
MEDITATION OG KONCERT I LORELEI’S CONCERT HALL
D. 4. maj afholdt vi den første Krystalmeditation for fulde huse i min private stue og koncertsal på Vesterbrogade 60A, og det blev en stor og magisk aften.
Krystallysekroner og blafrende stearinlys i den katedral-lignende koncertsal inviterede til meditativ fordybelse, og under meditationen guidede jeg 70 deltagere ind i den dybe bevidsthedstilstand, som healer adskillelse og re-etablerer vores kontakt til vores højere Selv.
Krystalmeditationerne er transformerende og healende og foregår som I kender dem fra Torsdagsmeditationerne, men nu akkompagneret af sekvenser og harmonier, som jeg spiller på mine alkymistiske krystalsyngeskåle.
Under meditationerne, clearer og transformerer klangene fra de 25 krystallinske skåle blokeringer og støj i såvel kroppen som i sindet, og aktiverer nye, højere vibrationer i vores bevidsthed.
Krystalmeditationerne er resten af året planlagt til at finde sted under fuldmånen, hvor energien er mest kraftfuld.
Se Koncertkalender og datoer i 2015.
Næste Krystalmeditation i Lorelei’s Concert Hall finder sted d. 29. august under sensommerens fuldmåne. Alle er velkomne, og det kræver ingen forudsætninger at deltage.
Pris 250 kr. Køb billetter her
Vi glæder os til endnu en magisk Krystalmeditation og koncert d. 29. august kl. 20 – 22 i Lorelei’s Concert Hall på Vesterbrogade 60 A.
Kærlig hilsen
Majken Lorelei