Sådan vælger du en professionel stresscoachuddannelse

Sådan vælger du professionel stresscoachuddannelse?

Der er rigtig mange, der ønsker at arbejde professionelt med stress. Men hvad skal man være opmærksom på, hvis man gerne vil uddannes og kvalificeres til dette vanskelige arbejde?

Uanset hvilken rolle, man har som professionel i forbindelse med håndtering og behandling af stress, er det en ufravigelig nødvendighed at være fortrolig med årsager, sammenhænge og fremtrædelsesformer. Den professionelle skal være så skarp, at han er i stand til – uden testredskaber – dels at kunne vurdere, hvilket stadie en persons stress er på, ligesom han på denne baggrund skal være i stand til at beslutte det videre forløb.

Dette kræver, at den professionelle uddanner sig og ajourfører sig indenfor stressforskningen, lige såvel som i de metoder, der matcher hans professionelle rolle. En ekstern coach skal kunne langt mere, end HR-konsulenten og lederen, når det kommer til selve stresscoachingforløbet, men det fælles krav til alle roller er en dybdegående indsigt i stressfænomenet.

 

Læs mere om Matzau Stresscoachuddannelse her: Om Matzau Stresscoachuddannelse

 

Stress er et problem, der har været i markant stigning de seneste år. Det offentlige såvel som det private erhvervsliv melder om stigende sygefravær, og statistikkerne tegner et billede af en nation i tiltagende stress.

Stress fører ofte til både psykiske sygdomme, især depression og angst, og til fysiske sygdomme, herunder blodpropper og forhøjet blodtryk. Stressede medarbejdere har et tre gange så højt sygefravær som normalt, og hvordan vi end forsøger at forstå stressbegrebet, er der tale om et fænomen, der direkte eller indirekte berører stort set alle erhvervsaktive mennesker i dagens Danmark.

Parallelt med stressbølgen, har coachingbølgen skyllet over det danske erhvervsliv de seneste år. Coachingbølgen har været så kraftfuld, at den nærmest som en stormflod har revet alt med sig på sin vej, og nu har efterladt sig et træt landskab, hvor selv mange af de coachingvirksomheder, der selv løb forrest i den begejstrede dans omkring guldkalven, nu gentænker sine strategier, og begynder at kalde deres aktiviteter ved andre navne.

Dette er synd, idet coachingredskaberne og ikke mindst filosofien og den fine tilhørende etik, i høj grad har bidraget til en evolution i mange branchers måder at adressere faglig og personlig udvikling på, ligesom ledelsestænkningen og den daglige ledelsespraksis er blevet beriget i enorm grad.

Dertil kommer alle de mennesker, der er blevet og til stadighed bliver hjulpet på vej i livet gennem at opsøge og modtage personlig coaching. Der har dog været brug for at stoppe op og reflektere nærmere over den coachingpraksis, der som med et trylleslag syntes at oversvømme alle andre praksisser. Når én enkel praksis pludselig bliver gjort til universalmiddel for alt, maner det til eftertænksomhed og refleksion.

Som forfatter og skribent er jeg selv gået forrest i min betænkeligheder over den mekaniske kvalitet og reducerende tilgang til faget, som mange fremadstormende coaches, certificeringsorganisationer og coachingvirksomheder i begejstringens rus, har lagt for dagen i de forgangne år.

Dette gælder især begrebet ’stresscoaching’, som i løbet af de seneste år er dukket op som en selvstændig disciplin på markedet. Som jeg har argumenteret for i talrige bøger samt artikler i pressen og i fagtidskrifterne, er begrebet stresscoaching i sig selv problematisk, idet mennesker, som går ned med stress, sidst af alt må coaches. Alvorligt stressramte mennesker befinder sig i en krisetilstand, og skal behandles med kriserådgivning, indtil at krisen er overstået, og de atter bliver i stand til at folde muligheder ud.

Stresscoachingbegrebet har dog alligevel sin berettigelse, og er som metode og filosofi et uvurderligt og uundværligt bidrag i behandlingen af alvorlig stress. Men som jeg beskriver i mine bøger og artikler må coaching aldrig stå alene i behandlingen af stressklienter, ligesom coaching først må bringes i spil i den allersidste fase af behandlingsforløbet. Bruges coaching for tidligt eller for ensidigt, kan det have fatale konsekvenser for klienten.

Stresscoaching som enestående titel er således i sig selv misvisende, idet vi befinder os i et grænseland, hvor krisestyring og ekspertrådgivning altid må komme før coaching i forbindelse med behandlingen af alvorlig stress.

Hvis du overvejer at starte på en Stresscoachuddannelse

Hvis du overvejer at påbegynde en stresscoachuddannelse, er det derfor væsentligt, at undersøge om der undervises i coaching eller rådgivning på uddannelsen. Undervises der i coaching som redskab til stressbehandling bør alle dine alarmklokker ringe – og du kan kun kvalificeres gennem uddannelsen til at arbejde med lettere stress – dvs. på ingen måde med reel stress – klinisk stress og sygemelding. Og det er i praksis kun i de færreste tilfælde, at klienter vil opsøge en coach og bede om hjælp til lettere stress. Stress opdages og diagnosticeres som hovedregel først, dvs. klienten søger først professionel hjælp, når det er så alvorligt, at klienten skal sygemeldes.

Når vi taler stressbehandling, befinder vi os altså i et grænseland, hvor coaching kan være direkte skadeligt, hvis det anvendes ureflekteret eller for tidligt i et forløb. Og når det gælder alvorlig stress, skal krisestyring og ekspertrådgivning altid sættes i værk og dæmme op for krisen, før coaching af enhver slags må tages i brug.

Dette indebærer, at man som professionel skal være i stand til at diagnosticere og på denne baggrund beslutte – samt yde præcis rådgivning – om det videre forløb – herunder sygemelding med prognose for alle sygemeldingens faser, inden man overhovedet kommer i nærheden af at anvende coaching som redskab til behandlingen.

Fra stresscoachuddannelse til stressrådgivning

Matzau Stresscoachuddannelse underviser vi alene vores kursister i rådgivning. Rådgivning af alvorlig stressramte klienter – med præcise diagnoser og prognoser stillet ved første samtale  – men også rådgivning af klienternes arbejdspladser. Vi forudsætter, at vores kursister har erfaring med professionelle samtaler – herunder coaching – og at disse redskaber let kan implementeres af kursisten selv på rette tidspunkt i et behandlingsforløb. Men hvornår dette tidspunkt indtræffer – og hvordan man bringer klienten dertil igennem et sygemeldingsforløb – det er dens være kunst, man lærer på stresscoachuddannelsen.

Burde vores uddannelse have heddet Stressrådgiver-uddannelse fremfor Stresscoachuddannelse? Ja. Helt bestemt. Men vi er nødt til at adressere fænomenet i den form og med det sprogbrug, det er blevet kendt for. Derfor hedder min bog til behandlere Stresscoaching – coaching i grænselandet, omend at det faldt mig meget svært overhovedet at bruge begrebet stresscoaching.

Du kan læse mere om vores Stresscoachuddannelse på vores website – der er stadig enkelte pladser tilbage på holdet, der starter d. 3. maj.

Og du kan få indblik i mine stressbehandlingsmetoder ved at læse bogen,Stresscoaching – coaching i grænselandet, som kan købes i vores webshop.

– Af erhvervspsykolog og direktør Majken Matzau

Del denne side:
Share 'Sådan vælger du en professionel stresscoachuddannelse' on Facebook Share 'Sådan vælger du en professionel stresscoachuddannelse' on Google+ Share 'Sådan vælger du en professionel stresscoachuddannelse' on LinkedIn Share 'Sådan vælger du en professionel stresscoachuddannelse' on Twitter Share 'Sådan vælger du en professionel stresscoachuddannelse' on Print Friendly