I medierne hører vi ofte ‘eksperter’ eller journalister beskrive stress som en lidelse, der rammer folk med særlige karaktertræk som perfektionisme og arbejdsnarkomani. De fleste danskere tror desværre også stadig på denne myte; behandlere såvel som stressramte. På Stressforeningens hjemmeside, kan man fx læse: ”Særlig udsatte er: Perfektionister, konkurrence – og rivaliserings mennesker, børn af flinkeskolen, pessimister, arbejdsnarkomaner samt pligtopfyldende personligheder.”I forlængelse heraf ligger forestillingen om personlig udvikling som en snuptagsløsning lige for – en fejlantagelse som gør stor skade og medvirker til, at vi ikke får løst stressproblemet, og som jeg har debatteret igennem de sidste 10 år i såvel mine bøger, artikler som i utallige medier.

Og som vanligt refererer jeg til den fremragende hjerneforsker, Alexander Perskii fra Karolinska Instituttet, som slog fast for mere end 10 år siden, at stress kun i meget lille omfang skyldes personlighedspyskologiske faktorer (eg. personlighedstype), og dermed kun i meget lille omfang kan løses med personlig udvikling. Stress skyldes derimod stort set altid altid langvarig overbelastning, og kuren er ro.