matzau

Executive Coaching af topledere

Udvikling af dit toplederskab & din virksomhed

Majken Matzau fungerer som Executive Coach, rådgiver og sparringspartner for ledere på højt niveau, direktions- og bestyrelsesmedlemmer samt indehavere og ejerledere.

Igennem et Executive Coachingforløb arbejder vi med dit personlige lederskab og din udviklingsrejse i livet såvel som med udvikling af din virksomhed, din forretning og din organisation. 

Udvikling af topledere igennem Executive Coaching

- For topledere & indehavere i både ind- og udland

Majken Matzau er en af Danmarks førende erhvervspsykologer med mere end 25 års erfaring i at rådgive, støtte og udvikle direktionsmedlemmer, indehavere og bestyrelsesmedlemmer. 

I et Executive Coachingforløb har vi fokus på din personlige rejse igennem livet såvel som på din professionelle udvikling som indehaver, topleder eller bestyrelsesmedlem, ligesom vi også har fokus på udviklingen af din virksomhed og din forretning.

En del C-level ledere henvender sig også for at få hjælp til en aftrædelsesproces eller afviklingen af en virksomhed. 

Igennem forløbet arbejder vi både dybt personligt med livstemaer som kalder på behandling såvel som ledelsesmæssigt og strategisk  med fokus på udvikling af dit virke, din virksomhed og din forretning – sådan som det giver mest mening for din unikke rolle og position. 

Igennem Executive Coachingforløbet stiller vi skarpt på dit unikke og professionelle DNA, dine dybereliggende drivkræfter, din livsbane samt din professionelle vej, og parallelt hermed forløser og løser vi de akutte situationer i livet og topledelsesopgaven, der kræver fokus, afklaring og handling.  

Igennem et Executive Coachingforløb med Majken Matzau kommer du til at vokse som menneske, du kommer til at møde dig selv som topleder og menneske i en ny, styrket og mere bevidst udgave af dig selv.  Du vil få udviklet nye strategier til at navigere med indsigt i dit moderne komplekse liv, hvor balance og bevidsthed er nøgleordene til et stærkt toplederskab. 

Kontakt Majken

Typiske temaer i Executive Coaching

Der findes ikke to identiske forløb. For et Executive Coachingforløb er et unikt og eksklusivt rum, hvor det er dine personlige og professionelle ønsker og behov, som sætter dagsordenen. Forløbet skræddersyes således ud fra din unikke position, person og situation. Men alt andet lige kan et Executive Coachingforløb indeholde følgende:


Du behøver ikke at have et klart mål eller formål med et Executive Coachingforløb. For et Executive Coachingforløb er en proces, hvor vi åbner op for en lang række temaer – dels i virksomhedens strategi eller organisation, men også i bevidsthedens og personlighedens mange rum, for dér at belyse, forløse og løse de sammenvævede situationer og temaer, som er klar til behandling.

Og i denne proces vil såvel formålet såvel som gevinsterne være langt større end løsningen på de enkeltstående udfordringer. Eller sagt med andre ord: Helheden er mere end summen af delene.

Igennem et Executive Coachingforløb hos Majken Matzau, vil du få øget personlig bevidsthed, en dybere kontakt til din unikke styrke og dit professionelle DNA, og du vil få en styrket indsigt i samt afklaring af livets store spørgsmål såvel som af strategiske, ledelsesmæssige og forretningsmæssige forhold, som kræver beslutning og handling. 

Book et Executive Coaching Forløb

Executive Coaching hos Majken Matzau er et intensivt og eksklusivt udviklingsforløb for topledere, indehavere & bestyrelsesmedlemmer. 

Du kan kontakt Majkene direkte med henblik på en indledende snak for at teste kemi samt høre mere om Executive Coachingforløbet med Majken som din Executive Coach, støtte og rådgiver. 

Vi tilrettelægger forløbet ud fra din unikke situation og position.

Executive Coachingforløb for topledere

- Form & praktik

Executive Coaching-forløbet udgøres af 8 dybdegående sessioner af 1,5 timers varighed, som vi tilrettelægger ud fra din unikke situation og position samt dine ønsker og behov.

Parallelt med de dybdegående sessioner vil du igennem hele forløbet have adgang til hurtige adhoc online- eller telefonsparringer med Majken fx. ved akutte situationer, eller når du pludselig føler behov for sparring. 

Du vil altid blive prioriteret i Majkens kalender. Du har således eksklusiv adgang til Majken Matzau igennem hele dit forløb, og Majken vil være din vedholdende støtte, rådgiver og sparringspartner.  

Sessionerne gennemføres i form af fysiske møder og / eller virtuelt over Teams eller Google Meet. Det tilrettelægger vi ud fra dine personlige ønsker og behov.  

Book tid til Executive Coaching af topledelsen

Du kan læse mere om Majken Matzau og hendes måde at arbejde på som Executive Coach ved at scrolle længere nede denne side, hvor du også kan få indblik i, hvad andre ledere og indehavere har oplevet i Executive Coaching hos Majken.

Og endelig kan du få et kig i ind Majkens unikke ejendom, der både huser Matzau Erhvervspsykologer, hendes koncertsal samt hendes private bolig. 

Kontakt Majken Matzau på telefon 70 23 09 77 eller skriv direkte til Majken på  mm@matzau.dk, hvis du ønsker en indledende snak med Majken eller at booke et forløb.

Executive Coaching fir topledere hos Majken Matzau

Majken Matzau har +25 års erfaring med Executive Coaching af topledere

Rådgivning & udvikling af topledere, indehavere & bestyrelsesmedlemmer

”Executive forløbet hos Majken Matzau har været dybt professionelt fra start til slut, uden på noget tidspunkt at være upersonligt eller distanceret.

Det er effektivt, at man allerede første gang, efter 90 minutter, får sat skred i mange ting og flytter sig. Det var imponerende så hurtigt Majken kunne læse og forstå min situation og få mig til at arbejde med mig selv. Det kommer tæt på, og man bliver udfordret.

Jeg er blevet stærkere i forståelsen af, hvem jeg er, og hvad jeg vil have ud af livet.
Jeg er blevet bedre til ikke at være hård mod mig selv. Og endelig: Jeg er blevet langt mere autentisk som menneske.

Feedbacken fra mine omgivelser er, at de synes, jeg er mere ægte i de ting, jeg foretager mig. Det har jeg det rigtigt godt med.  

Majken har været en fantastisk katalysator, stifinder og cheerleader på min personlige rejse. Majken får mine varmeste anbefalinger.”

Deniz Jensen

Sales Director
Corendon

“Majken har fungeret som Executive Coach for mig. Samarbejdet har været yderst professionelt, hvor Majken altid er velforberedt og veloplagt. Som executive coach for mig i en yderst presset ledelsesmæssig periode hjalp hun mig igennem den, så er jeg kommet godt videre.

Majken byder ind med direkte råd og konkrete tiltag, når situationen kræver det.  Og så ser hun helheder – også mit liv som et helt liv, der skal fungere.

Så selvom vores samtaler har fokuseret på mine profesionelle og ledelsesmæssige udfordringer, har hun også både kvalificeret og med succes coachet mig på meget personlige problemstillinger.

Og her skal du have stor ros, Majken. Du er kort sagt hamrende dygtig.

Vi har brug for flere af din slags, som kan handle, handle hurtigt og med stor professionalisme og personligt engagement. Du har været helt fantastisk.

Tak for hurtig indsats og opfølgning.”

Trine Moulvad

Senior Vicepresident
Novo Nordisk

“På anbefaling af en af Majken Matzaus tidligere klienter startede jeg selv på et Executiuve Coaching forløb hos Majken, som udviklede sig til flere forløb.

Jeg var egentligt ikke helt bevidst om hvorfor, og om hvad, jeg ville med forløbet, og jeg havde ikke et helt specifikt formål.

Jeg havde dog en klar fornemmelse af, at jeg søgte at øge min bevidsthed, og også at jeg ønskede at ændre noget i mit liv.

De adskillige forløb, og de mange timer, jeg tilbragte hos Majken, har været årsagsgivende til, at mit profesionelle virke nu er blevet radikalt ændret, og det har været medvirkende til at give mig mod og lyst til netop at skabe denne ændring.

På det personlige plan er jeg blevet væsentligt mere bevidst om, hvad jeg ønsker mig af livet, og jeg også blevet bevidst om, hvor vidunderligt livet faktisk er.

Tak for hjælpen Majken.”

Rasmus Rømer Lausen

Vicedirektør
Adserballe & Knudsen

Mød Executive Coach Majken Matzau

Direktør, Cand.psych.aut. & Civiløkonom

Majken Matzau kommer fra en familie med selvstændig virksomhed, og allerede mens Majken lå i sin mors mave, etablerede hendes forældre den virksomhed, som i dag stadig er i familiens eje, og som udvikler og producerer de klemsko, som  jernbanesvellerne i både Danmark og mange andre lande i verden er fastgjort med.

Majken voksede således op i en driftig familie og deltog fra barnsben i familievirksomhedens daglige aktiviteter, ligesom hun med var med på virksomhedsbesøg, industrimesser og forretningsrejser. 

Det lå således i kortene, at også Majken – som brændte mere for psykologi end for produktion – selv ville være selvstændig, og hun grundlagde derfor virksomheden Matzau Erhvervspsykologer i 2007. 

Som følge af sin entreprenante opvækst har Majken en stor forkærlighed for samt særlig indsigt i at arbejde med rådgivning af indehavere og ejerledere samt udvikling af grundlæggervirksomheder.

Executive Coaching af direktions-og bestyrelsesmedlemmer i internationale virksomheder og koncerner har været en naturlig forlængelse heraf, ligesom hendes dobbelte uddannelse fra både Københavns Universitet samt fra CBS har dannet grundlag for hendes mangeårige virke med executive coaching af topledere. 

Executive Coaching hos Majken Matzau

Majken er en særdeles erfaren erhvervspsykolog, og hun har siden 1997 udført erhvervsrettet psykologarbejde og konsulentopgaver samt udviklet og ledet organisations- og lederudviklingsprojekter for en lang række nationale og internationale virksomheder.

Majken fungerer som Executive Coach for topledere og indehavere, og hun har igennem mange år ageret rådgiver og sparringspartner for topledere samt direktions- og bestyrelsesmedlemmer i danske såvel som internationale virksomheder. 

Majken er kendt for at være en særdeles inspirerende, skarp og innovativ rådgiver og Executive Coach. Allerede når man sætter sig i stolen i Majkens højloftede og historiske sal, hvor hendes Executive Coaching-forløb som oftest foregår, stiller hun skarpt på den enkeltes unikke personlighed, styrker og udviklingpotentialer, og hun spotter og italesætter både personlighedens blinde pletter såvel som ledelsesmæssige og forretningsmæssige udviklingsområder. 

At komme i “den varme stol” hos Majken beskrives som en stærkt transformerende oplevelse af Majkens kunder, og hendes særlige evne til at stille skarpt på den enkeltes personlige og professionelle DNA og uddrage essensen heraf skaber intensive udviklingsforløb, hvor den menneskelige ånd og unikke personlige kraft er i højsædet, og hvor beslutninger i livet som helhed såvel som virksomhedens retning, forretning og strategi udformes som en naturlig forlængelse heraf. 

Uddannelse & erhvervsbaggrund

Majken er uddannet Cand. Psych. fra Københavns Universitet, og hun er autoriseret af Dansk Psykolognævn. Hun er endvidere uddannet Civiløkonom fra CBS og har derudover en lang række internationale efteruddannelser, kurser og certificeringer bag sig.

Majken Matzau har internationale efteruddannelser  blandt andet i narrativ terapi v. Michael White (Adelaide) samt fra KCC (London) og DISPUK (DK), og hun trækker på den systemiske procespsykologi såvel som på den dynamiske organisationspsykologi.

Majken trækker endvidere på en mangeårig baggrund indenfor meditation, åndsarbejde og transpersonlig psykologi. Majken har praktiseret meditation såvel som bevidsthedsrejser siden sin barndom, hvor hun lærte meditationsteknikker, visualisering samt diverse yogiske praksisser som del af hendes mentaltræning som konkurrencesvømmer.

Majken er også livslang musiker og komponist, og hun har under sit kunstnernavn Lorelei udgivet mere end 20 albums med guidede meditationer og meditativ musik. De seneste albums, som er ‘The Song of The Universe’ samt ‘White Elevation’, kan købes i vores webshop.

Majken har tidligere været ansat som HR Partner i Novo Nordisk, Chefkonsulent i Green & Andersen Erhvervspsykologer samt Leadership Development Consultant i Mobilix-Orange.

Endvidere har Majken en baggrund fra Center for Ledelse, hvor hun igennem sin studietid arbejdede med udvikling af samt undervisning i personlighedstestværktøjer. 

Forfatterskab & presse

Majken har igennem mere end 25 år fungeret som ekspert og kommentator indenfor psykologi, stress og ledelse for førende danske medier, bla. Berlingske Business, JP, Børsen, TV2 og Danmarks Radio. Majken har her medvirket i mere end 350 presseinterviews. 
Læs mere under presse

Majken er endvidere forfatter til en lang række bøger; herunder bestsellerne Rigtige mænd går også i sort, 2014 fra People’s Press og Stressfri på tolv uger eller mer’ ligeledes fra People’s Press 2012. 

Majken er endvidere forfatter til bogen Stresscoaching – Coaching i grænselandet, som udkom på Børsens Forlag i 2009, hvis metoder har skabt nye og mere effektive tilgange til at arbejde med stress, ledelse og coaching i dansk erhvervsliv.

Sidst, men ikke mindst, er Majken også forfatter til Universets Sang, som udkom under hendes kunstnernavn Lorelei i 2017 fra People’s Press. 

Og endelig er Majken  medforfatter til Nye perspektiver på stress, som blev skrevet i  samarbejde med Svend Brinkmann og Malene Friis Andersen og udkom fra Forlaget Kliim (2013).

Ekslusiv Executive coaching af topledere, indehavere & Bestyrelsesmedlemmer hos Adm. Direktør Majken Matzau

Majken Matzau

Direktør
Cand.psych.aut. & Civiløkonom

Kontakt Majken

E-mail: mm@matzau.dk

“Mit Executive Coaching forløb hos Majken Matzau, var kompetent, nærværende og givende. Jeg har følt mig hjulpet og mødt.

Jeg vil anbefale Majken som Executive Coach til andre, hvis den pågældende er kvik og gerne vil arbejde med sig selv.”

Finn Bech
Vicedirektør, BEC

Matzau i medierne

Følg med i Majkens medvirken i medierne

Forfatterskab

Stresscoaching - coaching i grænselandet
Stressfri på tolv uger eller mer'
Rigtige mænd går også i sort
Universets Sang

Executive Coaching af topledelsen

Rådgivning, støtte & udvikling af ledere på højt niveau

“Majken Matzau har fungeret som min executive coach igennem flere år.

Majken udfordrer på samme tid på såvel det personlige som det forretningsmæssige plan.

Majken Matzau er god som døråbner til at finde ind til nye og anderledes løsningsmuligheder.

Majken er dejligt fastholdende også når det gælder mere krævende udviklingsområder, og hun møder dig, hvor du er.

Jeg anbefaler gerne Majken Matzau som Executive Coach.”

Steen Andersen

Viceadministrerende direktør
BBDO

“Jeg vil bestemt anbefale Majken Matzau som Executive Coach. Jeg har været glad for hendes balance mellem at være meget professionel og samtidigt varm og imødekommende.

Jeg havde en super støtte i Majken til at ændre nogle gamle vaner, og jeg tænker ofte tilbage på vores samtaler.

Jeg kan stadig falde tilbage i gamle mønstre, men forløbet hos Majken har hjulpet mig til at prioritere og til at mærke efter, hvad der er rigtigt.

Denne måde at tænke på har været med til at give mig større glæde og ro i mit arbejdsliv og personlige liv.”

Marianne Ølholm

Senior Vice President
Novo Nordisk

“Jeg har gennemført et meget positivt Executive coachingforløb hos Matzau Erhvervspsykologer.

Ved hjælp af gode samtaler blev jeg bestyrket i mine egne opfattelser af mine kompetencer, men jeg gjorde samtidig en masse nye observationer og begyndte at kunne se særligt mine styrker fra mange andre vinkler, som uden nogen som helst tvivl vil styrke mig fremover.

Jeg blev anbefalet Matzau Erhvervspsykologer af en kollega, og jeg vil ikke tøve med at anbefale det samme til mine øvrige kollegaer.”

Antoni Castrone

Universitetsdirektør
Ålborg Universitet

Executive Coaching af topledere hos Majken Matzau

Få et kig ind i vores smukke og unikke domicil i København

Executive Coaching i historiske rammer

Kom med på besøg i Majkens unikke Københavnerlejlighed

Executive Coaching med Majken Matzau kan gennemføres virtuelt over fx Teams eller Google Meet – uanset hvor du befinder dig henne i verden.

Men har du mulighed for at møde op i København, vil du blive modtaget i Majkens helt unikke rammer på Vesterbro.

Majken er nemlig indehaver af den smukke ejendom på Vesterbrogade 60A, som i 1800-tallet husede Wegeners berømte bibliotek.

Ejendommen er fredet og er oprindeligt opført ca 1850 som bolig og privat bibliotek for Caspar Frederik Wegener. Wegener var gehejmeråd og rigsarkivar for Frederik d. 7. og Christian d. 8., som også tildelte Wegener ridderkorset.

Wegener var indehaver af Danmarks dengang største private bogsamling, og han opførte det smukke bibliotek, som i dag fungerer både som Matzau Erhvervspsykologers domicil samt koncertsal, og som også huser Majkens private bolig.

Man mærker historiens vingesus, når man træder ind i den højloftede og katedral-lignende sal, hvor  Majken Matzau’s Executive Coachingforløb foregår. Funklende krystallysekroner og blafrende stearinlys i kandelabre inviterer til refleksion og fordybelse og bidrager til at løfte både ånden, sindet og energien hos Majkens kunder, klienter og gæster. 

Læs mere om Majken Matzaus unikke ejendom

Majkens særprægede Københavnerlejlighed har igennem årene været vist i adskillige boligreportager i førende medier. 

I Magasinet Isabellas blev Majkens lejlighed beskrevet som “En Eventyrlig symfoni fra en svunden tid: I den majestætiske lejlighed i København føres man tilbage til 1800-tallets storhed med elegante lysekroner, dekorative tapeter og en overdådig stue, der fungerer som koncertsal, når Majken giver koncerter.”

På linket nedenfor kan du endvidere læse, hvad JP’s journalist oplevede, da hun gæstede Majkens smukke domicil og bolig. 

Matzau har medvirket i mere end 350 presseinterviews

Majken Matzau fungerer som ekspert på DR, TV2, JP, Berlingske mm.

Majken Matzau er ekspert i Euroinvestors podcast

Sådan koder du hjernen til at blive en vinder

Undersøgelser viser, at der er visse personlige egenskaber eller karaktertræk, der er afgørende for, om vi kan skabe en succes i livet. Men er disse medfødte – eller er det træk, der kan udvikles? Og er disse træk altid positive, eller kan de have en personlig slagside? Det taler Majken Matzau med Beate Bille om i Euroinvestors podcast om vindermentalitet: “Sådan koder du hjernen til at blive en vinder”.

Executive Coaching af C-level ledere

Majken Matzau har mere end 25 års erfaring med executive coaching af topledere

Mit Executive Coaching-forløb hos Majken Matzau har været både givende og lærerigt.

Jeg henvendte mig i en situation, hvor jeg havde brug for rådgivning om en konkret arbejdsmæssig udfordring.

Dette udviklede sig til et længere og mere bredt favnende forløb, hvis udbytte jeg fortsat har glæde af.

Jeg er blevet klogere på min rolle og position samt på de udfordringer, der uværgeligt følger med dette, og jeg er blevet bedre til at tackle dem.

Jeg anbefaler gerne Majken og har allerede gjort det flere gange.​”

Sandra Marguardsen

CEO
Dining Six

“Jeg har haft stor glæde af Executive Coachingforløbet hos Majken Matzau.

Da jeg startede forløbet, følte jeg mig tæt på at gå ned med flaget, men jeg fik hurtigt troen på, at Majken kunne hjælpe mig. Hun virkede gennemsyret af professionalisme og virkede samtidig meget imødekommende, kærlig og interesseret.

Majken virkede meget professionel og kunne blot ved at kigge på mig konstatere, hvordan jeg havde det. Hun var ikke til at snyde!

Jeg lærte rigtig rigtig meget. Jeg vil til hver en tid anbefale Majken Matzau til andre – og har allerede gjort det! 

Eva Frydenlund

Økonomidirektør
Topdanmark

“Jeg har været til Executive Coaching hos Majken Matzau.

Majken har en meget bred vifte af faglig såvel som menneskelig erfaring at trække på, hvilket betød, at jeg kunne hjælp til hvad som helst i forløbet.

Majken forstår at komme helt ind til roden af problemerne, og Majken fik mig til at se tingene og ikke mindst mig selv fra en helt anden vinkel.

Jeg valgte Matzau Erhvervspsykologer fordi jeg fik dem anbefalet.

Jeg vil helt klart anbefale Matzau Erhvervspsykologer til andre.”

Lone Ramussen

Økonomidirektør
Min A-kasse

Skriv til Majken og aftal en fortrolig, indledende snak

Majken Matzau fungerer som Executive Coach for topledere i både ind- & udland​

matzau

Executive Coaching hos Majken Matzau

Udvikling af dit toplederskab & din virksomhed

Ønsker du et fortroligt og ekslusivt rum til udvikling, sparring, støtte og hjælp?

Du kan kontakte Majken Matzau her og aftale en indledende snak eller et møde med henblik på at teste kemi samt tale ønsker, behov og muligheder for et Executive Coachingforløb.

Executive Coaching af topledelsen hos Majken Matzau

Executive Coaching i København, Nordsjælland, Jylland & Fyn