
NYE PERSPEKTIVER PÅ STRESS
I medierne hører vi ofte ‘eksperter’ eller journalister beskrive stress som en lidelse, der rammer folk med særlige karaktertræk som perfektionisme og arbejdsnarkomani. De fleste danskere tror desværre også stadig på denne myte; behandlere såvel som stressramte. På Stressforeningens hjemmeside, kan man fx læse: ”Særlig udsatte er: Perfektionister, konkurrence – og rivaliserings mennesker, børn af flinkeskolen, pessimister, arbejdsnarkomaner samt pligtopfyldende personligheder.”I forlængelse heraf ligger forestillingen om personlig udvikling som en snuptagsløsning lige for – en fejlantagelse som gør stor skade og medvirker til, at vi ikke får løst stressproblemet, og som jeg har debatteret igennem de sidste 10 år i såvel mine bøger, artikler som i utallige medier.
Og som vanligt refererer jeg til den fremragende hjerneforsker, Alexander Perskii fra Karolinska Instituttet, som slog fast for mere end 10 år siden, at stress kun i meget lille omfang skyldes personlighedspyskologiske faktorer (eg. personlighedstype), og dermed kun i meget lille omfang kan løses med personlig udvikling. Stress skyldes derimod stort set altid altid langvarig overbelastning, og kuren er ro.
På fredag udkommer bogen Nye perspektiver på stress fra forlaget Klim. I Nye perspektiver på stress ser en række førende forskere og praktikere, heriblandt undertegnede, inden for stressfeltet nærmere på følgende spørgsmål:
Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser? Og er det således snarere de ydre rammer for vores arbejde end vores indre karaktertræk, der skal kigges efter i sømmene? Spiller fremstillingen af stress i medier og behandlingsvirksomhed også en rolle for forståelsen af fænomenet?
Bogen giver på denne baggrund nye perspektiver på, hvad stress handler om. Den formidler både den nyeste viden om fænomenet og rummer løsningsorienterede bud fra nogle af landets mest erfarne praktikere, som arbejder for at afhjælpe stress.Som medlem af vores mailingliste, kan du allerede nu bestille bogen i vores webshop.
Jeg glæder mig til udgivelsen, og håber, at bogen må komme ud og gøre gavn i det fortsatte opgør med de mange skadelige myter, som bidrager til at personificere stress og gøre stress til et individuelt problem, fremfor et kollektivt.
Mange hilsner,

|
|
|
|
|