Et gennemgående problem i stressbehandlingen i Danmark er, at de fleste stressramte bliver sygemeldt for sent, de er sygemeldt i for kort tid, de bruger sygemeldingen forkert, og de kommer for tidligt og for voldsomt tilbage til en arbejdsplads, der ikke har lært noget.

Derfor ender alt for mange stressramte med ikke bare et stresskollaps, som kunne være håndteret relativt let til at starte med, hvis man bare havde håndteret alle led i processen på den rigtige måde, men med at blive kronisk stressede eller udbrændte.

Dette kunne have været undgået med korrekt rådgivning af alle parter.

Mindst 9 ud af 10 gange er de stressramtes prognoser forkerte og sygemeldingerne for korte. Og man når ikke at komme i reel balance igen, før opstarten på arbejdet. Hvorefter man som regel ryger ned igen. Og her bevæger man sig ind i stresspiralen, hvor nervesystemet slides mere og mere.

Hvilket forstærkes af det massive pres på de stresssygemeldte fra omgivelserne; kommunerne og arbejdspladserne. Deraf opstår ofte en antagelse i den stressramte om, at der må være ‘noget psykisk galt’ med ham / hende. Dette er synd – og helt usandt.

I virkeligheden er overbelastningen ikke aftaget nok under sygemeldingen, og man kommer da for tidligt og for voldsomt tilbage efter sygemeldingen.

Og så længe nervesystemet er overophedet, skal der ingenting til, førend vi ‘knækker’ igen. Det tager tid, tid og atter tid.

Dette kan kun løses med præcise prognoser og kvalificeret rådgivning. Nervesystemet kommer i balance igen, når vi blot får ro nok. Længe nok.

Enhver stresscoach eller -rådgiver bør kunne udarbejde en præcis diagnose ved første samtale med den stressramte, og på denne baggrund udarbejde en helt præcis diagnose og behandlingsplan – til både den stressramte samt til virksomheden. 2 ugers sygemeldinger, hvor man ser tiden an og vurderer igen og igen skaber på ingen måde den rette trygge ramme for, at alarmberedskabet kan falde helt til ro under en stresssygemelding.

Der bør derfor – under klientens første samtale – udarbejdes en præcis diagnose og prognose, gældende hele sygemeldingsforløbet.

Det er dog de færreste der kan dette, eller som praktiser dette. Selv blandt mange psykologer, som arbejder med stress, laver man ikke denne vigtige vurdering.

Og dette indebærer, at alt for mange stressramte cykler rundt i deres egen orbit uden fastlagt endestation under en stresssygemelding, hvilket skaber utryghed hos både den stressramte selv, samt hos arbejdsgiveren, og ikke mindst hos kommunens sagsbehandlere.

Vi uddanner vores kursister på Matzau Stresscoach-uddannelse i at stille præcise diagnoser – dvs. vurdere den korrekte belastningsgrad, med dertil hørende vurdering af en stresssygemeldings længde (prognosen).

Alle certificerede stresscoaches fra Matzau Stresscoach-uddannelse mestrer denne disciplin, og ser det som deres signatur at der meldes tilbage til arbejdsgiver, kommune etc. herom.

De tre væsentligste redskaber hertil er: 

1. Nøje afdækning af klientens aktuelle stresssituation

• Den ydre situation; aktuelt og historisk, arbejdsmæssigt og privat, sygeperioder osv.
• Den indre tilstand – stresssymptomer; fysisk, adfærdsmæssigt, følelsesmæssigt.Der er ingen skemaer og stresstest, der kan erstatte en sådan kvalitativ afdækning. Den første samtale mellem den professionelle Stresscoach og klient bør vare 1,5 time og gå helt i dybden med denne afsøgningsproces.

2. Hvor længe har det i virkeligheden stået på?

• Når man spørger stressramte, hvornår ‘det’ begyndte, svarer de altid med det tidspunkt, hvor de opdagede det. Men man erkender stort set altid først stressen, når det virkelig gør ondt. Og da reel stress altid har bygget op over tid – som regel meget lang tid – skal man afsøge klientens historik og symptomer langt længere tilbage. Gerne flere år. Her kan Belastningsgrafen med fordel anvendes.

3. Stresscoachens sansning af klientens stress

• Det vigtigste redskab til at stille en korrekt diagnose, er stresscoachens egen psykiske og fysiske sansning af klientens energi. Med diagnose menes alene her stressbelastningsgrad – intet andet.Stress er faktisk ikke en officiel diagnose. Men fred nu med det.Jo mere stresset et menneske er, jo lettere er det at sanse = mærke deres energi og tilstand.Når man er psykisk og fysisk åben og trænet i at sanse andre mennesker med klarføling og udvidet empati, kan man tydeligt mærke og vurdere deres tilstand og derudfra stille den korrekte diagnose.Og dette uanset hvor godt klienten ser ud, og hvor upåvirkede klienten ser ud med det blotte øje.

Stress er meget svært at se på folk, og derfor kan man ikke regne med, hvad øjet viser.

Man er her nødt til at anvende psykisk sansning, og dette uddanner vi kursisterne i på Matzau Stresscoachuddannelse ved bla. at træne kursisterne med bind for øjnene, mens de kommer til at sidde overfor en række forskellige mennesker uden at tale med dem, og derfor alene må sanse disses stressniveau.

Uden denne evne, som iøvrigt kan optrænes af alle relativt psykisk åbne mennesker, er det stort set umuligt at stille en helt korrekt diagnose, og dermed bliver prognose og behandlingsplan også forkert.

En Prognose skal indeholde en vurdering af, hvor længe, det vil tage den stressramte at komme 100% tilbage igen, dvs. sygemeldingens præcise længde, indeholdende både den indledende fuldtidssygemelding samt den deltidssygemelding, der er nødvendig i indslusningsfasen.

Prognosen bør også munde ud i en handle- og behandlingsplan med fokus på, hvordan både den stressramte samt vedkommendes arbejdsplads skal forholde sig under forløbet, indeholdende de nødvendige interventioner af alle parter.

Alt dette kræver grundig uddannelse og træning af de professionelle, der arbejder med stresscoaching og -rådgivning. Mestrer man ikke den diagnostiske rådgivende disciplin til fulde bliver man en del af problemet og gør mere skade end gavn.

Hvis du vil vide mere om, hvad vi underviser i på Matzau Stresscoach-uddannelse, kan du læse mere her: Matzau Stresscoachuddannelse

Kærlig hilsen