I oktober udtalte uddannelsesminister Morten Østergaard følgende: “Når tre ud af fire Djøf-studerende siger, at de er stressede eller ensomme, så må der være gået inflation i begreberne. Det skal være hårdt at gå på universitetet, og jeg vil opfordre de studerende til at tage sig selv lidt i nakken og også selv tage ansvar for deres uddannelse”
Dette gav anledning til et omgående modsvar; “Du skal bare tage dig selv i nakken“. Nu kan vi så læse, at studievejlederne på Århus Universitet skal på stresshåndteringskursus for at lære at spotte stress hos de studerende, hvilket jo er udemærket, men næppe løser problemet.
Jeg deltog forleden i et interview om stress blandt de studerende i Århus, og talte her med associate Professor Amin Alavi ved Århus Universitet. Vores konklusion var, at stressfaktorerne blandt de studerende handler om uoverskuelighed i uddannelserne samt manglende sammenhængskraft mellem fagene, dvs. faktorer som ikke handler om de studerendes psyke, men derimod om studiemiliøet.
Jeg husker fra min egen hedengangne studietid på CBS for 20 år siden, hvordan gennemsnitskarakteren på et af fagene var 0,3. Det var normen for faget. (Jeg fik 5!) Er konklusionen da, at det var de studerende, der var dumme? Eller at der var noget galt med pensum, krav og undervisning?
Det er desværre en udbredt antagelse i vores land, at stress handler om ‘noget’ i den enkeltes psyke; nemlig perfektionisme og lavt selvværd. Og dette er rent faktisk ikke sandt. Stress skyldes langvarig belastning; som oftest usammenhængende krav, kompleksitet og for stort ansvar. Både i virksomhederne og på arbejdspladserne, såvel som på universiteterne.
Netop denne opfattelse – at stress skyldes perfektionisme og lavt selvværd – er en af årsagerne til, at vi ikke får vendt stressproblemet. I stedet for at se på de belastninger, der rent faktisk skaber stressen og gøre noget ved dem, tilbyder man de studerende individuel stresshåndtering.
Dette er og bliver symptombehandling, og den organisatoriske stress eksporteres hermed over i de studerendes ‘psyker og risikerer rent faktisk at gøre skade på den enkeltes selvværd og blive en selvopfyldende profeti.
Velkommen til et liv med stress. Symptombehandlingen kommer ikke til at flytte meget for de studerende.
Stress på universiteterne er et ledelsesproblem – og skal håndteres fra toppen, gennem at sikre sammenhængskraft og realistiske deadlines etc. for de studerende. Derfor mit indlæg i sidste måned som svar på Uddannelsesminister Morten Østergaards udtalelse om, at de studerende “bare skal tage sig selv i nakken”. Morten Østergaards udtalelse vidner om klar mangel på indsigt og viden om, hvad der skaber stress – og hvilket ansvar der følger med ledelsesmæssigt. Og det de studerende, der betaler prisen.
Amin Alavi ved Århus Universitet adresserer stressproblemet ved at lære sine studerende ‘at studere’; dvs. at stille krav, stillle spørgsmål, tage styring og at klage(!) “Stoffet er abstrakt, uoverskueligt og svært at prioritere, og de studerende har ofte uklare succeskriterier”, siger han.
Dette er langt mere meningsfyldt end at sende vejlederne på stresskurser – men problemet bør stadig adresseres og løses oppefra.
Det bør være Morten Østergaard samt ledelserne af uddannelsesinstitutionerne, der sendes på stresskursus. Nærmere betegnet på stressmanagementkursus, hvor de kan lære at påtage sig det ledelsesmæssige ansvar samt lære, hvordan der gennem en ledelsesmæssig indsats kan skabes balancere mellem krav og forudsætninger i studiemiljøet. Kun herigennem kan flow og glæden ved at lære, afløse stress, angst og frafald blandt de studerende.
