Grundbog på Stresscoachuddannelsen

“Hvor er det vigtigt, at en bog som denne skrives og udgives, og hvor er det farligt. Vigtigt fordi alt for mange mennesker i det højt udviklede danske samfund lider af stress – og kan og bør hjælpes. Farligt, fordi vi risikerer, at endnu et vigtigt begreb med tilhørende etik og metode- og redskabsdel reduceres til noget alt for simpelt og smart, som enhver kan lære sig på et par uger. Men bogen må ud og gøre gavn.”
Steen Hildebrandt, professor , forfatter, ph.d., 2009

Grundbogen på Matzau Stresscoachuddannelse er Stresscoaching – Coaching i grænsenlandet.

Få en smagsprøve, download kapitel 1 her

Majken Matzau udkom i 2009 med den banebrydende bog Stresscoaching – Coaching i grænselandet på Børsens Forlag, hvor hun viser, at det største problem i stressbehandlingen i dag, er, at stress opfattes som et individuelt problem hos den enkelte medarbejder, fremfor som et problem, der hører til i organisationen, og som skal løses gennem ledelse.

Siden udgivelsen af Stresscoaching – coaching i grænselandet, har Matzau Erhvervspsykologer uddannet og certificeret fire hold stresscoaches på vores Stresscoach-uddannelse. Matzau Erhvervspsykologers stresscoachuddannelse er den førende uddannelse i Danmark med 11 træningsdage fordelt over et halvt år. Uddannelsen træner, uddanner og superviserer deltagerne i de metoder, som beskrives i bogen.

I bogen kan du blandt andet læse om:

  • Hvorfor stress er nutidens største krise
  • Hvordan alvorlig stress først og fremmest skal behandles med krisehjælp
  • Hvorfor coaching kan skubbe en stressramt person længere ud over kanten
  • Hvordan man bringer den stressramte igennem Krisefasen, Opbygningsfasen og      Coachingfasen
  • Hvilke personlige kompetencer, der kræves af en stresscoach

Bogen tilbyder viden og metoder samt en anvendelig model for rådgivning, coaching og helbredelse af stress. Modellen spænder over tre faser: Kriserådgivning, Opbygning og Coaching, og lederens såvel som HR’s og coachens rolle og metoder i hver enkelt af faserne gennemgås og eksemplificeres med cases fra Majkens virke som erhvervspsykolog.

Bogen henvender sig således til ledere og HR-konsulenter såvel som til de mange eksterne leverandører af stresscoaching. Bogen henvender sig dog i høj grad også til læsere, der selv har stress inde på livet, og som ønsker at komme styrket ud af stresstilstanden fremfor at kæmpe med stressen resten af livet.

Køb bogen i vores webshop her

Del denne side:
Share 'Grundbog på Stresscoachuddannelsen' on Facebook Share 'Grundbog på Stresscoachuddannelsen' on Google+ Share 'Grundbog på Stresscoachuddannelsen' on LinkedIn Share 'Grundbog på Stresscoachuddannelsen' on Twitter Share 'Grundbog på Stresscoachuddannelsen' on Print Friendly