Kan man lære at meditere på Nørrebro? Vi har testet det hos Majken Matzau

– Af journalist Missu Schneidermann, Alt for Damerne, april 2012

”Jeg burde virkelig lære at meditere,” har jeg hørt mig selv sige jævnligt de sidste mange år som en slags afrunding på snakke, der er startet med, at jeg har brokket mig over stress, jag, søvnmangel og alt det morads, der følger med den slags. Meeen at få det gjort er jo lidt noget andet. Jeg har faktisk været stresset, forjaget og har sovet alt for lidt. Én gang prøvede jeg dog med en cd, men manden, der havde indtalt den, udtalte stress ”strass”, og det fik jeg ærligt talt lidt strass af og hørte aldrig mere.

Så jeg blev glad for at få sparket til det, da jeg skulle skrive denne artikel og skulle teste et kursus i meditation. Jeg fik anbefalet Majken Matzau, der er psykolog og stressekspert (og siger stress på en helt ustressende måde) og også underviser i meditation. Og lad mig sige det med det samme: Hun er fantastisk. Allerede da jeg træder ind ad døren, kan jeg mærke den rare stemning, og da jeg møder Majken Matzau er jeg ret sikker på, at den er spredt ud fra hende.

Jeg er taget på et af hendes to-dages retreats, som hun afholder to gange om året. Vi er omkring 20 deltagere af alle typer. Jeg har spekuleret på, hvordan man kan blive heeelt afslappet og slippe alle tanker, når man sidder så tæt med fremmede mennesker, men ret hurtigt inde i forløbet føles det så afslappet, at det næsten er som at være alene.

Ikke præstere, ikke præstere
Majken Matzau, der har lært meditation over hele verden, bl.a. Indien, Thailand, Nepal, Tibet og USA, starter med en introduktion til, hvad meditation kan, og jeg skal virkelig undertrykke min trang til at tage noter, men bare være. For det er det, det hele handler om: At være og ikke skulle præstere; at hengive sig til det, der er i nuet, i stedet for hele tiden at skulle fikse noget.

Hun taler også om det maskuline over for det feminine: Det maskuline, der handler og fikser ting og gør noget, mens det feminine handler om at rumme og acceptere og forløse, så der ikke længere er noget at fikse. I dag handler ikke overraskende om det feminine, og det handler om at afspænde, så man får energien ud af hovedet og ned i kroppen. Og alt det fortæller hun på en måde, der lyder let, lige til og som får én til at undre sig over, hvorfor man dog ikke har gjort det før.

Efter noget grundig vejrtrækning helt ned i maven (så man næsten bliver svimmel, hvis man er vant til at køre oppe i et vist tempo) skal vi i gang med at prøve at meditere. Det er vigtigt, at vi slipper alle ideer om at gøre det på den rigtige måde. Majken Matzau mener, vi i vores tid er fanget i et performance-trip, og jeg føler mig irriterende truffet, da jeg et par minutter efter virkelig anstrenger mig for at sidde helt yogi-agtigt og se afslappet ud, mens jeg stresser over, hvordan den flod ser ud, som hun siger, vi skal forestille os bruser forbi, og som vi skal smide alle vores tanker ned i. Jeg kan ikke se den! Åh, jeg bliver for konkret, men hvad er det for en flod? Er det solskin? Er den bred? Og åh nej, nu bygger hun mere på, og jeg har ikke engang fundet floden!

Heeelt afslappet
Men så prøver jeg at tænke, at det er lige meget og koncentrerer mig om mit åndedræt og tænker, at så må jeg bare følge bedre med i næste meditation, og vupti kan jeg godt se det hele. Majken Matzaus stemme er fast, men blid, og jeg lader mig ja, hengive til meditationen og flyder væk i et sært, men rart leje mellem vågen og væk, og jeg er i en rum tid helt, helt afslappet og har tømt hovedet. Ikke en eneste gang tænker jeg på en mail, jeg skal sende, et opkald, jeg har glemt at lave, hvilke deadlines, der presser sig på.

Da Majken Matzau beder os komme tilbage og bruge et øjeblik på at rette os ud, sover min fod (man er vel ikke vant til at sidde i skrædderstilling så længe). Min altid anspændte nakke er underligt afslappet, skuldrene et par centimeter længere væk fra ørerne end normalt. Jeg spørger, hvor lang tid, vi har mediteret. Hun beder mig gætte selv. 10-15 minutter, mener jeg. 30, fortæller hun. I alt når vi i løbet af de to dage seks meditationer, og jeg er helt hooked på det. Da jeg går derfra, er min krop mere afslappet, mit hoved dejlig tømt, og jeg går lettere og mere ubekymret ud i verden.

Øvelse gør mester
Selv om jeg på retreatet har lært teknikker til at meditere, føler jeg mig ikke sikker på, at jeg kan komme ind i samme tilstand derhjemme alene. Derfor investerer jeg i Majken Matzaus tre cd’er ’Indre stilhed’, ’Indre forbundethed’ og ’Indre klarhed’ (som kan købes på matzau.dk for 130 kr. pr. stk.), som jeg kan øve mig med, indtil jeg selv kan finde ud af det. Majken Matzau anbefaler, at man som nybegynder mediterer ca. tre gange om ugen i 20-30 minutter, og mener, at man til sidst bliver så øvet i det, at man kan bruge det flere gange i løbet af dagen, hvor man lige har brug for et pusterum.

Allerede aftenen efter retreatet tager jeg hovedtelefoner på i seng og hører ’Sov godt’ på Indre Stilhed’, en 12 minutters session, der virkelig får mig ned i gear og får tømt mit hoved efter en lang dag, hvilket jeg tit har lidt, øh udfordringer med. Og det er så dejligt, at det næsten føles som lidt snyd, bare at trykke play og kunne svæve lidt væk. Siden har jeg brugt de forskellige meditationer nogle gange, og selv om det ikke er helt det samme, som når Majken Matzau sidder lige ved siden af, er det altså tæt på. Og tættere på gang for gang, så jeg lytter videre. Øvelse gør jo som bekendt mester.”