”Den er helt gal”, sagde min klient grådkvalt til mig. ”Jeg kan ikke sove. Jeg har ondt i kroppen. Det er som om, at sværme af bier summer i min krop konstant. Jeg har ondt i maven, jeg kan ikke tænke, og jeg føler mig næsten lammet af angst. Hvad er der galt med mig?”.
Når man møder et menneske i stresskollaps, hører man ofte en antagelse hos ham (eller hende) om, at der må være ’noget galt’ med ham. Hans krop, hans nervesystem, hans sind – det hele er i oprør og føles uden for kontrol, og derfor antages det, at der er noget helt rav ruskende galt.
Men intet kan være længere fra sandheden. For når man har været under voldsomt pres – enten kortvarigt eller langvarigt – er det naturligt, at både sindet, nervesystemet og kroppen reagerer med uro, højspænding og søvnløshed.
Det er nemlig sådan, vi er indrettet fra naturens side.
Hvad er stress?
En klassisk definition på stress (v.Richard. S Lazarus) er, at stress er en tilstand, der opleves, når belastninger og krav til en person er større, end de ressourcer personen er i stand til at mobilisere.
I denne optik er stress hverken positiv eller negativ. Stress er derimod en naturlig reaktion på overbelastning, og således er stressreaktionen en yderst effektiv tjener, idet vi hele tiden kan regulere vores belastninger og liv som følge af de budskaber, vores stresssignaler sender os.
Det moderne hulemenneske
De vigtigste biologiske mekanismer at kende til inden for stress er kortisol og adrenalin; i folkemunde kaldet kamp-/flugt-hormonerne.
For selvom menneskets tanke- og følelsesliv har udviklet sig i takt med vores teknologiske og samfundsmæssige udvikling over de sidste 10.000 år, er vores grundlæggende biologi dog stadig den samme som hulemenneskets.
Når du som moderne menneske oplever pres, aktiveres kamp-/flugt-hormonerne på nøjagtig samme måde, som dengang vi som hulemennesker oplevede pres ved mødet med en bjørn eller en ulv.
Vores forfædre i skovene og på savannerne fandt stor gavn i aktiveringen af disse kraftfulde hormoner, idet de øger den fysiske styrke betragteligt.
På samme måde anvender sportsfolk i dag disse hormoner (en af vores krops typer af naturlig doping) til fysisk performance, ligesom den momentant øgede fysiske styrke fx skaber større chance for overlevelse i krise- eller ulykkessituationer.
I vores formaliserede erhvervsliv opfattes det dog i dag ikke som hensigtsmæssigt at slås med sin leder eller at flygte ud af mødelokalet under en budgetforhandling. Vi holder på formerne og bevarer pokerfjæset, samtidig med at stresshormonerne raser på de indre planer.
Når klappen går ned
Når stresshormonerne aktiveres i høje mængder, sættes de kognitive funktioner ud af funktion. De kognitive evner består af dine evner til tænkning, hukommelse og problemløsning.
Når kamp-/flugt-hormonerne aktiveres, øges den fysiske styrke, hvilket som nævnt er nyttigt i forbindelse med overlevelse i de fysiske omgivelser under stærk stress.
Men i en rationel verden, der kræver konstant tænkning og problemløsning i komplekse situationer, har aktiveringen af kamp-/flugt-hormonerne en uheldig effekt, idet stress-reaktioner, som ofte kendes som ’den sorte klap’ bremser adgangen til rationel tænkning.
Mennesker, der har været under pres længe, har et meget højt niveau af stresshormoner og stresssignaler i det fysiske system og befinder sig i konstant alarmberedskab. Det kan være en lang række komplekse faktorer, krav og ubalancer især i vores komplekse, moderne arbejdsliv, som er årsagen til, at stresshormonerne har raset over tid.
Konstante vulkanudbrud af stresshormoner oversvømmer her det fysiske og psykiske system, og evnen til klar, rationel tænkning, hukommelse og problemløsning forplumres.
Dette føles forfærdeligt og uden for ens egn kontrol. Men det er ikke det samme som, at man er syg, eller at der noget alvorligt ’galt’.
Nervesystemet reagerer jo helt naturligt og sundt på en situation, som er usund.
Der er ikke noget galt med dig
Derfor er en af de stærkeste interventioner, man som professionel kan anvende i arbejdet med et stresskollapset menneske, at gøre vedkommende følgende klart:
”Der er ikke noget galt med dig. Du er bare overbelastet. Din krop har en sund reaktion på en usund organisation (eller situation)”.
Her bryder den stressramte ofte sammen i gråd i lettelsen af ikke at være ’forkert’. For som alle andre, der over tid bliver tiltagende overbelastede og derfor føler sig utilstrækkelige, har vores stressramte ven også antaget, at det er er ham selv, der er ’problemet’, frem for at rette blikket ud mod præmisserne for, om han egentlig har kunnet løse sin opgave.
Men kære ven, kære veninde:
Der er vitterligt intet galt med dig – uanset hvor meget stresshormonerne raser i dit nervesystem. Din krop er indrettet til at reagere i krisesituationer – og det eneste, du behøver at gøre lige nu, er at skærme dig fra alle kriserne, som sikkert skyldes ubalancer uden for dig selv, på dit job eller i dit privatliv, og hjælpe dig selv og dit nervesystem til stille og roligt at finde sin naturlige tilstand igen.
De bedste hilsner
Hvis du vil vide, hvornår du skal sige nej til en opgave (læs: en situation er usund) – så se med her i Aftenshowet.
Og hvis du vil vide, hvordan du får det godt igen – uden at skulle fikse dig selv – kan du downloade Matzau Erhvervspsykologers Do’s and don’ts til stresssygemeldte her.
