Får man hjerneskade af stress?

I den forgangne uge kunne man følge mediernes debat om, at flere og flere får førtidspension som følge af stress og depression, og at det derudaf må udledes, at stress, som ikke ‘går væk’ og udvikler sig til kronisk stress, risikerer at give hjerneskader.

I denne sammenhæng gæstede jeg Aftenshowet, hvor man ønskede at sætte fokus på, hvad man kunne gøre, for at ‘træne sin hjerne’, så man ikke får hjerneskader. Det blev et pudsidt indslag, idet at vi jo netop får stress af at overbelaste vores hjerne. Med andre ord; stress skyldes mental overbelasting. Derfor er det ikke træning, der er brug for, men snarere af-træning, hvilket man kan gøre gennem meditation og andre bevidsthedsøvelser.

Det lå mig her meget på sinde, at indslaget ikke kom til at cementere, at man får hjerneskade af at have stress. Stress er en naturlig reaktion på belastning og hukommelsesproblemer, uklar tænkning og forringet problemløsningsevne er naturlige funktioner af den forøgede udskillelse af adrenalin og kortisol i nervesystemet.

Når vi har forhøjet stresshormon i systemet, går vi i alarmbedredskab, og her får vi øget fysisk styrke til at slås eller til at flygte fra faren. Samtidig blokeres vores kognitive evner, og vores instinktreaktioner overtager. Dette er en biologisk mekanisme, som evolutionært har styrket vores overlevelse gennem tiden.

Det er derfor normalt og naturligt, at ‘klappen går ned’ og vi får sværere ved at huske, når vi bliver stressbelastede. Dette er dog ikke det samme som en hjerneskade.

Det er sandt, at der over tid vil ske ændringer i hjernen, hvis vi er permanent stressede, eller har en depression, som ikke bliver behandlet. Men selv her er det væsentligt at holde fast i, at der konstant sker små ændringer i hjernen – alt afhængig af hvordan vi lever vores liv, og at ændringerne ofte er reversible.

Det skal dog ikke underkendes, at der desværre er flere og flere, der får tildelt førtidspension med diagnoser som kronisk stressede, og at havde de fået den rigtige rådgivning og behandling fra starten af, kunne dette alt andet lige, have været undgået. Der er ikke konkrete tal endnu på området, men stigning i førtidspensioner som følge af stress og depression er steget eksplosivt.

Men som jeg har skrevet og talt om i såvel mine bøger og i pressen gennem de sidste mange år, får de stress-sygemeldte mennesker desværre ofte en helt forkert behandlng. De bliver sygemeldt for kort tid, de er presset på at miste sygedagpenge og arbejde, og de afkræves møder, sagsbehandling, aktivering og meget andet, som virker kontra på healingen af stress.

Det er min erfaring med de mange, som jeg har talt med eller som skriver til mig, som har fået diagnosen kronisk stress i systemet, at de har cyklet rundt i stress-spiralen i årevis; dvs. at de er så pressede fra kommunernes side såvel som fra abejdsgiverne, at de aldrig rigtig når det punkt under en sygemelding, hvor deres nervesystem heler helt op. Derfor må de starte på arbejdet igen eller blive aktiveret, mens de stadig er stressbelastede, og det er ét skridt frem og to tilbage. Nervesystemet kan ikke tåle det, og det er kun et spørgsmål, før man bliver sygemeldt igen. Denne gang med endnu mere pres på, da det nu er anden gang.

Og sådan kan det fortsætte, indtil man ender med en diagnose som udbrændt eller kronisk stresset. Og da man i medierne i sommerferien kunne læse, at den nationale stressplan er et flop, var jeg bestemt ikke overrasket.

Lad mig nu endnu engang slå fast, at stress skyldes overbelastning og kuren først og fremmest er ro. Masser af ro. I lang tid. Vi taler som tommelfinger-regel 3 måneder under et stress-sammenbrud. Med total fredning og langsom og nænsom ‘genoptræning’; dvs. indslusning på arbejde eller andet, når nervesystemet engang er helet helt op, og der absolut ingen stressreaktioner har været at spore i en måned.

Hele denne process kræver ekspertrådgivning af de sygemeldte såvel som af arbejdsgiverne; og hvis man ellers ville klæde sagsbehandlerne på med de rette kompetencer, og hvis systemet var indstillet på at supportere, at når det gælder stress, bliver det kun værre, når man presser folk, ville vi have en chance for at vende den sørgelige udvikling mod at flere og flere bliver kronisk stressede og førtidspensionerede.

Del denne side:
Share 'Får man hjerneskade af stress?' on Facebook Share 'Får man hjerneskade af stress?' on Google+ Share 'Får man hjerneskade af stress?' on LinkedIn Share 'Får man hjerneskade af stress?' on Twitter Share 'Får man hjerneskade af stress?' on Print Friendly