Om Himmelfart

Blandt alle verdens folkeslag er vi – bortset fra Singapore – det folkeslag, der går hurtigst på gaden. Vi er også et af de folkeslag, der arbejder mest. Og… vi er et af de mest stressede folkeslag på vores klode. Vi bliver mere og mere opslugt i kulturens krav om at præstere, at være nyttige og optimere, og glemmer dermed blot at være.

Man kunne antage, at vi med afskafningen af lukkeloven ville blive mindre stressede, da vi nu har tid til at handle også på søndage. Men vi lever ikke blot på vores egen lille ø, men påvirker og påvirkes af hinandens energi til alle tider. Vi er forbundet. Vi er ét. Og i denne kollektive energi er nu også søndage, som før var hviledage, tid der skal optimeres og inddrages til arbejde.

Og før vi har set os om, kommer vi til at glemme, hvad søndagene oprindeligt stod for. Syvendedagen. Hviledagen. For det kræver jo hvile at være en skaber. Og med tiden vil det blive sværere og sværere at finde rum til restitution og væren. Tænk på hvor svært det er at holde fri… Rigtigt fri… på en hverdag. Det er ikke blot fordi vores mailboks og telefon ikke holder fri, men netop fordi vores kollektive energi er aktiv.

I dag er det så Kristihimmelfartsdag. For vi har stadig vores velsignede helligdage. På disse hellige dage er det som at tid og rum står stille. Alt ånder fred og ro. Ikke fordi noget er lukket, men fordi vi kollektivt holder denne dag hellig. Stille.

Og uanet om vi tænker over, at himmelfartsdagen minder os om vores egen himmelfart – vores opløften gennem det fysiske og ind i åndens lysende riger – holder vi stadig fri på denne dag – med muligheden for at give slip på optimeringen og bare være til. Muligheden for at slappe af. For at mærke os selv. Vores Selv.

For vi kan ikke mærke os selv, når vi farer afsted i al vores tralvhed. Vi kan ikke mærke det hellige rum inden i os. Eller i mellem os. Dette rum af ophøjet ro og lys, som forbinder os. Med vores Selv… Med hinanden… Og med himmelrummet.

Giv nu dig selv tid, rum og plads i dag. Til blot at være. Til blot at være til. Til at være lidt stille for en stund. Til at mærke en varm solstråle på din kind. Til at mærke det fløjlsbløde forårsgræs mellem tæerne. Til at mærke dybet af din sjæl. Ophøjetheden. Fredfyldtheden. Forbundetheden.


Dette er Himmelfart.
Del denne side:
Share 'Om Himmelfart' on Facebook Share 'Om Himmelfart' on Google+ Share 'Om Himmelfart' on LinkedIn Share 'Om Himmelfart' on Twitter Share 'Om Himmelfart' on Print Friendly