Presse

Majken Lorelei Matzau er indehaver af og direktør i Matzau Erhvervspsykologer. Majken er en erfaren kommentator, skribent og stressekspert og hun udtaler sig løbende til pressen indenfor områderne; stress, ledelse, coaching, meditation og personlig udvikling.

Majken Matzau er blandt andet kendt for at punktere myten om, at stress ikke bare er et psykologisk problem hos bestemte personlighedstyper, men derimod er et ledelsesansvar, ligesom at hun er kendt for at sætte fokus på farerne ved at behandle alvorlig stress med coaching.

Majken Matzau er Cand.psych.aut. fra Københavns Universitet samt endvidere uddannet Civiløkonom fra CBS. Hun har siden 1997 udført erhvervsrettet psykologarbejde og konsulentopgaver samt udviklet og ledet organisations- og lederudviklingsprojekter for en lang række nationale og internationale virksomheder. Hun har gennem en årrække uddannet behandlere på sine egne Stresscoachuddannelser og er en efterspurgt underviser, forfatter og foredragsholder.

Majken er blandt andet forfatteren til bøgerne Rigtige mænd går også i sort fra People’s Press 2014,  Stressfri på tolv uger eller mer’ fra People’s Press 2012 samt Stresscoaching – Coaching i grænselandet, Børsens Forlag 2009, hvis metoder har revolutioneret tilgangen til at arbejde med stress, ledelse og coaching i dansk erhvervsliv. Hun er derudover forfatter til et hav af øvrige publikationer; artikler og klummer i tidskrifter som Erhvervspsykologi og Psykologi, i Berlingske Business – hvoraf en lang række kan downloades her under Artikler, samt endvidere forfatter til kapitler i bøger som Nye Perspektiver på stress og Til sygdom os skiller.

Majken fungerer endvidere som ekspert og kommentator indenfor psykologi, stress og lederskab for bla. JP, Berlingske Business, Dagbladet Børsen, og Danmarks Radio. Majken har også fungeret som brevkasseredaktør samt er forfatter til en lang række artikler om coaching, stress, meditation og personlig udvikling på BT.

På sitet her kan du downloade pressebilleder, samt følge med i Majken Matzaus ekspertudtalelser  i medierne og blandt få indblik i, hvorfor det er lederne, der kan løse stressproblemet – og hvordan, samt hvorfor det så er vigtigt, at landets statsminister holder fri for at bevare balancen.

Artiklerne er primært fra Berlingske Business, Børsen og BT samt et hav af magasiner og tidskrifter. Majken fungerer endvidere som stressekspert for både TV2 samt for DR.

Del denne side:
Share 'Presse' on Facebook Share 'Presse' on Google+ Share 'Presse' on LinkedIn Share 'Presse' on Twitter Share 'Presse' on Print Friendly