BLIV OPTAGET PÅ MATZAU STRESSCOACHUDDANNELSE
I år 2000 mødte jeg min første alvorligt ramte stressklient. Jeg havde tidligere behandlet medarbejdere med stress, ligesom jeg havde undervist på talrige kurser og aktiviteter med henblik på at forebygge stress i virksomhederne. Men aldrig havde jeg mødt en medarbejder, som udviste så voldsomme stressreaktioner.
Den pågældende medarbejder brød pludselig sammen i krampegråd under et afdelingskursus, som jeg underviste på, Hun rystede og hyperventilerede, og da jeg havde fået hende beroliget så meget, at jeg kunne få kontakt med hende, viste der sig et billede af en kvinde, som af uvisse grunde led af panikangst, voldsomme skyldfølelser, alt for højt blodtryk, søvnmangel, kroniske og uforklarlige smerter i skuldrene, spændinger og smerter i kroppen samt kronisk forstoppelse. Medarbejderen havde været sygemeldt gentagne gange, men problemerne var fortsat, så snart hun kom tilbage på arbejdet igen.
Historien om alle disse lidelser væltede som en syndflod ud af den hulkende medarbejder, og min første tanke var, at der måtte ligge nogle alvorlige personlige, psykiske årsager bag. Jeg besluttede at tage medarbejderen i et samtaleforløb, og under den første samtale blev det tydeligt for mig, at der her snarere var tale om et alvorligt stresskollaps. Mødet med denne helt almindelige medarbejder, der i årevis, havde leveret mere, end hun magtede og derfor kollapsede med de beskrevne voldsomme reaktioner, blev optakten til mange års arbejde med alvorlig stress blandt ledere og medarbejdere i dansk erhvervsliv.
I årenes løb har jeg behandlet, rådgivet og coachet utallige ledere og medarbejdere, der er ’gået ned’ med stress, som det i dag hedder sig i det danske hverdagssprog. Dette udtryk eksisterede ikke for ti år siden, og forekomsten af i stresstilfældene eksploderet gennem dette årti. Hvor stress og udbrændthed tidligere blev anset som værende sammenhængende med vanskelige personlige vilkår eller særlige persontypologier, er billedet i dag karakteriseret ved, at stress rammer alle samfundslag, brancher, persontyper og aldersgrupper. Samtidig er stressreaktionerne så voldsomme, at mennesker, der kollapser af stress, udviser det samme symptombillede som mennesker, der har været udsat for akutte traumer.
Parallelt med stressbølgen, har coachingbølgen skyllet over det danske erhvervsliv de seneste år. Coachingbølgen har været så kraftfuld, at den nærmest som en stormflod har revet alt med sig på sin vej, og nu har efterladt sig et træt landskab, hvor selv mange af de coachingvirksomheder, der selv løb forrest i den begejstrede dans omkring guldkalven, nu gentænker sine strategier, og begynder at kalde deres aktiviteter ved andre navne. Dette er synd, idet coachingredskaberne og ikke mindst filosofien og den fine tilhørende etik, i høj grad har bidraget til en evolution i mange branchers måder at adressere faglig og personlig udvikling på, ligesom ledelsestænkningen og den daglige ledelsespraksis er blevet beriget i enorm grad. Dertil kommer alle de mennesker, der er blevet og til stadighed bliver hjulpet på vej i livet gennem at opsøge og modtage personlig coaching.
Der har dog været brug for at stoppe op og reflektere nærmere over den coachingpraksis, der som med et trylleslag syntes at oversvømme alle andre praksisser. Når én enkel praksis pludselig bliver gjort til universalmiddel for alt, maner det til eftertænksomhed og refleksion. Som forfatter og skribent er jeg selv gået forrest i min betænkeligheder over den mekaniske kvalitet og reducerende tilgang til faget, som mange fremadstormende coaches, certificeringsorganisationer og coachingvirksomheder i begejstringens rus, har lagt for dagen i de forgangne år. Dette gælder især begrebet ’stresscoaching’, som i løbet af de seneste år er dukket op som en selvstændig disciplin på markedet.
Som jeg har argumenteret for i talrige artikler i pressen og i fagtidskrifterne, er begrebet stresscoaching i sig selv problematisk, idet mennesker, som går ned med stress, sidst af alt må coaches. Alvorligt stressramte mennesker befinder sig i en krisetilstand, og skal behandles med kriserådgivning, indtil at krisen er overstået, og de atter bliver i stand til at folde muligheder ud.
Stresscoachingbegrebet har dog alligevel sin berettigelse, og er som metode og filosofi et uvurderligt og uundværligt bidrag i behandlingen af alvorlig stress. Coachingredskabet må dog aldrig stå alene i behandlingen af stressklienter, ligesom coaching først må bringes i spil i den allersidste fase af behandlingsforløbet. Bruges coaching for tidligt eller for ensidigt, kan det have fatale konsekvenser for klienten.
Alt dette – og meget mere – kan du lære om på vores Stresscoachuddannelse, som jeg selv underviser på. Vi starter hold op en gang om året, med opstart i april og certificering til oktober.
Alle er velkomne og der er åbent for tilmelding.
Kærlig hilsen
|
