”Ernest elskede at være psykoterapeut. Dag efter dag inviterede hans patienter ham ind i de mest intime rum af deres liv. Dag efter dag trøstede han dem, tog sig af dem, mildnede deres fortvivlelse. Og til gengæld blev han beundret og værdsat. Og også betalt, selv om Ernest tit tænkte, at hvis han ikke havde brug for pengene, ville han foretage psykoterapi ganske gratis”.

Sådan indledes prologen i psykiateren Irvin Yalom’s legendariske roman, ”Sex, løgn & psykoterapi”, som jeg ikke kan anbefale varmt nok. Yalom rammer i denne indledning hovedet på sømmet, når vi begynder at undersøge og forholde os til, hvad der driver os til at vælge en hjælperprofession.

Der kan ligge mange forskellige motiver til grund for valget af fx coachrollen eller terapeutrollen, men vores hjælpe-arbejde vil i praksis altid forme sig i relationen med klienten under påvirkning af strømningen fra disse motivers retning og kraft.

I Yaloms roman er hovedpersonens motiv for at være psykoterapeut at skabe en identitet, som bringer ham anerkendelse, intimitet samt personlig betydning, og psykoterapien bliver den næring, han føder sin selvfølelse med. Ernest er således afhængig af sin rolle, og på samme måde som mange af hans klienter, søger han sin selvfølelse uden for sig selv.

Der er stor forskel på, om vi som menneske i vores professionelle erhverv hviler i et sandt og autentisk selvværd, eller om vi er drevet af jagten på præstationer, godkendelse og accept i den ydre verden. For det utrænede øje kan et menneske med en stærk selvtillid se stærk, fri og uafhængig ud, men dette kan være langt fra sandheden, idet det altid er den indre autoritet og naturlige værdighed, der er afgørende for, om personens adfærd udspringer fra en position af centrering eller fra et ønske om ’at få noget’.

Når man vælger en professionel rolle som coach, terapeut, behandler eller lignende, er det derfor helt centralt at forholde sig til sine motiver for at vælge en sådan hjælperrolle. En hjælper (i artiklen eksemplificeret som en coach), der har en psykologisk struktur, som her beskrevet, vil, hvis han ikke er bevidst herom, søge coachrollen ud fra et behov for at styrke sin selvfølelse og sit eksistentielle værd. På denne måde kan coachen i sin virksomhed fungere som en ambulancetjeneste, der fylder sit indre hulrum ved at ’redde’ verden.

Messias møder Offer
Når en coach ikke hviler solidt i sit selvværd og er ubevidst om egne temaer og blokeringer, finder der kraftfulde projektive processer sted i relationen med klienten. Dette skaber en sammenfiltring i roller, ansvar og følelser, som medfører, at coachens følelsesmæssige involvering i klienten bliver for stor.

Når coachen er for følelsesmæssig involveret, kan han få for stor sympati for og medfølelse med klienten, hvilket indebærer, at den neutrale og nysgerrige position, som er ultimativt nødvendig for at udfordre klientens perspektiver og tilbyde de passende forskelle, der skal skifte klientens bevidsthed, undermineres. Den neutrale position erstattes i stedet af en slags moderlig omsorg, der ubevidst er med til at fastholde klienten i sin magtesløshed eller offerposition.

En klient med et offertema, kan fx søge tryghed gennem en rolle som hjælpeløs og vil derfor ubevidst søger en stærk autoritetsfigur, der skal passe på ham og indgive ham den tryghed, han ikke evner at finde i sig selv. Dette indebærer, at klienten kan projicere en fader/moderfigur over på coachen, lige som coachen kan blive opfattet som en ’messiasfigur’, som bliver mødt med beundring og anerkendelse. En coach som overkompenserer gennem sin rolle og sine resultater i den ydre verden, vil matche denne klient ’perfekt’ og identificere sig med klientens projektion; messiasrollen.

Dermed mistes muligheden for, at klienten kan vokse og finde styrken og selvfølelsen i sig selv, og der skabes i stedet en usund afhængighed mellem coach og klient, som bevirker, at der ingen udvikling sker, men at der holdes fast i relationen på grund af disse ubevidste, gensidige behov.

Transformationen 
Arbejder man som coach med en kompleksitet, der rækker ud over en standardiseret målorienteret værktøjskasse, skal man arbejde med sine egne temaer gennem egencoaching, terapi og supervision. Temaerne er typisk vores personlige historik og forhold til autoriteter, forældre, partnere, tab og afvisning, og selvfølgelig selvværdet / selvfølelsen, som nævnt ovenfor.

I takt med at man arbejder med sig selv, sine motiver samt sine personlige temaer, træder der en tiltagende bevidst og autentisk person frem i den professionelle rolle som coach. Når vi hviler i os selv, i vores indre værd og i vores professionelle autoritet, lever vi vores egen visdom og er troværdige i forhold til klienterne.

En coach med høj grad af personlig bevidsthed har indsigt i egne temaer og evner den dobbeltbevidsthed, som indebærer, at han ubesværet og automatisk skelner mellem sine egne følelser og klientens følelser. En coach med denne bevidsthed vil være i stand til at gennemskue det projektive felt i relationen til klienten og aktualisere dette som genstandsfelt for udforskning i coachingprocessen.

Enhver coach eller anden behandler bør således gennem uddannelse og supervision arbejde med sig selv og løse samt transcendere sin personlige historie. Denne proces fører til en professionel coach, der i høj grad evner den ægte, ubetingede anerkendelse og rummelighed, som på et psykisk og energetisk plan hjælper klienten til at komme i kontakt med sin egen værdighed.

At arbejde som coach eller terapeut giver adgang til en lang række kraftfulde teknikker, og på samme måde som Ernest, kan vi have ubevidste motiver for at antage denne rolle. Motiver, som i højere grad udspringer fra et indre tomrum og behovet for at tilføre det indre tomrum varm luft og næring, end fra et autentisk ønske om at hjælpe.

At tage ansvar indebærer derfor, at vi på vores professionelle rejse vedvarende og med ærlighed såvel som kærlighed undersøger vores eget indre landskab og transformerer vores personlige temaer. En rejse, hvor målet flytter sig gennem en livslang læringsproces, og hvor vi som professionelle over tid udvikler høj bevidsthed og fagligt mesterskab, hvorigennem vi aktualiserer evner, metoder og viden i et dybfølt ønske om at hjælpe.