SÅDAN LEVER DU LYKKELIGT TIL DINE DAGES ENDE
Kender du følelsen af altid at være på vej? At være drevet af et mål, en længsel, et behov.
Men i samme øjeblik, du når milepælen, forsvinder den i fortidens tåge og bliver erstattet af den næste milepæl. Igen og igen.
Alt imens tiden forsvinder, og du altid er på vej et andet sted hen.
Og uden du er bevidst om det, antager du, at når du først når ’derhen’, så bliver du tilfreds. Eller måske ligefrem lykkelig.
Men er det egentlig sandt? Ankommer du nogensinde til din lykkedestination? Er du en kunstner, der skaber ét enkelt kunstværk, og bagefter siger farvel og tak til livet?
Nej vel? Vi er altid på vej. I færd med. I gang med. Og sådan er det at leve i den lineære tid, hvor drivkraften er en konstant bevægelse mod fuldbyrdelse.
For hver gang vi når et mål… Ophører længselen efter at nå målet med at eksistere. Maven er mæt, og sulten har fortaget sig.
Indtil en ny sult indfinder sig. Og således ekspanderer vi igennem livet, hvor vores behov vedholdende tændes og slukkes, således at nye ønsker kan åbne sig.
Denne tidløse dans er grundlaget for menneskets ekspansion.
Hvis vi undertrykker vores længsler, forbliver vi uforløste og lever et stækket liv med ringe udfoldelse.
Men også når vi efterstræber eller søger målet for vores ønskedrømme er vi ofte frustrerede i fraværet af det ønskede.
Ak og ve. Dette er et menneskeligt grundvilkår. Altid at være på vej, og aldrig helt ankomme.
Men hvor efterlader det os så i vores længsel efter opfyldthed? Hvordan kan vi befinde os på rejsen, skabe fremtiden og samtidig være fuldt tilfredse?
Vi kan lige så godt indse, at vi aldrig bliver færdige, at vi altid er på vejen, og at vejen altid fører fremad.
Først når vi indser dette, opstår muligheden for at nyde rejsen fuldt og helt.Her og nu. Hele tiden. I fraværet af det vi er i gang med at søge eller skabe. Men som med din tillid til dig selv, til livet og Universet allerede er i støbeskeen og venter lige om hjørnet.
Det lykkelige liv er lige nu. Lige her. Hele tiden. Hvis du vil det?
Forestil dig, at alt hvad du længes efter, og alt hvad du ønsker dig, allerede er dig givet. Og at alt, du behøver, er at have tillid til, at det er på vej.
Da ophører smerten over fraværet.
For lykken er at gå på vejen og bare være til i vores konstante bevægelse og udfoldelse. Fuldkomne i os selv, dansende med livet i et dybfølt favntag, som altid kan rumme mere.
Og sådan levede de lykkeligt til deres dages ende.
– af Majken Matzau
