København: Majken Matzau

Direktør, Cand.psych.aut., Civiløkonom.

Majken Lorelei Matzau er uddannet Cand. Psych. fra Københavns Universitet og autoriseret af Dansk Psykolognævn. Hun er endvidere uddannet Civiløkonom fra CBS og har derudover en lang række efteruddannelser, kurser og certificeringer bag sig.

Majken er en erfaren erhvervspsykolog, og hun har siden 1997 udført erhvervsrettet psykologarbejde og konsulentopgaver samt udviklet og ledet organisations- og lederudviklingsprojekter for en lang række nationale og internationale virksomheder. Hun har gennem en årrække uddannet en lang række behandlere på sine egne Stresscoachuddannelser og er en efterspurgt underviser, forfatter og foredragsholder.

Majken Matzau er forfatter til bestsellerner Rigtige mænd går også i sort, 2014 fra People’s Press og Stressfri på tolv uger eller mer’ fra People’s Press 2012 og  Stresscoaching – Coaching i grænselandet, som udkom på Børsens Forlag i 2009, hvis metoder har skabt nye og mere effektive tilgange til at arbejde med stress, ledelse og coaching i dansk erhvervsliv. Majken er endvidere forfatter til Universets Sang – en sjælerejse fra People’s Press 2017.

Majken har igennem mere end 15 år fungeret som ekspert og kommentator indenfor stress og ledelse for førende danske medier, bla. Berlingske Business, JP, Børsen, og Danmarks Radio.
Læs mere under presse

Majken har internationale efteruddannelser i narrativ terapi v. Michael White (Adelaide) samt fra KCC (London) og DISPUK (DK), og hun trækker på den systemiske procespsykologi såvel som på den dynamiske organisationspsykologi. Majken trækker endvidere på en mangeårig baggrund indenfor meditation, holistiske stressteknikker og transpersonlig psykologi.

Majken har tidligere været ansat blandt andet som chefkonsulent i Green & Andersen Erhvervspsykologer, HR Partner i Novo Nordisk samt Leadership Development Consultant i Mobilix-Orange.

Majken er en inspirerende og innovativ foredragsholder og coach, og at komme i “den varme stol” hos Majken beskrives som en transformerende oplevelse af Majkens kunder.

Majken er iøvrigt også medforfatter til Nye perspektiver på stress, samt forfatter til en lang række kapitler i øvrige bøger, og dertil publikationer og artikler der kan downloades under Artikler .

Læs Majkens CV her

Kontakt Majken på e-mail: mm@matzau.dk

Del denne side:
Share 'København: Majken Matzau' on Facebook Share 'København: Majken Matzau' on Google+ Share 'København: Majken Matzau' on LinkedIn Share 'København: Majken Matzau' on Twitter Share 'København: Majken Matzau' on Print Friendly