9 ud af 10 stress-prognoser er forkerte

9 UD AF 10 STRESSPROGNOSER ER FORKERTE

Et gennemgående problem i stressbehandlingen i Danmark er, at de fleste stressramte bliver sygemeldt for sent, de er sygemeldt i for kort tid, de bruger sygemeldingen forkert, og de kommer for tidligt og for voldsomt tilbage til en arbejdsplads, der ikke har lært noget.

Derfor ender alt for mange stressramte med ikke bare et stresskollaps, men med at blive kronisk stressede eller udbrændte.

Dette kunne have været undgået med korrekt rådgivning af alle parter.

Mindst 9 ud af 10 gange er de stressramtes prognoser forkerte og sygemeldingerne for korte. Og den stressramte når ikke at komme i reel balance igen, før opstarten på arbejde eller i jobsøgning. Dette medfører ofte gentagne stresssygemeldinger, hvorved man bevæger sig ind i stresspiralen, og nervesystemet slides mere og mere.

Hvilket forstærkes af det massive pres på de stresssygemeldte fra omgivelserne; kommunerne og arbejdspladserne.

Som følge heraf forstærkes antagelsen om, at der jo må være ‘noget galt’ i den stressramtes personlighed. Dette er ærgerligt – og helt usandt.

I virkeligheden er overbelastningen ikke aftaget nok under sygemeldingen, og man kommer dermed for tidligt og for voldsomt tilbage efter sygemeldingen. Og så længe nervesystemet er overophedet, skal der ingenting til, førend vi ‘knækker’ igen.

Det tager tid, tid og atter tid. Dette kan kun løses med præcise prognoser og kvalificeret rådgivning. Nervesystemet kommer i balance igen, når vi blot får ro nok. Længe nok.

Enhver stresscoach eller -rådgiver bør kunne udarbejde en præcis diagnose ved første samtale med den stressramte og på denne baggrund udarbejde en helt præcis prognose – til både den stressramte og til en arbejdsplads.

Det er dog de færreste behandlere, der praktiserer dette. Selv blandt mange psykologer, som arbejder med stress, laver man ikke denne vigtige vurdering.

Dette indebærer, at alt for mange stressramte cykler rundt i deres egen orbit uden fastlagt endestation for deres stresssygemelding, og det skaber utryghed hos både den stressramte selv, hos arbejdsgiverne og ikke mindst hos kommunens sagsbehandlere.

Det medfører videre, at der ofte laves for hurtige og uigennemtænkte ‘løsninger’ og stilles for skrappe krav, hvorved den stressramtes stress kun forværres.

Enhver behandler – læge, psykolog, stressrådgiver – bør således stille præcise diagnoser – dvs. vurdere den korrekte belastningsgrad med dertil hørende vurdering af en stresssygemeldings længde (prognosen).

Alle certificerede stresscoaches fra Matzau Stresscoachuddannelse mestrer denne disciplin og ser det som deres signatur, at der meldes tilbage til arbejdsgiver, kommune etc. herom. Stresstests og stressprofiler er unødvendige og iøvrigt upræcise redskaber hertil.

BEHANDLERENS TRE VIGTIGSTE REDSKABER ER: 

1. Nøje afdækning af klientens aktuelle stresssituation gennem kvalitativ samtale

  • Den ydre situation; aktuelt og historisk, arbejdsmæssigt og privat, sygeperioder osv.
  • Den indre tilstand – stresssymptomer; fysisk, adfærdsmæssigt, følelsesmæssigt
  • Der er ingen skemaer og stresstest, der kan erstatte en sådan kvalitativ afdækning. Den første samtale mellem den professionelle stresscoach og klient bør vare 1,5 time og gå helt i dybden med denne afsøgningsproces.

2. Hvor længe har det i virkeligheden stået på?

Når man spørger stressramte, hvornår ‘det’ begyndte, svarer de altid med det tidspunkt, hvor de opdagede det. Men man erkender stort set altid først stressen, når det virkelig gør ondt.

Og da reel stress altid har bygget op over tid – som regel meget lang tid – skal man afsøge klientens historik og symptomer langt længere tilbage. Gerne flere år.

Her kan Belastningsgrafen med fordel anvendes.

3. Stresscoachens sansning af klientens stress

Det vigtigste redskab til at stille en korrekt diagnose er stresscoachens egen psykiske og fysiske sansning af klientens energi. Med diagnose menes her stressbelastningsgrad – intet andet.

Jo mere stresset et menneske er, jo lettere er det at sanse = mærke deres energi og tilstand.

Når man er psykisk og fysisk åben og trænet i at sanse andre mennesker med klarføling og udvidet empati, kan mantydeligt sanse og vurdere deres stresstilstand og derudfra stille den korrekte diagnose. Og dette uanset hvor godt klienten ser ud, og hvor upåvirket klienten ser ud med det blotte øje.

Stress er meget svær at se på folk, og derfor kan man ikke regne med, hvad øjet viser. Man er her nødt til at anvende psykisk sansning.

På Matzau Stresscoachuddannelse trænes kursisterne således i at sanse klienters stresstilstand, hvilket gøres med bind for øjnene, idet sansningen er det vigtigste redskab af de tre nævnte.

Uden denne evne, som iøvrigt kan optrænes af alle relativt psykisk åbne mennesker, er det stort set umuligt at stille en helt korrekt diagnose, og dermed bliver prognose og behandlingsplan også forkert.

Prognosen skal indeholde en præcis vurdering af sygemeldingens præcise længde – indeholdende både den indledende fuldtidssygemelding og den deltidssygemelding, der er nødvendig i indslusningsfasen.

Prognosen bør også munde ud i en handle- og behandlingsplan med fokus på, hvordan både den stressramte og arbejdspladsen skal forholde sig under forløbet, indeholdende de nødvendige interventioner for alle parter.

Mestrer man ikke den diagnostiske rådgivende disciplin til fulde bliver man en del af problemet frem for at løsningen. Og alle professionelle ønsker jo at være en del af løsningen og at skabe heling, lys og en vej frem.

Dette kræver vedholdende træning, supervision og uddannelse.

De bedste hilsner

Del denne side:
Share '9 ud af 10 stress-prognoser er forkerte' on Facebook Share '9 ud af 10 stress-prognoser er forkerte' on Google+ Share '9 ud af 10 stress-prognoser er forkerte' on LinkedIn Share '9 ud af 10 stress-prognoser er forkerte' on Twitter Share '9 ud af 10 stress-prognoser er forkerte' on Print Friendly