Glæder du dig til juleaften – eller bliver du trist bare ved tanken?
Samvær, spisning, gaver og familieidyl. Ingen højtid eller tradition er gennemsyret af forventninger og glansbilleder i højere grad end julen. Voksne såvel som børn har myriader af indre billeder, historier og forventninger til julen, men mange mennesker har samtidig blandede følelser omkring julen og det intense samvær med familien.
Således oplever mange danskere, at julen er den tid på året, som er sværest at komme igennem. Dette kan enten handle om, at man har spændinger og konflikter i familierne – eller at man har mistet dem, som man elskede og plejede at fejre jul med. Således har man på juletrauma.dk hver dag kunne læse et nyt afsnit af Juletraumakalenderen, hvor en række fremragende skribenter har skrevet det ene rørende indlæg efter andet om, hvorfor de har det svært med julen og bare ønsker sig langt væk.
Selv voksede jeg op i en familie, hvor vi var 14 mennesker til jul hvert år. Hvor mor stod i køkkenet og stegte ænder og lavede alle slags kartofler, hvor far tændte træet, mens vi unger spændt stod og ventede udenfor stuen, og hvor der var fest, glæde og hjerterum. Hvor vi som på et klokkeslag brokkede os over at blive hevet med til julegudstjeneste og på kirkegården for at lægge en krans til farfar, men gjorde det alligevel, fordi det hørte sig til, og belønningen jo kom om aftenen, når vi pakkede gaver op. Hvor farmor hvert år spildte sovs på silkeskjorten, og Frederik fik sig en snaps til dansen omkring træet. Hvor julen varede længe, og kostede mange, mange penge.
Så et år, døde min far. Og året efter både min farmor og hendes mand. Hvorefter de resterende familiemedlemmer på min fars side faldt fra, og pludselig var vi kun 4 til jul. Det gjorde ondt. Savnet efter dem som var. Det som var. Vi kunne ikke længere nå rundt om juletræet, og der var ingen, der spildte sovs på skjorten eller tog sig en snaps. Og i familien Matzau, blev julen næsten fra det ene øjeblik en sorgens fest i stedet for en glædens fest.
Men på en eller anden måde kom vi over det. Vores sammenhold og samhørighed i vores lille familie blev stærkere end nogensinde. Aldrig har hverken jeg selv, mine søstre eller min mor holdt jul væk fra hinanden. Heller ikke selvom kærester og partnere er kommet og gået med talrige invitationer i årenes løb. Alle er velkomne hos os, hvis de har lyst – men vi holder jul sammen. Og vi drikker champagne til. Spiser østers, hummer og juleand.
Hvert år glæder jeg mig til juledagene – til at være sammen med min lille, men fantastiske familie. For når man pludselig mister, bliver småproblemer til ligegyldige trivialiteter, og rummet åbner sig for, at kærlighed og samhørighed overstråler både fortidens rifter og hverdagens banaliteter.
Og hvert år mindes vi dem, som var. Udbringer en skål for far. For farmor og for Frederik. Og i år er vi 5 til jul. For vi har stadig min mormor på 88 – som er stærk som en okse, og klarer alting selv.
Og julen er igen en glædens fest. For glæde og sorg går hånd i hånd. Julen er tiden, hvor vi husker dem som var – og tilgiver dem, som er. Hvor kærligheden overvinder de gamle spændinger og sorger. Disse særlige timer, hvor julefreden sænker sig over land og barn, rummer en hjerteenergi, som er helt unik, og hvor en kollektiv energi af medfølelse, kærlighed og samhørighed bliver fremtrædende.
Det er netop denne kollektive hjertefølelse, der gør julen til noget særligt, og det er denne følelse som healer og spreder lys i det enkelte menneske såvel som i familierne og globalt set.
Lad ikke spændinger og sorg ødelægge energien fra julens kærlighedsbudskab, men brug denne smukke energi til at heale og ære fortiden, samt sætte en ny kurs for det kommende år, hvor samhørighed og forskellighed går i hånd i hånd. Tak for i år.
Rigtig glædelig jul – og godt nytår
Majken Matzau
