I dag kan man i Politiken læse, at 140.000 kvinder vil blive langtidssygemeldt med stress. Det skal skam nok passe fint. Men konklusionen på undersøgelsen, og de cases, man iøvrigt per sædvanlig rutine har valgt at fremstille i artiklen, peger så atter på, at kvinder er mere stressede end mænd, samt at det jo kvindernes egne forventninger = perfektionisme – som gør dem syge af stress.
Vi tager lige den med perfektionismen en gang til: Vi får ikke stress af ‘noget’ i vores personlighed, men derimod pgra. langvarig overbelastning. Det har jeg skrevet stolpe op og ned om igennem de seneste 10 år.
Og så lad os så i dag kigge på den med, at kvinder ‘jo er mere stressede end mænd’. Det viser undersøgelsen jo. Men er det egentlig sandt? Eller kunne der være andet på spil?
Kunne det fx handle om, at mænds stress ikke dukker op i statistikkerne, fordi mænds stress ikke erkendes eller bliver synlig? Samt at mænd ikke søger hjælp herfor? Det er der faktisk meget, der tyder på.
Når jeg møder mænd i min psykologpraksis, har de altid kørt på for hårdt i årevis, og en dag pludselig falder de om med smerter i hjertet, koldsved og åndedrætsbesvær. Typisk bliver disse mænd hentet af en ambulance, indlagt på hjerteafdelingen og undersøgt fra a-z. Og konklusionen er som oftest, at der intet er galt med deres hjerte, men at de derimod er alvorligt stressramt. Og det er ofte først her, at mænd erkender, at der nok er noget galt, og MÅSKE søger hjælp.
Vi ved, at langt flere mænd, end statistikkerne angiver, faktisk er ramt af stress. Det er endvidere et faktum, at danske mænd lever 3-5 år kortere end danske kvinder. Og det er et faktum, at mænd er mere ramt af alvorlige sygdomme, hvilket skyldes, at mænd generelt opdager sygdomme for sent.
Fx er kun halvdelen af de mænd, der er diagnosticeret med en depression, overhovedet i behandling herfor. Og blandt andet derfor begår mænd selvmord tre gange så ofte som kvinder.
Men selvom mænd rammes af alvorligere sygdomme end kvinder, lever kortere og har en selvmordsrate der er 3-4 gange højere, har mænd gennemgående ca. 30 pct. MINDRE kontakt med deres praktiserende læge hele livet igennem end kvinder.
Hvordan kan det være?
Det er ganske enkelt fordi, mænd undlader at gå til lægen, men i stedet bagatelliserer deres symptomer. Af samme årsag lever mænd i parforhold 7 år længere, end mænd som er single. 7 år længere! Det er dælme en signifikant forskel. Og årsagen hertil er ikke, at de får mere kærlighed, men derimod at deres hustruer / partnere etc. insisterer på, at de skal spise sundt, ryge og drikke mindre, huske sikkerhedsselen og gå til lægen, når de har det dårligt.
Samtidig kan vi så se, at mange mænd, selvom de nu endelig kommer i kontakt med sundhedsvæsnet, bagatelliserer deres symptomer og undlader at fortælle om deres reelle fysiske og psykiske problemer. Dette viser sig fx ved at de mænd, der er kendt af sundhedsvæsnet, før de begår selvmord, ofte ikke er blevet vurderet som depressive eller selvmordstruede.
Konklusionen er, at stress er et samfundsproblem, der rammer os alle. Mænd såvel som kvinder. Mænd figurerer bare ikke på samme måder, som kvinderne i statistikkerne, fordi det ikke er en del af den mere maskuline kultur at tale følelser, sårbarhed eller bede om psykologhjælp. Mange mænd bærer tappert deres psykiske problemer inden i dem selv, hvilket i sidste ende kan føre til sygdomme, selvmord og alt muligt andet, som jo iøvrigt figurerer i statistikkerne.
Løsningen på vores massive stressproblem må og skal findes i problemernes årsager, og dette er ikke i kvindernes psyke, og ej heller i mændenes, men derimod i de mange modsat rettede og usammenhængende krav, forventninger, roller, ansvar, som fylder det moderne menneskes liv. Og mænd har lige så vel som kvinder brug for en indsats, der skiller myter og fakta ad, og som langt, langt tidligere i et stressforløb, skaber erkendelse og varige løsninger.
Du kan læse meget mere om årsager og løsninger og kigge bag statistikkerne i bogen Rigtige mænd går også i sort, hvor også de mange øvrige florerende myter om vores massive stressproblem, bliver hudflettet.
Kærlig hilsen Majken Matzau
