NYE DATOER FOR MATZAU MASTERMODUL 1 og 2

Stresscoach efteruddannelse hos Matzau Erhvervspsykologer

NYE DATOER FOR MATZAU MASTERMODULER – OVERBYGNINGEN TIL DIN STRESSUDDANNELSE

 

Som følge af coronaen har vi flyttet Mastermodul 1+ 2 til efter sommerferien. De øvrige moduler – samt Matzau Stresscoachuddannelse, som starter d. 14. maj – forbliver uændrede.

Har du forudgående stressudannelse, kan du vælge at deltage på et enkelt mastermodul eller på samtlige fire mastermoduler. Du behøver ikke have gennemført Matzau Stresscoachuddannelse – anden grundlæggende stressuddannelse er også adgangsgivende.

Mastermodulerne varer hver to dage og kan gennemføres uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge.

Du kan f.eks. vælge at tage samtlige moduler i 2020, eller blot vælge enkelte moduler efter interesse.

 

KURSUSKALENDER MASTERMODULER

MASTER 1: STRESSTERAPEUT  Den 20. – 21. august
MASTER 2: TRIVSELSRÅDGIVER  Den 24. – 25. september
MASTER 3: STRESSKONSULENT  Den 29. – 30. oktober
MASTER 4: MEDITATIONSLÆRER Den 26. – 27. november

Hvor: Vesterbrogade 60A, Købehavn
Hvem: Alle, der har en grundlæggende stressuddannelse
Underviser: Majken Matzau
Pris: Kr. 5.800,- + moms per modul.
Samlet Masteruddannelse: Kr. 21.000,- + moms for samtlige fire moduler.

Du kan vælge at deltage på alle fire mastermoduler (og i den rækkefølge, du selv ønsker) eller blot et enkelt mastermodul.

 

INDHOLD PÅ MATZAU ERHVERVSPSYKOLOGERS STRESSCOACH MASTERMODULER

MASTERMODUL 1 – STRESSTERAPEUT

På mastermodul 1 – Stressterapeut lærer du at skabe bevidsthedsskift i dine klienter. Dette indebærer, at du hjælper dine klienter til at få indblik i samt ændre deres psykologiske historier, erfaringer, kardinalepisoder samt de røde tråde, der har bundet deres psyke fast i låste programmer, som skaber pres og modstand i dem.

På dette Mastermodul lærer du metoder, der kræver stor erfaring og indsigt i stresssamtaler og også evnen til at håndtere meget følsomme områder i dine klienters bevidsthed. Til gengæld er det også her, de varige skift kan skabes, og du som professionel stresscoach eller -rådgiver kan stå til rådighed som livsvejleder for klienten.

MASTERMODUL 2 – TRIVSELSRÅDGIVER

På mastermodul 2 – Trivselsrådgiver bliver du klædt på med Matzau Erhvervspsykologers koncept til trivselsrådgivning. Du lærer at vurdere dine kunder/klienters trivselsniveau og på denne baggrund rådgive dem til øget trivsel i deres karriere og arbejdsliv samt i livet generelt.

Efter du har gennemført dette modul, vil du kunne udbyde trivselssamtaler og trivselsrådgivning – eksternt såvel som internt i virksomheder.

MASTERMODUL 3 – STRESSKONSULENT

På mastermodul 3 –  Stresskonsulent lærer du at rådgive virksomheder på strategisk og konceptuelt plan. Du lærer at udarbejde en organisatorisk analyse af stressfaktorer og at rådgive ledelserne til de rette interventioner.

Og du lærer at designe og implementere en stressstrategi, et stressberedskab samt en stresspolitik, så du bliver kompetent til at varetage denne opgave.

MASTERMODUL 4 – MEDITATIONSLÆRER

På mastermodul 4 – Meditationslærer lærer du at guide dine klienter og/eller grupper i indre rejser samt stressafspændende meditationer. Du lærer at mestre din egen energi med formålet at hjælpe dine klienter til at skifte tilstand fra en fight-flight-tilstand til en dyb, regenererende bevidsthedstilstand.

Efter du har gennemført dette modul, vil du være i stand til at guide dine klienter i grundlæggende stressafspændende meditationer og dermed lære dine klienter at mestre deres sind.

Og endelig vil du være blevet introduceret til at arbejde med healende bevidsthedsrejser og guide dine klienter heri.

 

FØLG MED OG FÅ SENESTE NYT OM VORES NY MASTERMODUL – KARRIERERÅDGIVER

Vi glæder os til at byde dig velkommen på årets første fire mastermoduler, ligesom vi barsler med et nyt og spændende 5. mastermodul, som vil blive afholdt den 2. – 3. december 2020 og hedder “Karriererådgiver“.

Følg med på nyhedsbrevet – vi åbner snart for tilmelding også til Mastermodul 5 – Karriererådgiver.

 

De bedste hilsner,

Majken Matzau - stresscoachuddannelse og overbygningsmoduler

Del denne side:
Share 'NYE DATOER FOR MATZAU MASTERMODUL 1 og 2' on Facebook Share 'NYE DATOER FOR MATZAU MASTERMODUL 1 og 2' on Google+ Share 'NYE DATOER FOR MATZAU MASTERMODUL 1 og 2' on LinkedIn Share 'NYE DATOER FOR MATZAU MASTERMODUL 1 og 2' on Twitter Share 'NYE DATOER FOR MATZAU MASTERMODUL 1 og 2' on Print Friendly