Forleden havde jeg to klientsessioner i træk – begge med to dygtige, stærke og meget ressourcefulde kvinder, som begge er udkørte og stressede over ubalancer ieres liv.
Begge klienter har igennem de sidste 10 år gjort noget andet, end det som de virkelig ønsker, og har begge tilsidesat deres egne drømme og ønsker og behov.
Den ene klient havde over nytår været til lægen – og fået ordineret antidepressiv medicin. Den anden overvejede det efter forslag fra hendes mand.
Da jeg mødte den medicinerede klient, var det en helt anden kvinde, som sad over for mig. Fjern i blikket, træg i tænkningen, ikke tilstede og med et energetisk udtryk af apati og tåge. Normalt er hun kvik, nærværende, skarp… og stresset.
Hos lægen havde klienten svaret på et diagnostisk spørgeskema – og voila; der var depressions symptomer, og så fik hun recepten.
Jeg nåede heldigvis at stoppe min anden klient, før hun tog samme skridt. I stedet for at træffe en ny, sund og sand beslutning i sit liv, tænkte hun på at prøve antidepressiv medicin.
Jeg rådgav min klient om ikke at vælge denne vej, og at jeg ikke kunne hjælpe hende mere, hvis hun valgte at tage medicin. Antidepressiv medicin fjerner os fra vores selv – i stedet for at bringe os hjem, og virker alligevel kun på mennesker med ubalance i centralnervesystemet. Dvs. endogen depression – som er noget andet end at være deprimeret. Ellers er medicinen skadelig og skaber afhængighed.
At tage antidepressiv medicin mod ondt i livet, svarer til at gå rundt med glasskår i fødderne, og tage piller mod smerten. Der går mere og mere betændelse i sårene – og smerten – som rent faktisk har et budskab til os, om at komme hjem til os selv og tage ansvar for smerten og dens årsag – dulmes og sløres med piller.
Depressionsfølelser er en naturlig ledsager til stresstilstanden, idet stress er et udtryk for, at vi ikke lytter til vores krop og selv, og at vi disconnecter mere og mere fra os selv. Men følelsen af følelsesmæssig sorg og fysiske smerter kalder os hjem – ikke det modsatte.
Kun ved at turde mærke sorg og smerte – og spørge os selv, hvilken dissonans, der er årsag til smerten, kan vi blive hele og integrerede i os selv. Dissonansen handler altid om, at vi ikke har kontakt til vores kerneselv; at vi dømmer vores dybeste impulser forkerte og overhører dem, og at vi derved forlader os selv mere og mere. Ofte fordi, at vi er bange for at blive forladt af andre.
Løsningen er, at læger, psykologer og behandlere bliver langt bedre til at skelne mellem stressrelaterede depressionsfølelser og reel depression, og at behandling med medicin må blive en absolut undtagelse – ikke et quick fix til momentan lettelse, idet man nu får illusionen, at man ’gør noget’ ved smerten.
Denne skelnen er et grundelement i min Stresscoach-uddannelse, hvor kursisterne lærer at lave præcise diagnoser og undgå fælden at forveksle stress med depression.
Hvis du har stress inde på livet, så mød uroen og sorgen – for den vil dig noget godt og smukt. Den vil heale din adskillelse og bringe dig hjem. Helt hjem… i dit smukke, kærlige kerneselv.
Min klient valgte heldigvis at tage ansvar for sit liv, frem for at tage medicin. Og det var hendes vigtigste skridt i hendes helingsproces. Det første skridt på vejen hjem.
Majken Matzau
Cand.psych.aut & Civiløkonom
