5 gode grunde til at stresssygemeldinger går galt

Skrevet af direktør

Picture of Majken Matzau

Majken Matzau

5 gode grunde til at stresssygemeldinger går galt

Picture of Af Majken Matzau

Af Majken Matzau


5 GODE GRUNDE TIL AT STRESSSYGEMELDINGER GÅR GALT

Alt for mange stresssygemeldinger har ringe eller ingen effekt. Det er synd – for en reel sygemelding med en professionel håndtering af alle sygemeldingens faser, er den eneste mulighed for, at man kommer helskindet igennem et stressforløb og tilbage på arbejde igen uden tilbagefald. 
Her kan du læse de 5 grunde til, at stresssygemeldinger ofte går galt:

1. Sygemeldingen er ikke korrekt prognosticeret fra starten og tages konstant op til revision. Fx.: man sygemelder i en uge eller to, og så evaluerer man igen. Og igen. Og igen. Herved vedligeholdes alarmberedskabet, og der skabes ikke rum for, at den stresssygemeldtes nervesystem kan falde helt til ro.

2. Sygemeldingen er for kort i det hele taget. Herved når den stresssygemeldte ikke at få det bedre. Konsekvens: der startes op igen på arbejdet, mens nervesystemet stadig er i alarmberedskab, og dette er ét skridt frem og ti tilbage. Det er her kun et spørgsmål om kort tid, før der sygemeldes igen.

3. Sygemeldingen bruges forkert. Dvs. virksomheden ikke respekterer, at den stresssygemeldte skal fredes fuldt og helt. Der skal autosvar på både mail og telefon, og der skal ikke være jævnlig kontakt.

Der er her stor forskel på at være sygemeldt med stress og med stort set alt andet – også depression. Stress er en overbelastningsreaktion, og kuren er og bliver ro. Her er det ikke ‘vigtigt at holde kontakt til arbejdspladsen’, som nogle hævder. Tvært om vedligeholder dette stressen.

Taler vi fysisk sygdom eller depression, giver det dog god mening at fastholde kontakten og måske nogle opgaver oven i købet.

4. Sygemeldingen bruges forkert af den sygemeldte: Når man kollapser med stress, er nervesystemet og sindet i alarmberedskab, og her er der næsten umuligt at finde den ro, der skal til, for at komme stressen til livs.

De sygemeldte, der ikke har fået korrekt rådgivning, holder sig typisk i gang med alle mulige aktiviteter, som de antager, vil hjælpe dem til at få det godt igen. Desværre ofte også forstærket af anbefalinger fra behandlere.

Det eneste, der dog virker, under en stresssygemelding er ro nok, længe nok. Denne ro får man af at give fuldstændig slip, se serier på netflix, høre lydbøger, sove, og lade dagene flyde, mens man er offline fra arbejde og livet iøvrigt.

Træning, sund kost, detox, fastholdelse af kontakt til arbejde eller find din passion på alle mulige måder, holder kun stressen i live.

5. Efter sygemeldingen kommer man får hurtigt og voldsomt tilbage på arbejdet. Der er her to store problemer.

For det første har virksomheden ikke lært noget, hvis de ikke har modtaget rådgivning om, hvilke processer, roller, mål, ansvar osv. i organisationen, der ikke hænger sammen, og har været årsag til stressen. Og ja – det er som oftest i vores arbejdsliv at hovedårsagen til stress skal findes.

For det andet kommer den sygemeldte tilbage med skyldfølelse og angst for at miste jobbet, hvorved de kommer til at yde for meget for hurtigt ift. den nænsomme opstart, der er nødvendig for ikke at chokere nervesystemet igen.

Efter en sygemelding, skal der altid laves en indslusningsplan over 2-3 måneder, hvor man langsomt trapper op på timer og kompleksitet. Dette skal styres bevidst og korrekt, ellers er det kun et spørgsmål om tid, før det går galt igen.

Det er således vigtigt, at man diagnosticerer og prognosticerer korrekt fra starten af en stresssygemelding, og det er faktisk muligt at give et generelt fingerpeg om en stresssygemeldings længde. Det kan man, og det gør vi hos os.

Vores anbefaling er, alt andet lige: tre måneders fuld sygemelding i hjemmet, og derefter 3 måneders indslusning på jobbet – dvs. deltidssygemelding.

Denne formel virker under følgende forudsætninger:

1. At man er en almindelig, robust gennemsnitsdansker uden alt for mange lig i bagagen, herunder gentagne tidligere stresssygemeldinger, psykisk sygdom eller andet.

2. At man følger anbefalingerne til gennemførelse af sygemeldingen; dvs. fuld ro, ingen træning osv.

3. At man følger anbefalingerne til indslusning over 3 måneder, hvor både virksomheden og den stressramte har lært af fortiden og er indstillet på andre måder, at løse opgaverne på.

Under disse forudsætninger kommer man helskindet igennem en sygemelding og kommer til at stå stærkere og mere bevidst og robust på den anden side, fremfor at ryge ind i stressspiralen med gentagne sygemeldinger og kronisk stress som endestationen.

Hvis du vil lære at udarbejde en præcis og korrekt prognose, behandlingsplan og indslusningsplan, kan du blive uddannet på Matzau Stresscoachuddannelse.

Hold 9 starter d. 18. maj – med certificering d. 13. oktober.

De bedste hilsener

Majken Matzau

STRESSCOACHING 

Hvad er din egentlige stressbelastning? Og hvilken proces skal du følge?
Du kan booke tid hos en af vores dygtige erhvervspsykologer nu:

Skriv til: info@matzau.dk
Ring til: +45 70230977

Læs hvad vi kan hjælpe dig med her

BLIV MATZAU STRESSCOACH

For ledere, konsulenter, coaches, behandlere og øvrige professionelle, der brænder for at arbejde med stress.

Opstart d. 18. maj 2017
Certificering 13. oktober 

OBS: Få pladser tilbage

Tilmeld her: 

HVORFOR STRESSCOACHUDDANNELSE?

Hør, hvad man lærer på en professionel stresscoachuddannelse. Det er ikke nok bare at vide noget om stress.

Interview med Majken Matzau

KURSER OG WORKSHOPS

Matzau Erhvervspsykologer er leverandør af stresskurser til førende danske virksomheder.

På samme måde som Matzau Erhvervspsykologer tilbyder åbne Stresscoachuddannelser uddanner vi konsulenter  i stresskonsultation. Vi uddanner ledere i Stressmanagement og ledelsesopgaven.

Og vi tilbyder kurser og seminarer i stresshåndtering for teams, afdelinger og medarbejdere.

Matzau Erhvervspsykologer leverer følgede stresskurser:

Stressmanagement – for ledere
Stresshåndtering –  for medarbejdere

Stresskonsultation – for konsulenter

FÅ SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM STRESS HER

Majken Matzau giver svar på spørgsmål om stress, gør op med myterne og giver råd til stressramte på TV2 .

Se programmet her

MATZAU I MEDIERNE

Hvis du savner viden om stress, kan du her finde mere end 150 artikler med mine ekspertinterviews samt mine egne knapt 100 artikler fra forskellige førende medier og tidsskrifter.

Artikler og interviews med Majken Matzau

Del denne artikel:
Print

Kontakt os

Flere artikler

VIndermentalitet

Når Kongen finder hjem

I begyndelsen af året fik jeg en henvendelse om Executive Coaching fra en mand i slutningen af 50’erne, som både har skabt og solgt en lang række særdeles

Læs mere»