved alle andre psykiske tilstande, som påvirker mennesker, er der som regel også nogle pårørende, en familie, hvis liv også påvirkes.
Når et menneske sygemeldes med stress, er der en familie i baglandet, som skal forsøge efter bedste evne at forstå deres kæreste/ægtefælle, far eller mor. Pårørende, som ofte savner viden om, hvordan de skal tackle det, som har ramt deres familieliv og hvordan de bedst støtter op omkring deres kære. Samtidig er de i en situation, hvor de er vidne til, på nærmeste hold, at deres kære har det frygteligt skidt, hånd i hånd med forskellige grader af magtesløshed i forhold til, hvad de skal stille op.
Forhåbentlig er der en arbejdsplads og nogle kompetente fagfolk, som tager hånd om personen med stress. Men hvem tager hånd om de pårørende?
Gennem mit arbejde med behandling af mennesker med stress, har jeg erfaret, at især børn som pårørende udgør en gruppe, som vi skal være særlig opmærksomme på. Børn har det ofte med at påtage sig ansvaret for deres forældres lidelser, også selvom de på ingen måde er blevet bedt om dette. Måske tror de, at det er deres skyld, at mor eller far har fået stress, fordi de ikke har “opført sig ordentligt”.
Børn har også brug på information om stress, på en let tilgængelig og forståelig måde, som helst skal matche deres aldersniveau. Men børn i alle aldre har behov for at vide, at der intet var de kunne have gjort, for at hindre at deres mor eller far fik stress.
Og fremfor alt er det har børn brug for at få understreget, at deres mor eller far bliver rask igen! Måske vil der være en periode indtil da, hvor mor eller far har brug for ekstra hvile. Måske vil det at have kammerater med hjem blive lidt mere begrænset for en periode. Men dette er kun for en periode.
De 3 gode råd i forhold til børn:
  • Lyt godt efter, om børnene føler de har andel i at have forårsaget stressen
  • Giv børnene information om stress under hensyntagen til deres alder. Små børn har brug for meget konkret information i et letfatteligt sprog. Store børn vil ofte gerne delagtiggøres mere. Men overvej dog stadig, hvad der er relevant de skal vide.
  • Men fremfor alt: Giv børnene håb om, at mor eller far bliver taget hånd om, og at de nok skal få det bedre og blive raske igen.
Den anden ligeså vigtige gruppe af pårørende er kæreste eller ægtefælle. I denne situation er man i den helt særlige position, hvor man får en dobbeltrolle, som den der skal bevare roen i hjemmet og samtidig være talerør udadtil.
Da personen med stress som oftest er ramt både fysisk, følelsesmæssigt og kognitivt (f.eks. på hukommelsen) er det vigtige med aflastning og forsikring om, at store, uoverskuelige projekter i hjemmet er udsat på ubestemt tid.
De 3 gode råd i forhold til kæreste/ægtefælle:
  • Ligesom børn kan voksne også spekulere på, om de har andel i at deres kære har fået stress. Læg disse spekulationer bort, de gavner intet, men skaber kun unødig psykisk uro. Du har brug for din energi nu. Når din kære er blevet rask, kan I sammen se på jeres familieliv, og beslutte, om det ser ud, som I ønsker.
  • Hjælp med praktiske ting i hjemmet. Det er vigtigt at din kære får så meget hvile og ro som overhovedet muligt. Sygemeldingen er undtagelsestilstand, hvor projekter må ligge stille og al energi kanaliseres i retning af at lette hverdagen og skabe ro i hjemmet. Hjælp med at få sendt afbud til eventuelle aftaler som f.eks. moster Odas runde fødselsdag. Få givet relevant information til familien om din kæres tilstand (ikke mere end hvad I ønsker at fortælle). Da din kære kan være ramt på hukommelsen, er det vigtigt at du agerer “vikarierende hukommelse” for jer begge, og ikke beder din kære om at tage stilling til de praktiske ting og aftaler.
  • Brug dit netværk og bed andre om hjælp til det praktiske. Du skal også bevare dit overskud, og kan have behov for aflastning.

Kærlig hilsen

Maiken Martinussen

Del denne side:
Share 'Hvad siger man til børnene?' on Facebook Share 'Hvad siger man til børnene?' on Google+ Share 'Hvad siger man til børnene?' on LinkedIn Share 'Hvad siger man til børnene?' on Twitter Share 'Hvad siger man til børnene?' on Print Friendly