Myte: Du får stress på grund af din personlighed

“Dette personlighedstræk kan være grunden til, at du er stresset” – JP 17.08.2015

I JP kunne man forleden læse, at det er lavt selvværd, der er årsagen til, at man får stress. Kuren er derfor terapi og at arbejde med at forløse barndommens traumer udfra antagelsen om, at dette vil afhjælpe stressen.

Men det er netop denne slags “ekspert”-udtalelser, som er grunden til, at du er stresset. Ikke dit selvværd.

For det første er selvværdet og dets lidenhed eller storhed ikke et decideret personlighedstræk, men derimod en grundlæggende kraftfuld strøm, der ligesom livsenergien kan tiltage eller aftage i mødet med livet.

For det andet, er det en begynder-fejl at antage, at vi får stress på grund af et personligheds træk. En fejl, som skyldes, at man kun bruger den begrænsede værktøjskasse, man har til rådighed, og derfor vil ‘bygge et hus med blot en skruetrækker.

For det tredie er terapi og forløsning af fortidige traumer det sidste, en klient har brug for eller kan rumme i en tilstand af akut stress. Terapi gør her skade og er det helt forkerte værktøj.

Lad os lige forstå, hvad stresstilstanden egentlig er

Stresstilstanden viser sig ved hjertebanken, tryk i brystregionen, søvnløshed, maveproblemer, spændinger, smerter samt hyppige infektioner. Følelsesmæssigt er stresstilstanden ledsaget af utilstrækkelighedsfølelser, ensomhed, vrede, angst og udmattelse.

Et af de største problemer ved stress er her, stress næsten aldrig erkendes før de fysiske konsekvenser er dramatiske og hjælp må søges akut, idet manglende selverkendelse og kontakt til sin krop er en naturlig og biologisk funktion af stressen.

Nadja Prætorius[iii] diskuterer, hvordan stressramte mennesker udviser samme symptomer som mennesker, der har været udsat for et traume som overgreb, tortur eller ulykker. Oplevelsen af overvældelse, skyldfølelse og magtesløshed i kombination med alvorlige fysiske reaktioner tilsvarer symptombilledet på et menneske, der fx har været udsat for overgreb og befinder sig i krisetilstand. Det siger sig selv, at mennesker i denne tilstand ikke er i stand til at reflektere eller udforske barndormstraumer gennem terapi – dertil er de for sårbare og overvældede.

Stress er således ikke et modefænomen eller et buzzord, der letsindigt kalder på terapi som redskab. Stress er en alvorlig krisetilstand, som alt for mange mennesker i Danmark i dag bliver syge af, og nogle kommer aldrig tilbage igen på fuld kraft i deres arbejdsliv.

Når et menneske bliver sygt af stress, eller er ved at blive syg, er det nemlig ikke  terapi, der er brug for, men derimod professionel kriserådgivning i form af en præcis diagnose (grad af belastning), en præcis prognose (sygemelding og varighed). Et menneske, der er ved at blive syg af stress, er et menneske i krise, og her vil terapi  bidrage til at skubbe en allerede overvældet person yderligere ud over rampen.

Stress er en tilstand, hvor løsninger og selverkendelse er endestationen, og hvor klienten har brug for omgående og kontant ekspertrådgivning, skridt for skridt. Først når den akutte krise er vel overstået og personen er ved at være restitueret og atter har ressourcer at trække på, er det tid til at behandle med egentlig coaching og eventuel terapi. Og det er først i denne proces, at arbejdet med både erkendelse, løsninger og fremtid kan finde sted (se Matzau, 2009)[v].

Grundet stresskollapsets akutte krisebillede, kan det let se ud på overfladen, som om at den stressramtes selvværd er lavt. Og ved man ikke bedre som behandler, går man igang med at rode med klientens barndom i forsøget på at udvikle klientens personlighed.

Dette er som sagt en helt forkert behandling, og som gør mere skade end gavn.

Jeg henviser til mit indlæg af i går – Mission Impossible – for et eksempel på en klient, hvor en behandler let kunne have antaget, at det var perfektionisme og lavt selvværd, der var årsagen til hendes stress. Årsagen skulle dog findes i et hav af uigennemskuelige forandringer, uklarhed, manglende indflydelse, fyringsrunder, rollekonflikter, mål der flyttes, og strategier der blev ændret fra dag til dag i den virksomhed, hun var ansat.

Lad os derfor endnu engang synliggøre de sejlivede myter om stress, der desværre stadig præger vores samfund:

Myte 1: Du får stress, fordi du er perfektionist

Det er en udbredt antagelse, at mennesker går ned med stress, på grund af ’noget i deres psyke’ – hvilket som regel defineres som lavt selvværd og perfektionistisk adfærd. Denne antagelse stammer tilbage fra Friedmans[i] 50 år gamle personlighedsteori om, at man kan kategorisere mennesker i A- og B-typer, og at det er A-typerne, der udvikler stress.

Og uagtet, at det let kan se sådan ud, når man møder et menneske, der er brudt sammen, er der dog i dag ikke evidens herfor, og forskning gør op med myten om, at stress handler om persontypologi.

Forskeren Alexander Perski fra Karolinska Instituttet understreger i sin bog ”Stress och Sjukdom” således at stress kun i de færreste tilfælde handler om individuelle personlige faktorer, men derimod om langvarig belastning.[ii] På samme måde, som en musearm skyldes overbelastning, skyldes stress altså også overbelastning og ikke en brist i din psyke, og kuren er RO.

Myte 2: Løsningen på stress er personlig udvikling

En udbredt antagelse er således, at de, der bliver syge af stress, er perfektionister med lavt selvværd. Men hvis vi vender årsag og virkning på hovedet, må disse reaktioner og tunge følelser snarere ses som en reaktion på overbelastningen.

Når et menneske kollapser med stress, bryder de personlighedspsykologiske strukturer sammen. Er dette sammenbrud et udtryk for en personlighed med lavt selvværd, der har behov for udvikling? Eller er dette snarere et symptom på langvarig overbelastning af en i grunden stærk personlighed?

Selvfølgelig er der store personlige forskelle på, hvad der stresser os, hvor robuste vi er, og hvordan vi håndterer stress. Men på samme måde som et forvredet led eller en musearm som før nævnt skyldes overbelastning i højere grad end noget i personens psyke, skyldes stress også overbelastning i højere grad end ’noget’ iboende i psyken

Det eneste, der da reelt skal til for at heale stressbelastningen – er at stoppe belastningen. Med andre ord; kuren mod stress er ro. Ikke personlig udvikling.

Der er stor forskel på hvilken optik man som udgangspunkt lægger på et stressramt menneskes situation; at han brød sammen fordi han havde følelsesmæssige problemer – eller at han fik følelsesmæssige problemer på grund af lang tids overbelastning.

Det sidste perspektiv letter den individuelle tunge skyldfølelse og dermed helingsprocessen gevaldigt.

Myte 3: Stress er kun din egen skyld

Når man antager, at det er bestemte personlighedstyper, der rammes af stress, antages det således også, at det derfor er den enkeltes skyld at han har fået stress. Og dette er en myte, der er i den grad er til hindring for, at vi kan få løst stressproblematikken.

Videnscenter for arbejdsmiljø’s kampagne ”Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab” rammer her plet i fht. at løse stressproblematikkerne.

Kun ved at gennemskue, at hele systemet; samfundet, familiestrukturen, kulturen, arbejdspladserne, kolleger, chefer, fagligt og personligt netværk medvirker til at skabe stressbelastning på kryds og tværs, bliver det muligt at ændre på de parametre, som er med til at give stress. Derfor er og bliver stress et fællesansvar.

Det er unyttigt at eksportere en stressramt medarbejder ud af huset til stressbehandling og så regne med at alt er i orden, når han kommer tilbage. For at stressproblemet ikke opstår igen, skal der laves ændringer i organisationen. Hvis man kun ser på, at det er personens egen skyld og i øvrigt ansvar at blive ”repareret”, så ender det oftest med, at personen igen bliver stresset efter kort tid på arbejdspladsen, samt at flere og flere medarbejdere går ned med stress.

Stressede medarbejdere er symptom på en stresset organisation med manglende sammenhængskraft – ikke på, at man har ansat de forkerte typer medarbejdere.

Myte 4. Stress skyldes privatlivet

En udbredt myte er endvidere her, at stress ofte skyldes forhold i privatlivet. Undersøgelser viser dog, at 90 % af de stresssygemeldte angiver jobrelaterede faktorer som årsag til deres stresskollaps.[iii] Dette dermed ikke sagt, at stress-syndromet ikke også skyldes en lang række øvrige faktorer i både privatlivet, samfundet og tidsånden. For stress er en reaktion på helheden.

Men nogle ledere antager, at årsagen til medarbejdernes stress primært findes i forhold i privatlivet, hvilket naturligvis er helt forkert.

I virkeligheden sker der ofte det, at medarbejderen forsøger at strække sin personlige energi længere og længere i bestræbelserne på at løse sine opgaver – til trods for at der er huller i ressourcerne og organisationen, idet medarbejderen antager at årsagen til at han ikke kan lykkes med opgaven er hans egen utilstrækkelighed. Men som regel er det i organisationen, der er utilstrækkelighed.

Myte 5: Du får stress af at arbejde for meget

90 % af de sygemeldte angiver jobrelaterede faktorer som årsag til deres stresskollaps. Men ingen af de nævnte faktorer handler om, at der bliver arbejdet for mange timer? Alligevel antager mange, at det er antallet af timer, vi arbejder, som er årsagen til stress.

Der findes masser af mennesker, der arbejder rigtig mange timer om ugen, som slet ikke bliver stressede, og der findes masser af mennesker, der kun arbejder få timer om ugen og alligevel bliver stressede. Derfor skyldes stress ikke antallet af timer vi arbejder. Desværre. For så var det jo let at løse problemet.

Årsagerne til, at vi udvikler stress i vores arbejdsliv er langt mere komplekse, og langt sværere at gennemskue; endsige løse. Det som stressser os på jobbet er nemlig: uforudsigelighed, manglende kompetence, manglende indflydelse, afbrydelser, konflikter, kompleksitet og mange forandringer, og det er gennem at løse og balancere disse stressfaktorer, at vi får fat i roden til stressproblemet. [iv]

Myte 6: En gang stress – altid stress

Det er en udbredt antagelse, at når vi først går ned med stress, bliver vi sårbare overfor stress, og kommer aldrig helt tilbage på toppen igen. Dette er dog ikke sandt.

Når vi kollapser med stress, er det altid et udtryk for, at vi over længere tid har overhørt signalerne fra kroppen om, at vi er på vej i en usund og skadelig retning i livet.

Med andre ord, skærer vi forbindelsen over til os selv, og mister gradvist kontakten til kroppen i kampen for at levere, servicere og få det hele til at hænge sammen. På et tidspunkt brænder vi sammen – og dette er kun naturligt.

Et stresskollaps kan være den største gave i livet, idet vi her bliver tvunget til at komme hjem i os selv igen og atter blive hele mennesker, efter alt for længe at have splittet vores energi i for mange retninger.

Når vi efter et stresskollaps er helet igen – dvs. at, kroppen, sindet og ånden igen er i perfekt balance, er vi ikke blevet mere sårbare overfor stress i livet, sådan som mange antager. ”Jeg kan ikke klare så meget, som jeg plejer”, siger de.

Men det er netop dette, som er læringen. De kunne heller ikke klare så meget før i tiden. De overtrak på energikontoen, overhørte alle advarselssignalerne og mistede gradvist sig selv.

Når man én gang har været igennem et stresssammenbrud – og vel og mærke har lært det, som er nødvendigt – nemlig at mærke sin krop, at lytte efter signalerne og drage omsorg for egen krop og psyke – vil man naturligt mærke sine signaler klart og tydeligt samt handle derefter.

Samtidig bør virksomheden, hvor klienten er ansat (hvis klienten ikke er ledig) have præcis rådgivning igennem hele processen, således at der kan træffes de korrekte tiltag i roller, ansvar, mål etc, så medarbejderen ikke bliver stressramt igen. Dette kræver, at stressbehandleren også kan rådgive virksomhedens ledere eller HR-funktion.

Under disse omstændigheder, bliver man ikke stækket– men derimod stærkere– af at have gennemlevet et stresskollaps. Og dette kræver præcis og kvalificeret rådgivning af alle parter. Ikke terapi.

Vil du vide mere?

Så kan du finde svar i Majken Matzaus bøger: Stressfri på 12 uger eller mer’ – bogen for stressramte kvinder, Rigtige mænd går også i sort – bogen for stressramte mænd, samt  bogen Stresscoaching – coaching i grænselandet – bogen for stressbehandlere, ledere og HR-konsulenter.

Ønsker du at blive uddannet i Majken Matzaus stressbehandlingsmetoder, kan du søge ind på Matzau Stresscoachuddannelse