Dette er dog stort set aldrig tilfældet, idet det er en del af stressreaktionen at handle snarere end at reflektere og mærke. Selverkendelse og stress følges aldrig ad i stressens akutte faser.

Kvinder rækker som regel ud efter hjælp, når det gør rigtig ondt, og de er ved at kollapse. Mænd skal ofte kollapse et par gange, før der bliver taget affære og sygemeldt. Dvs. der sygemeldes stort set altid først, når det er gået galt, ikke før.

Psykologen har dog ret i en ting, og det er, at mange ikke får det bedre under en sygemelding. Men dette skyldes altid, at:

1. Sygemeldingen ikke er korrekt prognosticeret fra starten og konstant tages op til revision. Fx.: man sygemelder i en uge eller to, og så evaluerer man igen. Og igen. Og igen.

Herved skabes der ikke rum for, at den stresssygemeldtes nervesystem kan falde rigtig til ro. I stedet holdes alarmberedskabet konstant.

2. Sygemeldingen er for kort i det hele taget. Herved når den stresssygemeldte ikke at få det bedre. Konsekvens: der startes op igen på arbejdet, mens nervesystemet er i alarmberedskab, og det er et skridt frem og ti tilbage.

Det er her kun et spm om tid, før der sygemeldes igen. Og igen. Og den stressramte ryger ind i stressspiralen og ender med at udvikle kronisk stress.

3. Sygemeldingen bruges forkert. Dvs. virksomheden ikke respekterer, at den stresssygemeldte skal fredes fuldt og helt. Der skal autosvar på både mail og telefon, og der skal ikke være jævnlig kontakt.

Der er stor forskel på at være sygemeldt med stress og med stort set alt andet – også depression. Stress er en overbelastningsreaktion – kuren er total ro. Her er det ikke ‘vigtigt at holde kontakt til arbejdspladsen’, som nogen hævder. Tvært om vedligeholder dette stressen.

Taler vi fysisk sygdom eller depression, giver det dog god mening at fastholde kontakten og måske nogle opgaver oven i købet.

4. Sygemeldingen bruges forkert af den sygemeldte: Når man kollapser med stress, er nervesystemet og sindet i alarmberedskab, og her er der næsten umuligt at finde den ro, der skal til, for at komme stressen til livs.

De sygemeldte, der ikke har fået korrekt rådgivning, holder sig typisk i gang med alle mulige aktiviteter, som de antager, de bliver nødt til, for at få det godt igen. Desværre ofte også forstærket af anbefalinger fra behandlere.

Det eneste, der dog virker, under en stresssygemelding er ro nok, længe nok. Og den får man af at give fuldstændig slip, se serier på netflix, sove, og lade dagene flyde, mens man er offline fra arbejde og livet i øvrigt. Træning, sund kost, detox, fastholdelse af kontakt til arbejde eller find din passion på alle mulige måder, holder kun stressen i live.

5. Efter sygemeldingen kommer man får hurtigt og voldsomt tilbage på arbejdet. Der er her to store problemer.

For det første har virksomheden ikke lært noget, hvis de ikke har modtaget rådgivning om, hvilke processer, roller, mål og ansvar i organisationen, der ikke hænger sammen, og har været årsag til stressen. Og ja – det er som oftest i vores arbejdsliv at hovedårsagen til stress skal findes.

Og for det andet kommer den sygemeldte tilbage med skyldfølelse og angst for at miste jobbet, hvorved de kommer til at yde for meget for hurtigt i forhold til den nænsomme opstart, der er nødvendig for ikke at chokere nervesystemet igen.

Dette er dog ikke det samme som, at ”alle har stresssymptomer, når de vender tilbage fra en sygemelding”. Der er stor forskel på de akutte stresssymptomer, der er invaliderende og kræver omgående intervention, og så de stresssymptomer, der skyldes nervøsitet og usikkerhed på, at man skal i gang i det, om man kan klare sit job og om hvad kollegaerne vil sige.

Efter en sygemelding, skal der derfor altid laves en indslusningsplan over 2-3 måneder, hvor man langsomt trapper op på timer og kompleksitet. Dette skal styres bevidst og korrekt, for ellers er det kun et spørgsmål om tid, før det går galt igen.

Det er således ikke korrekt, at man ikke kan sige noget generelt om en stresssygemeldings længde. Det kan man, og det gør vi hos os. Vores anbefaling er, alt andet lige: tre måneders fuld sygemelding i hjemmet, og derefter 2-3 måneders indslusning – dvs. deltidssygemelding.

Denne formel virker med en 100 % succesrate under følgende forudsætninger:

1. At man er en almindelig, robust gennemsnitsdansker uden mange lig i baggagen, herunder gentagne tidligere stresssygemeldinger, psykisk sygdom eller andet.

2. At man følger anbefalingerne til gennemførelse af sygemeldingen; dvs. fuld ro, ingen hård træning osv.

3. At man følger anbefalingerne til indslusning over 2-3 måneder, hvor både virksomheden og den stressramte har lært af fortiden og er indstillet på andre måder, at løse opgaverne på.

Under disse forudsætninger kommer man altid igennem en sygemelding og undgår at ryge ind i stressspiralen med gentagne sygemeldinger og kronisk stress og udbrændthed som endestationen.

Mit bud på fremtiden er, at flere og flere dygtige danskere vil ryge ud af arbejdsmarkedet efter gentagne (for korte) stresssygemeldinger på grund af kronisk stress og udbrændthed. En situtation vi på ingen måde kan byde hverken mennesker eller virksomheder.