Manden der dyrkede jernmænd for at stresse af

Skrevet af direktør

Picture of Majken Matzau

Majken Matzau

Manden der dyrkede jernmænd for at stresse af

Picture of Af Majken Matzau

Af Majken Matzau

For 3 år siden udkom Rigtige mænd går også i sort – håndbogen til kampstressede mænd. Bogen har været læst og brugt at både mænd og kvinder over hele skandinavien, og har været udsolgt fra både boghandlere og forlaget de sidste par måneder. Men nu udkommer Rigtige mænd går også i sort i en ny paperback udgave. 

For nyligt fik jeg en ny kunde i min konsultation. Han var en mand i slutningen af 40’erne, direktør i et stort selskab og ønskede min hjælp til at håndtere stress.

Da jeg mødte ham første gang, sad han meget uroligt i stolen. Det hele dirrede på ham, han havde ticks, og benene kørte som trommestikker. Han havde svært ved at holde øjenkontakten, og han udviste alle symptomer på et stresskollaps.

Han var på mange måder typisk for de mænd, vi møder blandt vores kunder – han havde et godt liv, var velbegavet, levede sundt med styr på både økonomi, familie og karriere.

Men han havde igennem et helt liv overhørt hvert eneste signal fra sin krop i troen på, at det gjaldt om at udfordre sig selv og overskride sine grænser.

Da han – rystende – fortalte mig, at han jo lavede jernmænd (pluralis) for at slappe af, anede jeg, at der lå et stort stykke arbejde foran os. På den anden side erkendte han, at han havde stress, så det var allerede et skridt i den rigtige retning.

Da vi gik i gang med forløbet sygemeldte jeg ham indledningsvist i minimum to måneder – med udsigten til et længere forløb med deltidssygemelding i yderligere 3 måneder. En svær proces, når man har en overordnet lederstilling.

De første sessioner forløb godt – han responderede på den rådgivning, han fik, som var at give helt slip, få lukket sin arbejdsmail og telefon ned, aflyse alt i sin kalender og se serier på netflix.

Han havde dog meget svært ved at aflægge sig sin træning.

Han var til nøds indstillet på at træne mindre, men var helt afvisende overfor at lægge træningen på hylden, mens han var sygemeldt. Træningen var hans måde at stresse af på, sagde han – vel og mærke træning på iron man-niveau.

Jeg spejlede for ham, at hans strategi jo ikke virkede, siden han nu var stresssygemeldt, ligesom jeg forklarede ham, hvorfor hård træning af enhver slags kun gør ondt værre, når nervesystemet er kollapset.

Han ville dog ikke høre, og selvom han fulgte min øvrige rådgivning, blev han ved med at træne. Meget mere, end godt var.

Han begyndte nu at få alvorlige søvnproblemer. Det er naturligt, at forringet søvn hører til reaktionerne ved et stresskollaps, men i takt med at man giver slip på alarmberedskabet under sygemeldingen ved at holde sig i fuldstændig ro, og helst slumre til en god serie på netflix, begynder alarmberedskabet at slippe, og så kommer trætheden. Her kommer der altid en periode, hvor man begynder at sove meget – det er en vigtig del af healingsprocessen.

Min kunde nåede aldrig til dette afgørende stadie. Hans alarmberedskab blev vedligeholdt, fordi hans angst for at holde op med at træne var større end hans angst for ikke at kunne sove.

Da han ikke havde sovet i mange dage i træk – og stadig ikke ville afholde sig fra sin træning, måtte jeg opgive at hjælpe ham. Han overgik dernæst til psykiatrisk behandling, hvor han blev medicineret.

Dette kunne være undgået, hvis han havde formået at slippe sit præstationsbehov.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at man under en sygemelding, får og giver sig selv tid og rum til at lade nervesystemet falde ned af sig selv. Man skal ikke ‘gøre’ noget for at få det til at ske. Man skal holde op med at gøre i det hele taget.

Rigtige mænd går også i sort  forklarer Umahro Cadogan og jeg, hvorfor hård træning under en stresssygemelding er gift for nervessystemet. Bogen er udsolgt fra forlaget, og udkommer i slutningen af denne måned i en ny paperback-udgave – men du kan stadig nå at købe et eksemplar af den originale udgave i vores webshop – hvor vi har de sidste oiginale eksemplarer til salg.

Du kan her også downloade Kapitel 5 om Træning og Stress gratis som smagsprøve på bogen.

Kærlig hilsen 

Del denne artikel:
Print

Kontakt os

Flere artikler

VIndermentalitet

Når Kongen finder hjem

I begyndelsen af året fik jeg en henvendelse om Executive Coaching fra en mand i slutningen af 50’erne, som både har skabt og solgt en lang række særdeles

Læs mere»