Stressberedskab

 

Undgå stresssygemeldinger i jeres organisation ved at tage stress i opløbet

Mange sygemeldinger har ingen eller ringe effekt på grund af forkert viden om effektiv håndtering af sygemeldinger og mangel på ekspertrådgivning og behandling i de enkelte stresstilfælde.

De fleste sygemeldinger kan undgås ved, at man gennem et professionelt stressberedskab agerer hurtigt og proaktivt før en medarbejders stress udvikler sig til et stresskollaps.

Hos Matzau Erhvervspsykologer har vi medlemskab af vores professionelle stressberedskab, og vi arbejder i et tæt  samarbejde med vores medlemsvirksomheder, hvor rådgivning, tilbagemelding og sparring med HR på akutte stresstilfælde i organisationen sikrer en professionel og sikker handleplan med fokus på at få medarbejderen – og ikke mindst organisationen – så hurtigt og nænsomt som muligt tilbage på sporet.

 

Vores medlemspakke til stressberedskab indeholder:

  • Direkte henvisning af medarbejdere til Matzaus korps af erhvervspsykologer
  • Diagnose, prognose, behandlings- og handleplan for den enkelte medarbejder
  • Anbefaling og prognose i forbindelse med eventuel sygemelding
  • Tilbagemelding til og rådgivning af HR om medarbejderen, nærmeste leder og organisationens kilder til stress
  • Et fuldt stressbehandlingsforløb fra A-Z for medarbejderen med løbende tilbagemelding til HR
  • Rådgivning og anbefaling om indslusning på jobbet igen i forbindelse med sygemelding
  • Eventuel rådgivning af nærmeste leder

Stressrådgivningsforløbet
Et akut stresssrådgivningsforløb tager udgangspunkt i, at HR henviser en medarbejder til os, hvor man har brug for en vurdering – diagnose – af potentiel stress og en prognose og en handlingsplan for medarbejderen.

Som medlem af vores stressberedskab modtager man derfor en tilbagemelding og vurdering på hver enkelt henviste leder eller medarbejder, en anvisning om eventuel sygemelding samt en handle- og behandlingsplan.

Vi agerer som erhvervspsykologiske stressrådgivere for HR gennem hele forløbet, således at hjemmeorganisationen kan få den feedback på processer, ledelse og ressourcer, der er nødvendig for at skabe læring i virksomheden.

Og vi behandler og rådgiver medarbejderen gennem stressforløbet, indtil  medarbejderen er helt fri for stressreaktioner og godt indsluset på jobbet igen.

Vores tilbagemeldinger og anbefalinger til HR klæder HR på til at kunne rådgive den stressramte medarbejders nærmeste leder eller ledelse, således at HR i samarbejde med ledelsen kan skabe den udvikling og tilpasning i organisationen, der er nødvendig for at undgå, at medarbejderen får et tilbagefald, eller at der opstår yderligere sygemeldinger.

Vi tilbyder supplerende rådgivning af den aktuelle leder eller ledelse efter behov med henblik på at sætte fokus på organisationens aktuelle, organisatoriske kilder til stress og den tilhørende ledelsesopgave.

Kontakt os på telefon 7023 0977 eller info@matzau.dk, hvis du ønsker at høre om mulighederne for at blive medlem af Matzau Erhvervspsykologers stressberedeskab og om akut stressrådgivning af stressramte medarbejdere.

 


Fakta om stress:

  • Det koster ca. 500.000 kr. at erstatte en sygemeldt akademisk medarbejder
  • En stresssygemeldt mellemleder eller ekspert koster op mod 2 mio. kr. for virksomheden
  • 430.000 danskere – svarende til 10-12 % lider af alvorlig stress
  • 70 % af alle danskere føler sig stressede
  • Stress koster 1½ million ekstra fraværsdage om året
  • Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Kilde: www.stressforeningen.dk

Del denne side:
Share 'Stressberedskab' on Facebook Share 'Stressberedskab' on Google+ Share 'Stressberedskab' on LinkedIn Share 'Stressberedskab' on Twitter Share 'Stressberedskab' on Print Friendly