For nylig havde jeg en administrerende direktør i stolen. Han var en mand i fyrrerne, og han var startet i et executive coachingforløb hos mig, fordi han havde mange konflikter i sit liv. Rigtig mange.
Direktøren var udmattet af de mange konflikter, men han var samtidig meget vred. Hans vrede var hans brændstof, og der var hele tiden gode grunde til, at hans vrede blev vedligeholdt igennem mangeårige konfliktfyldte samarbejder, ledelsesforhold og private forhold.
De første gange jeg så ham, fyldte hans mange historier om de ‘andre’ som angreb ham eller svigtede ham, og mørket i og omkring ham var tæt og fastlåst.
Vi begyndte dernæst at undersøge hans historie tilbage i tiden. For vores nuværende historier har altid rod i fortiden, hvor de har fæstnet sig igennem kardinale livsbegivenheder og har etableret mønstre og parallelsituationer igennem livet.
Det viste sig, at direktøren var meget vred på sin mor. Og også meget vred på sin far. Han følte, at han var blevet svigtet som barn og at han havde været ladt alene med ansvaret for sin syge far.
Ensomhedsfølelsen sad rodfæstet i ham, og hans længsel efter omsorg og at blive set og forstået var som en lydløs klokkestreng, der konstant var slået an, men som ingen i hans liv kunne høre.
Men mest af alt, var han vred på sig selv.
PÅ REJSE I BEVIDSTHEDEN
På et tidspunkt beder jeg ham om at lukke øjnene. Her har vi etableret en tryg og tillidsfuld relation, og direktøren gør, som jeg beder ham om. Jeg beder ham dernæst mærke vredens kerne i hans krop. Og dernæst om at søge tilbage i tiden med sin bevidsthed til den situation, hvor denne vrede har sit udgangspunkt.
Hans sind viser ham en situation, hvor han er 12 år gammel og er i sit barndomshjem med hans far. Hans far er meget syg af cancer – han er faktisk terminal. Direktøren, som jo dengang var en lille dreng, var alene med faren og skulle blandt andet sørge for, at han tog sin medicin. Faren var psykisk uligevægtig og ville ikke tage sin medicin.
Drengen forsøger på alle måder at få sin far til at tage pillerne, men faren vil ikke, og drengen føler sig magtesløs og også skyldig. Faren dør senere samme år.
Denne situation har siddet fastlåst i hans bevidsthed i et helt liv, og er indbegrebet af en kardinal begivenhed. En begivenhed, som har skabt tråde ud i alle områder af hans sind og hans liv. Og skal man skabe et bevidsthedsskift, er det nødvendigt at ændre klientens opfattelse af situationen – det er ikke nok blot at erkende den.
Jeg spørger direktøren, om der er noget han vil sige til drengen, der er 12 år gammel ulykkelig og magtesløs. Og sammen fortæller vi drengen, at det er ok at være bange. At det ikke er hans skyld, at faren er syg. At det ikke er hans ansvar, at faren ikke tager pillerne. Og at det jo iøvrigt ikke gør nogen forskel alligevel, da faren er terminalt syg.
Og her opstår kairos-momentet. De magiske ord, som transformerer den fastlåste ulykkelige erindring. Jeg taler på dette tidspunkt til faren på drengens vegne:
“Det er ok far. Du behøver ikke at spise pillerne.”
I dette øjeblik opstår gennembruddet. Forløsningen. Skiftet. Direktøren udstøder et højt gisp. Tårerne triller ned af kinderne på ham, og han begynder at hulke. Tårer, der har siddet fastlåst igennem et langt liv, får endelig lov at få frit løb, og lettelsen rejser sig igennem os begge som et stille lys, der løfter fortidens mørke og ændrer bevidsthedens og tidens stof for evigt.
ALKYMIEN
“Det er ok, far. Du behøver ikke at spise pillerne.”
Dette var koden, der åbnede hans sind, og det var nøglen til hans hjerte. Det var budskabet, som blev sendt gennem tid og rum, som den 12-årige dreng hørte og som frigjorde ham fra den gamle skyld, han havde taget på sig i sit liv. Og i dette nu forvandlede vreden og sorgen sig til omsorg og forståelse: de kvaliteter af nærvær, han havde længtes efter hele sit liv.
Vi kan ikke tiltrække, det vi ønsker i livet, hvis vi ikke kan finde det i os selv. Direktørens liv er i dag transformeret – hans ægteskab og forholdet til hans børn er varmt og åbent, hans forhold til hans mor er præget af rummelighed og forståelse, og hans arbejdsrelationer af gensidighed og kraft.
Bevidstheden er og bliver mageløs, og i næste uge underviser jeg på vores første Mastermodul: Stress i personligheden i denne forståelse og teknik: At vi kan rejse tilbage i bevidsthedens tidslommer og her forløse kardinale episoder med den indsigt og højere bevidsthed, vi i dag har vi i vores liv – mange år efter de de selvsamme begivenheder har fundet sted.
For trækker man en tråd ud af grundmønsteret i livets tæppe, ændrer hele bevidstheden sig fremfor blot overfladen, som der kun kradses i, hvis ikke hele bevidstheden addresseres i et udviklingsforløb. Og alle livets relationer og forhold skifter karakter ud fra dette nye udkigspunkt i bevidstheden.
Og det er således man virkelig kan skabe forvandling i sine klienters (og eget liv) som en alkymist og magiker udi bevidsthedens forunderlige natur.