Kom igang efter ferien uden stress
“For 13 år siden arbejdede jeg som projektleder i en ret speciel virksomhed. Jeg skal spare dig for yderligere detaljer, men essensen var, at jeg arbejdede for meget, at jeg var medlem af ledergruppen, at jeg sad i en stilling, hvor jeg konstant var i klemme mellem vores produktionsfolk og kunderne, at jeg i forbindelse med 95 % af mine projekter måtte ringe til kunderne og fortælle, at vi var forsinkede – og at jeg ingen sanktionsmuligheder havde over for produktionsfolk, der “… ikke rigtigt var i rette stemning til at arbejde”.
Resultat udeblev da heller ikke. En sen eftermiddag, hvor jeg var i gang med at aflytte de 24 beskeder, der var på mine telefon, knækkede filmen. Jeg sad samtidig og skulle udfylde min tidsregistrering, og pludselig kunne jeg ikke komme i tanker om mit eget navn. Det var HELT væk!
Jeg forlod mit kontor uden at lukke og slukke, og da jeg kom hjem, smed jeg mig på sengen og græd og græd og græd. Og besluttede, at jeg ikke skulle tilbage til dét job, og at jeg aldrig mere skulle opleve det samme. Aldrig.
Resten er “history”, men jeg er taknemmelig for, at jeg fik dette vink med en vognstang, og at jeg lyttede til det, så jeg kunne sadle om og undgå at opleve det samme én gang til.”
Sådan indleder Liselotte Vejborg sit seneste nyhedsbrev, hvor hun også har interviewet mig om, hvordan man kommer igang efter ferien uden stress.Liselotte Vejborg er i dag selvstændig erhvervskvinde og inspirator, og hun hjælper sine kunder med at erstatte leverposten med mere lykke. Her kan du læse Liselottes interview – og mine svar:
“Vi nærmer os afslutningen på juli måned, og det betyder, at rigtigt mange af os vender tilbage til jobbet efter sommerferien. Måske gælder det også dig? Det kan selvfølgelig også være, at du allerede er vendt tilbage og er i fuld gang med at “komme op i gear igen. Uanset hvad, så vil jeg kraftigt anbefale, at du læser mit interview med Majken Matzau, for der er virkelig stof til eftertanke.
Hvad er den største udfordring ved at vende tilbage til arbejdet efter sommerferien?
Én af de helt store udfordringer er, at rigtigt mange af os i forbindelse med specielt sommerferien oplever nogle ekstremt store temposkift. Inden ferien er der masser af sager, der skal lukkes og opgaver, der skal være på plads, så du knokler virkelig igennem helt frem til det øjeblik, hvor du slukker computeren og tager hjem for at holde ferie.
Så kommer ferien, og du kører – forhåbentlig – ned i lavt gear. Og når ferien så er slut, er det tilbage i det høje gear.
De udsving kan din krop ikke holde til. Specielt ikke, hvis du har arbejdet i det høje gear over en længere periode. Og der er noget, der tyder på, at de seneste års finanskrise og økonomiske nedgang har betydet, at rigtigt mange arbejder i højt gear konstant. Derfor oplevede vi sidste år ved samme tid en trist rekord i stressnedbrud. Hvordan situationen bliver i år, ved vi endnu ikke, men forhåbentlig bliver sidste års rekord ikke slået.
Når du returnerer til arbejdet efter sommerferien har du fået genskabt kontakten med din krop, og det gør, at du lettere kan mærke, hvordan din krop og din energi har det. Så det er ikke fordi, at du “lige skal op i gear igen”, hvis du kan mærke stress-symptomer. Det er faktisk fordi, at du er i meget bedre kontakt med både din psyke og din krop, og det betyder, at du langt lettere kan mærke dine grænser og dit indre kompas i øvrigt.
Hvordan anbefaler du, at vi vender tilbage til arbejdet efter sommerferie, så vi ikke udsætter os selv for de store temposkift?
Jeg anbefaler, at du begynder langsomt. Lad din første uge være en uge, hvor du skaber overblik og sætter en intention for dit arbejdsliv frem til nytår. Lav en hensigtserklæring for, hvordan og hvor meget du vil arbejde, og sørg for at få planlagt din arbejdstid, så der er rigeligt med buffere – altså lufthuller – hvor du har tid til at arbejde uden forstyrrelser.
Allerførst vil jeg opfordre dig til at sørge for, at de første 3 dage bliver rene arbejdsdage – altså arbejdsdage uden møder. Brug disse tre dage på at gennemgå de mange mails i din indbakke. Få læst, sorteret, slettet og arkiveret og sat på to-do-listen. Så har du fået skabt et overblik og kan nemmere arbejde struktureret uden at dine stresshormoner kører i højeste gear.
Hvad nu hvis ens omgivelser slet ikke er lydhøre over for den blide opstart? Der er sikkert mange, der kommer tilbage til en kalender, der allerede HAR fået lagt møder ind i de første par dage, og som derfor skal til at forsvare, at de ønsker at rykke møderne?
Ja … det er så her jeg må skrue bissen en smule på og sige, at det er en livsbeslutning ikke at ville have stress. Med det mener jeg, at vi bliver nødt til at tage lederskab for vores eget liv – også når tingene bliver lidt mere komplicerede.
Du er den eneste, der kan mærke, hvordan din krop har det med dit arbejdstempo. Det kan ingen andre mærke for dig. Derfor er det også dig selv, der bliver nødt til at sætte dagsordenen i relation til et stressfrit liv. Hvis ikke du følger din egen dagsorden, kommer du til at følge andres – og den er sjældent til din fordel.
Det lyder nok lidt barskt og kompromisløst, men når det handler om stress, er der kun én vej fremad, og det er at tage styringen og sørge for, at den tilgodeser din krop.
Men er der ikke mange, der er vant til at køre i højt gear, og for hvem det er en helt naturlig del af deres liv?
Jo, der er rigtigt mange, men det er desværre ikke nogen undskyldning. Hvis du kører i højt gear som udgangspunkt, er det en gammel vane, og kan være et tegn på manglende prioritering af dig selv. Det er derfor en god idé at spørge dig selv: ”Hvilket gear er jeg vant til at køre i?” Er du vant til at køre i 5. gear, er det måske fordi du af vanen tror, at det giver dig ekstra energi, eller fordi du helt har nedprioriteret at slappe af. Er det tilfældet, bør du være endnu mere opmærksom på, om din krop sender dig stresssignaler. Ingen af os kan holde til et liv i 5. gear hele tiden. Vi har alle behov for at slappe af og lave ingenting ind imellem.
De fleste af os har gang i alt for meget, og vi er tidsoptimister. Vi tror, at vi kan overkomme det hele i løbet af døgnets 24 timer. Men det kan vi ikke, og når det drejer sig om tid, er det så absolut et område i vores liv, hvor vi nogle gange kan have godt af at være mindre optimistiske. Jeg anbefaler altid, at man lægger buffere ind, så der hele tiden er luft i kalenderen.
Men hvad er det så for stresssignaler, vi skal lytte efter, og hvad gør vi, hvis vi kan fornemme, at vi er i farezonen?
For det første kan du mærke efter, om du er hektisk. Læg også mærke til, om du har uro i maven og i kroppen generelt, eller om du let bliver overvældet. Og hvis du begynder at glemme (eller nedprioritere) dine pauser (typisk frokostpausen), bør du også tage det som et stresstegn. Disse tegn behøver dog ikke dukke op i de første uger – de kan også sagtens komme senere.
Hvad gør man så? Altså hvis man konstaterer, at man er i risikozonen for at gå ned med stress?
Hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer, gælder det selvfølgelig om at sætte nogle grænser og skabe noget frirum. Men allerførst gælder det om at få ro på, for det nytter ikke noget, at du handler på følelsen af stress. Det gør den kun værre.
Hvis du mærker uro, vil uroen drive din adfærd og danne grundlag for dine beslutninger. Dette er helt naturligt. En god øvelse er derfor, når du mærker uro og spænding, at slukke din computer og din telefon. Luk så øjnene og træk vejret dybt, langsomt og roligt. Mærk uroen og tillad uroen at være der. Uroen er et resultat af tankemylder, og roen findes ved at søge ind bag alt mylderet. Brug åndedrættet til at søge dybere ind i dig selv, og bliv ved indtil du fornemmer, at du mærker kernen i din krop og dit selv. Altså det sted, hvor der er ro. Så vil stresshormonerne langsomt falde til ro, og du kan træffe centrerede beslutninger.
Når du når ind til den ro, hviler du lidt her, og tager først herfra en beslutning om, hvad der videre skal ske. Og så handler du. Ikke før.”
Rigtig god opstart på en spændende ny sæson.
De bedste hilsner,
Majken Matzau
Erhvervspsykolog
