Hvordan bliver det at vende tilbage til det job, der var med til at gøre én syg. Kan man klare opgaverne? Bliver man syg igen? Vil man være en belastning for kollegerne?
Disse spørgsmål melder sig altid, når man i slutningen af en stresssygemelding skal til at vende tilbage på sin arbejdsplads. Og dette med god grund. Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at stresssygemeldte, der skal tilbage på arbejdspladsen, ryger ned med stress igen, inden der er gået ret længe.
Undersøgelser viser, at over 50 % efter endt sygemelding får stressreaktioner igen, og dette alene fordi, processen med indslusning ikke håndteres korrekt.
De fejl, som både virksomhederne, samt de stressramte begår, er, at de starter for hurtigt og for hårdt op, og så er det kun et spørgsmål om tid igen, før det går galt. Dette er helt unødvendigt.
Her får du de vigtigeste råd og redskaber til en sund indslusning efter en sygemelding i et uddrag af Kapitel 9 i Stressfri på tolv uger eller mer’:
Kapitel 9: Back in bizz.
Kom i gang på den fede måde. Lav en indslusningsplan:
Hvis du skal i gang med at arbejde igen på en fornuftig måde, er der en række ting, der skal besluttes omkring de første måneder af din tilbagevenden på jobbet.
Disse beslutninger skal omhandle:
• Antal timer på jobbet.
• Hvornår du kommer og går.
• De konkrete opgaver.
• Sæt dine egne grænser. Opfølgning med din leder.
Hvor mange timer kan du arbejde?
Undgå at starte op på fuld tid med det samme. Det er alt for hårdt for dit system, og vi kan næsten garantere, at hvis du ikke starter op med en deltidssygemelding, vil du hurtigt udvikle stress igen.
Det bedste er derfor at starte på nedsat tid og langsomt trappe op over to til tre måneder. Hvis du er ansat i en større virksomhed, har de garanteret erfaringer fra tidligere sygemeldinger med hensyn til indslusning og ved, hvad der fungerer. Hvis du er selvstændig, er du nødt til at spille rollen som ordentlig chef og lave fornuftige aftaler med dig selv.
En god indslusningsplan kan rent timemæssigt, efter en sygemeldingsperiode på 12 uger, se således ud:
• Første måned: 15-20 timer.
• Anden måned: 20-25 timer.
• Tredje måned: 25-30 timer.
• Derefter fuld tid.
Hvornår og hvordan skal du komme og gå?
Mange virksomheder begår den fejl, at de siger til medarbejderen: ”Du skal bare passe godt på dig selv – og komme og gå, som det passer dig.”
Det er en rigtig dårlig strategi, fordi den medfører, at du kommer til at bruge en masse energi på at diskutere med dig selv, hvornår det er ok at komme og gå. Det er lige præcis den slags uklare aftaler, der kan rive op i gammel skyldfølelse og usikkerhed.
Få derfor skabt en fuldstændig fast aftale og plan med din arbejdsplads om, hvad tid du kommer og går, uge for uge, måned for måned.
For eksempel: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag møder du klokken 9-14. Onsdag holder du fri. Det kan være rigtig godt med en hviledag midt på ugen.
Konkrete opgaver:
En anden fejl, virksomheder ofte begår, er, at de ikke sørger for, at arbejdsopgaverne matcher den deltidssygemeldte medarbejders tilstand.
Her skal der selvfølgelig tages hensyn til medarbejderens tilstand og til det begrænsede timeantal. Det siger sig selv, at hvis antallet af opgaver og
deres størrelse ikke matcher de timer, du er på arbejdet, eller det overskud, som du har, vil du risikere at få stress igen.
Opgaverne skal i begyndelsen være overskuelige og fri for deadlines og vanskelige problemstillinger. Start med nemme opgaver, som falder dig naturligt og som ikke kræver for meget mental virksomhed eller for mange beslutninger og lange møder.
Opgaven er at få lavet en konkret plan med timeantal og beskrivelser af de opgaver, du skal løse. Sørg for også at skrive ned, hvilke opgaver du ikke skal løse. Det skaber yderligere klarhed. Planen skal være detaljeret og gælde uge for uge, måned for måned.
Sæt dine egne grænser
Andre typiske fejl virksomhederne begår, er for eksempel at de tabuiserer stress frem for at melde klart ud på arbejdspladsen.
Eller at de lader den stress-sygemeldte medarbejder orientere sine kollegaer selv. Det er for meget at bede den enkelte om at skulle orientere en hel arbejdsplads omkring en sygemelding, som egentlig er privat.
Det er ledelsens job at informere sagligt og ansvarligt omkring stress, og det er også deres opgave at melde ud omkring din situation og din status som medarbejder.
Bed derfor din leder om at orientere dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere om dine arbejdstider og de eventuelle hensyn, der skal tages til dig. Jo mere information, jo mere slipper du for at forklare dig hele tiden.
Opfølgning med din leder
Hold en tæt kontakt til din chef i begyndelsen for at sikre, at opgaver og arbejdstid fortsat passer dig. tal om muligheden for hjemmearbejdsdage?
Revurder indslusningsplanen – kører den, som den skal? Skal du gå ned i tid? Hvordan har du det? Har du brug for noget? Du bør aftale en opfølgningssamtale med din leder en gang om ugen i den første måneds tid, og derefter kan I trappe ned.
Indslusningsfælden
Indslusning lægger, som navnet indikerer, op til en nænsom og gradvis proces – som i lige så høj grad er i arbejdspladsens interesse.
Arbejdspladsen har nemlig heller ikke råd til, at du bliver overbelastet og sygemeldt igen. Derfor er det lige så afgørende for dem som for dig, at din tilbagevenden til arbejdspladsen går glat. Både så du ikke får stress igen og igen føler dig tilpas i dit job i stedet for at søge nye græsgange.
Du er parat til at vende tilbage, når lysten er der, når du har fået liv tilbage i øjnene, og dit energisystem er robust nok.
Mange stressramte vender tilbage til jobbet lidt for tidligt, og de vil for alt i verden ikke svigte igen. Til gengæld svigter de sig selv ved kun akkurat at have energi til at passe deres deltidsarbejde. De kommer totalt drænede hjem og kan ikke overskue andet end sofaen.
Det mønster er uhensigtsmæssigt, fordi det er starten på en ond cirkel, hvor du igen bruger din sparsomme energi på at tilfredsstille krav i den
ydre verden i stedet for at passe på dig selv.
Den værste af alle indslusningsfælder er, at du kommer tilbage på arbejde og prøver at reetablere dit gamle image i virksomheden ved for eksempel at tage en masse opgaver for at vise, at du stadigvæk er den gode gamle kollega.
