KUREN MOD STRESS ER RO – IKKE TRÆNING
Jeg møder i min praksis stadig stresskollapsede mennesker, som af velmenende omgivelser – kommunen, lægerne eller sagsrådgivere – er sat på en kur af hård træning under deres stresssygemelding. Så der er god grund til at gentage budskabet:
Kuren mod stress er ro. Ikke træning.
Enhver form for hård motion eller træning skaber nemlig mere stress, når man først er sygemeldt med stress. Uagtet, at træning er fremragende somforebyggelse i stressens milde stadier, er enhver form for anstrengende træning den rene gift for det stressoverbelastede nervesystem. For træning stresser kroppen rent fysiologisk.
Når man løber, spinner, styrketræner eller på anden måde træner hårdt, producerer kroppen et ekstremt højt niveau af stresshormoner, for at kroppen kan komme op i tempo. Det kræver adrenalin og cortisol (stresshormonerne) og aktivering af det sympatiske nervesystem for at blodtrykket og pulsen stiger, for at forbrændingen øges, samt for at hjernen fokuseres på at få den motionerende til at fortsætte. Allerede efter få minutters hård træning, er produktionen af adrenalin steget markant og efter 30 minutter, er produktionen af cortisol også steget markant.
Men det er netop disse selvsamme mekanismer, der er overbelastede, når man er syg af stress.
Stress er en tilstand, der udvikles over tid, hvor der overproduceres stresshormoner i nervesystemet. Herved udvikler personen tolerans og fartblindhed i nervesystemet og kan som følge heraf hverken regulere sin adfærd eller sin fysiologi. Hjernen kan også ændre sig rent fysisk på grund af denne overbelastning. Herefter brænder stresshormon-systemet sammen, hvorved produktionen af stresshormoner falder drastisk, samtidig med at man er blevet ekstremt følsom overfor stressorer. Konsekvensen heraf er kronisk stress.
Når man er kollapset med stress og sygemeldt, er den stressramte ikke i stand til at mærke sin krops normaltilstand eller grænser, ligesom kroppen ikke i stand til at restituere effektivt i forbindelse med motion. Normale dagligdags gøremål og aktiviteter føles overvældende og udmattende. Der er absolut ingen kapacitet eller ressourcer til at komme sig efter hård træning, der jo netop langt overstiger kroppens grænser i denne situation.
Effekten / konsekvensen af motion opstår netop i restitutionsfasen bagefter træningen, hvor kroppen både opbygger det man har “slidt ned” samt gør sig stærkere endnu til næste gang; og det samme sker i nervesystemet. Hård motion under en stresssygemelding svarer til svær overtræning, hvilket gør enorm skade på den stresssygemeldte, og skaderne er mange.
Jeg har i årenes løb mødt utallige klienter og kursister med voldsom stress, der enten har forsøgt eller ligefrem er blevet tvunget til at dyrke 10 timers hård motion om ugen. Men fremfor at få det bedre af motionen, får de stressramte det bare endnu værre. En klient besvimede fx på løbebåndet, og kom først til sig selv ti minutter senere.
Dette er desværre mere reglen end undtagelsen, hvilket er konsekvensen af en helt forkert rådgivning. Det er ikke bare forkert men direkte katastrofalt, at anbefale hård motion som kuren til stresssygemeldte mennesker.
Kuren er og bliver ro, hvile, søvn og restitution, når kroppen er kollapset, og vi bliver sygemeldt. Og kun meget blid bevægelse, som stilfærdige gåture i naturen eller nænsomme yogiske udstræk hjemme på stuegulvet er her virksomt.
Læs meget mere i Rigtige mænd går også i sort, som vi har udsalg på i denne uge, hvor Umahro Cadogan og jeg hudfletter myten om, at kuren mod stress er motion.
Kærlig hilsen