Programserie om mænd og stress på TV2

Direktør Majken Matzau
D. 16. september begyndte vi optagelserne til en programserie om mænd og stress til TV2. Programserien kommer til at følge mit arbejde med en række velfungerende, robuste danske mænd, som, selvom de er forskellige, alle har det tilfælles, at de kæmper med stress i hverdagen.

Programmerne produceres af Hansen og Pedersen-Film og fjernsyn, tilrettelægger Anni Pape samt Majken Matzau.

I første omgang skal vi skyde piloten til serien – og her søger vi mænd, der er berørte af stress og press, og som har lyst til at medvirke i piloten. Vi filmede første del af piloten d. 16. september, og skal filme anden del d. 10. oktober. Piloten bliver ikke vist offentligt, men skal alene danne fundament for selve udviklingen af programserien. Er du en mand, der døjer med stress og pres – og kunne du have lyst til at medvirke, får du her mulighed for 1,5 times personlig (gratis) rådgivningssession med Majken Matzau, mens kameraerne optager. Og har du lyst og mulighed – og bliver piloten en succes – vil du ydermere blive tilbudt en af pladserne som deltager i programserien.

Skulle du ikke have mulighed for at medvirke i piloten d. 10. oktober  – men gerne i programserien, så hører vi også gerne fra dig. Vi søger 4-6 mænd til at deltage, som gerne vil bidrage med deres oplevelser, erfaringer og historier.

Vores fokus er, at lave en programserie, som fokuserer på mænd og deres psykiske velbefindende. Igennem denne serie, vil vi tegne nogle dybe og stærke portrætter af en række forskellige danske mænd, som alle er ved at gå i sort – og som er klar til at tage imod hjælp til at komme ud i lyset igen. I løbet af programserien skal mændenes personlige historier og erfaringer foldes ud, deres partnere og omgivelser kan her bidrage med deres oplevelser af at leve sammen med en stresset mand, og så bliver mændene selvfølgelig hjulpet igennem deres stressforløb gennem rådgivning hos Majken Matzau.

Formålet er at aftabuisere noget så normalt, som mænds stress og psykiske velbefindende, og videregive viden og redskaber til hjælp for de mange, mange danske mænd, som kæmper mod stress og depression hver eneste dag – uden at få dem nødvendige hjælp. Og heltene i programmerne… bliver vores deltagere.

Hvis du – eller en du kender – har lyst til at medvirke i piloten og/eller programserien, kan du tilmelde dig her. Piloten del 2 skal skydes d. 10. oktober og du skal her kunne møde op i København hos Matzau Erhvervspsykologer i 1,5 time.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmelding til programmet Mænd i krise

Jeg vil gerne deltage i TV-programmet
Del denne side:
Share 'Programserie om mænd og stress på TV2' on Facebook Share 'Programserie om mænd og stress på TV2' on Google+ Share 'Programserie om mænd og stress på TV2' on LinkedIn Share 'Programserie om mænd og stress på TV2' on Twitter Share 'Programserie om mænd og stress på TV2' on Print Friendly